CamiRon skriver:
Min datter, Ida, på 2½ år er startet hos en ny dagplejemor i mandags. Grunden er at vi står og skal flytte til en anden by indenfor de næste par uger og derfor valgte vi at flytte institutioner lige efter sommerferien for at børnene ikke skulle få 2-3 uger i de gamle institutioner og dernæst flytte.
Det går super med den store i børnehaven men Ida er bare så ked af det hver morgen og ja faktisk også når vi snakker om den nye dp. Hun siger ordret: "Jeg vil ikke hen til Hanne" og "Jeg kan ikke lide Hanne"... Det rammer mig helt vildt. Især den sidste sætning!!
Ida har altid gået ind i folk med træsko på og har aldrig været en der græd ret meget eller tog tingene ret tungt. Men nu græder hun hver morgen så tårene triller og hun vil bæres fra bilen og ind til dp osv.
Jeg er godt klar over at det er et stort skifte for hende og hun (og vi andre) var virkelig glade for den gamle dp...
Jeg er bare så meget i tvivl om hvornår jeg skal reagere?!
Jeg gør hvad jeg kan for at fortælle hvor sød ny dp er, hvor meget spændende legetøj hun har og snakker om de køer de skal hen og se på, men lige lidt virker det!
Da vi skulle tage beslutningen om flytning og alt det her, overvejede vi om Ida skulle starte i bh sammen med storesøster (på 4 år) for at de kunne følges ad. Men vi blev af flere frarådet grundet hendes alder. Ida bliver 3 i januar så hun skal starte i bh til januar og det giver hende 5 mdr hos ny dp.
Mon vi har taget den rigtige beslutning????
Det gør så ondt på mig at se min ellers så glade datter være så ked af det! 
Hvad med en barnepige der kan passe hende hjemme ind til hun skal i børnehave?