Er romantikken død?

Åhhhh! Jeg er så frustreret at jeg snart kaster sofabordet ud i haven!!
Vi har tre børn, er gift, har hus, hund og herstal lysestager. Men i de 7 år vi har været sammen har jeg ikke fået en eneste rigtig gave af ham, og jeg er så ked af det, siger det til ham og får svaret HVIS MAN PLAGER FÅR MAN INTET. Ej okay, men jeg får jo heller intet når jeg ikke spørg ? Jeg vil så gerne ha en eller anden gave af kærlighed jeg kan ha på ud, og elske for altid og ja, vide at jeg har fået det fordi han elsker mig. Men han synes det må være rigeligt at han f.eks slår græs ind i mellem og køber blomster med hjem når jeg ber om det for at pynte i stuen. Det er bare ikke skide romantisk vel. Jeg har selv købt alle mine fødselsdagsgaver på nær den første (en bog som jeg blev så glad for og som jeg altid har ved mig, den er desværre for stor til at sætte i en halskæde), og det er bare heller ikke skide romantisk at få hans kort og beskeden om MAX 400kr, og det må gerne være noget vi alle får glæde af. Pff, jeg er træt af gulvtæpper og sofapuder og køkkenudstyr som gave (og så føles det også lidt vattet for vi har fælles økonomi og når jeg selv køber og selv pakker ind, selv skriver kort- SÅ ER DET SGU IKKE FRA HAM ALTSAÅ! Men det er jeg jo utaknemmelig hvis jeg nævner og så kommer den gamle traver om at hvis man plager får man intet, men det gør jeg jo alligevel ikke? Og vi mangler ikke engang penge. Er romantikken død eller er det bare min mand der er? Og så stikker det også lidt, for han har aldrig holdt sig for god til at fortælle om alle de fine ting han har købt til sine ekser Det gider jeg bare ikke høre vel! Bliver ked af det, og så siger han straks jeg er jaloux. Og ja, det er jeg. Jeg har født hans børn og han siger jeg er kvinden i hans liv, så hvorfor får jeg intet? Nogle gange når jeg har en dum dag, tænker jeg om han overhovedet bryder sig om mig, om han har valgt mig fordi jeg var nem? En god husmor, og havde en god røvfuld penge dengang

føler virkelig med dig!

jeg ville blive rasende hvis jeg selv skulle købe mine gaver

håber du finder modet til at virkelig, engang for alle, fortælle ham hvad det får dig til at føle. stort kram herfra

Anonym skriver:

Åhhhh! Jeg er så frustreret at jeg snart kaster sofabordet ud i haven!!
Vi har tre børn, er gift, har hus, hund og herstal lysestager. Men i de 7 år vi har været sammen har jeg ikke fået en eneste rigtig gave af ham, og jeg er så ked af det, siger det til ham og får svaret HVIS MAN PLAGER FÅR MAN INTET. Ej okay, men jeg får jo heller intet når jeg ikke spørg ? Jeg vil så gerne ha en eller anden gave af kærlighed jeg kan ha på ud, og elske for altid og ja, vide at jeg har fået det fordi han elsker mig. Men han synes det må være rigeligt at han f.eks slår græs ind i mellem og køber blomster med hjem når jeg ber om det for at pynte i stuen. Det er bare ikke skide romantisk vel. Jeg har selv købt alle mine fødselsdagsgaver på nær den første (en bog som jeg blev så glad for og som jeg altid har ved mig, den er desværre for stor til at sætte i en halskæde), og det er bare heller ikke skide romantisk at få hans kort og beskeden om MAX 400kr, og det må gerne være noget vi alle får glæde af. Pff, jeg er træt af gulvtæpper og sofapuder og køkkenudstyr som gave (og så føles det også lidt vattet for vi har fælles økonomi og når jeg selv køber og selv pakker ind, selv skriver kort- SÅ ER DET SGU IKKE FRA HAM ALTSAÅ! Men det er jeg jo utaknemmelig hvis jeg nævner og så kommer den gamle traver om at hvis man plager får man intet, men det gør jeg jo alligevel ikke? Og vi mangler ikke engang penge. Er romantikken død eller er det bare min mand der er? Og så stikker det også lidt, for han har aldrig holdt sig for god til at fortælle om alle de fine ting han har købt til sine ekser Det gider jeg bare ikke høre vel! Bliver ked af det, og så siger han straks jeg er jaloux. Og ja, det er jeg. Jeg har født hans børn og han siger jeg er kvinden i hans liv, så hvorfor får jeg intet? Nogle gange når jeg har en dum dag, tænker jeg om han overhovedet bryder sig om mig, om han har valgt mig fordi jeg var nem? En god husmor, og havde en god røvfuld penge dengang

