Anonym skriver:
I går havde kæresten og jeg et skænderi og det hele eskalerede lidt for mig.. Vi har været sammen i 4 år og venter vores første barn sammen om 2 måneders tid.
Efter en tur i IKEA skulle der samles nogle møbler, min kæreste er handyman men kan absolut ikke samarbejde med IKEA møbler, nå men det hele går fint ind til at sætter den del forkert på (med søm) og så vælter det ellers ud med alverdens skældsord om mig og mod modig, og ja han giver mig faktisk skylden. Jeg bliver forfærdelig ked af det, og tårerne triller.. Han arbejder videre og vælger at overse at jeg er rigtig ked af det. Han går så igang med at sætte hylder op i børneværelset, og jeg beder ham så om at flytte vores helt nye barnevogn da jeg ikke vil have puds på den.. Endnu engang bryder han total ud i et vredesudbrud, og kalder mig igen div. ting og begynder at kaste med legetøjet.. Men denne gang siger jeg stop. Jeg kan bare ikke mere, han har ændret sig så meget.
Vi har altid haft et fantastisk dejligt forhold, men han har ændret sig. Han bliver rasende over små ting og går i forsvarsposition hver gang jeg prøver at nævne det for ham. Jeg har altid haft meget stor tillid til ham, og har aldrig tænkt den tanke at han har en anden, før i går! 
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tjekkede hans telefon.. Der var beskeder i indbakken, men meget gamle helt tilbage fra januar måned fra mig, kollegaer pg kammerater, men ingen "nye" beskeder heller ikke dem jeg har sendt. Så han må have slettet i dem. Jeg ved godt at det ikke gør ham utro, men han har fået ualmindelig mange beskeder på det sidste fra hans kammerat (som også er min gode ven).
Nå men det hele er blevet for meget for mig, og jeg er blevet ufattelig ulykkelig.. Så jeg sagde stop. Først der ændrede det sig, og han blev pludselig en stor undskyldning. Jeg har givet han en sidste chance, men jeg er sådan i tivivl, for jeg elsker ham jo så højt, men det her ødelægger mig fuldstændig. Jeg vil bare have den mand jeg elsker så højt tilbage..
Jeg havde vidst bare brug for at få sat ord på det hele og få grædet godt igennem..
Lige som vi kvinder bumler med en masse tanker i graviditeten alla bliver jeg en god mor, tør jeg overhovedet have ansvaret for et lille menneske, hvorfor gjorde jeg det her, hvor er reverseknappen. Så får manden jo og en masse tanker - han skal være far som står endda lidt uden for kan alene følge med i mavens udvikling, han kan se sin kæreste forandre sig både fysisk og mentalt.
en ting en handymand kan er at gøre klar, få sat hylderne op, samlet møblerne og vupti kunne han ikke det - hvordan kan så blive en god far når han ikke en gang kan det. Og samtidig står du der med hele beviset på han ikke kan noget....
Ved selvsagt ikke om det er det der sker i hans hoved, men det var det første jeg tænkte og tænkte puha straks skal han også forholde sig til hans kæreste hvor hormonerne raser og hun straks tænker utro, skal vi sige stop og og og....
hvis det var mig havde jeg raset som dig, og sikkert også lovet bål og brand, men havde også når det hele var kølet ned forstået at vi var midt i en periode hvor vores liv slog tusind kolbøtter og det også er svært for farmand in spe.
line