Min mand er godt nok heller ikke en ørn til gaver, selvom han prøver. Nu vi venter nr. 2 overvejer jeg om jeg skal lade en bemærkning falde om, at det er meget brugt at manden giver den nybagte mor en kærlighedsgave eller i det mindste en buket blomster. Det vidste han i hvert fald ikke første gang og jeg havde ikke hjerte til at fortælle ham det dengang.

Sidst jeg havde fødselsdag ønskede jeg mig kun 1 ting, et smykke. Det fik jeg og er SÅ glad for det og går med det hver dag. Selvom jeg selv havde valgt det, havde han da selv købt det. Det er vist det tætteste på en kærlighedsgave, jeg kommer 

Min kæreste køber også kun fødselsdagsgave til mig, fordi jeg holder på at det ikke er særlig hyggeligt at vide hvad man får! Dernæst, ønsker jeg mig kun ting til mig, han får ikke et valg om at købe noget til mig eller til os, for så ved jeg godt det bliver en fællesgave

Jeg får ikke gaver eller blomster i hverdagen, dels pga pengene, dels fordi han ikk tænker over det

men ja, hvis vi ikke kørte på lavbudget, ville jeg nok også gerne forkæles lidt og selfølgelig også give ham noget i ny og næ

Synes, næste gang han siger det der med dem der plager, som i øvrigt er en pænt vatter konmentar, så siger du bare "jamen søde skat, jeg plager jo ikke, jeg beder bare om lidt kærlig, ikke praktisk, opmærksomhed". jeg går ikke ud fra at du hænger i hans bukseben og siger "please please please", så plageri er det vel næppe

Anonym skriver:

Åhhhh! Jeg er så frustreret at jeg snart kaster sofabordet ud i haven!!
Vi har tre børn, er gift, har hus, hund og herstal lysestager. Men i de 7 år vi har været sammen har jeg ikke fået en eneste rigtig gave af ham, og jeg er så ked af det, siger det til ham og får svaret HVIS MAN PLAGER FÅR MAN INTET. Ej okay, men jeg får jo heller intet når jeg ikke spørg ? Jeg vil så gerne ha en eller anden gave af kærlighed jeg kan ha på ud, og elske for altid og ja, vide at jeg har fået det fordi han elsker mig. Men han synes det må være rigeligt at han f.eks slår græs ind i mellem og køber blomster med hjem når jeg ber om det for at pynte i stuen. Det er bare ikke skide romantisk vel. Jeg har selv købt alle mine fødselsdagsgaver på nær den første (en bog som jeg blev så glad for og som jeg altid har ved mig, den er desværre for stor til at sætte i en halskæde), og det er bare heller ikke skide romantisk at få hans kort og beskeden om MAX 400kr, og det må gerne være noget vi alle får glæde af. Pff, jeg er træt af gulvtæpper og sofapuder og køkkenudstyr som gave (og så føles det også lidt vattet for vi har fælles økonomi og når jeg selv køber og selv pakker ind, selv skriver kort- SÅ ER DET SGU IKKE FRA HAM ALTSAÅ! Men det er jeg jo utaknemmelig hvis jeg nævner og så kommer den gamle traver om at hvis man plager får man intet, men det gør jeg jo alligevel ikke? Og vi mangler ikke engang penge. Er romantikken død eller er det bare min mand der er? Og så stikker det også lidt, for han har aldrig holdt sig for god til at fortælle om alle de fine ting han har købt til sine ekser Det gider jeg bare ikke høre vel! Bliver ked af det, og så siger han straks jeg er jaloux. Og ja, det er jeg. Jeg har født hans børn og han siger jeg er kvinden i hans liv, så hvorfor får jeg intet? Nogle gange når jeg har en dum dag, tænker jeg om han overhovedet bryder sig om mig, om han har valgt mig fordi jeg var nem? En god husmor, og havde en god røvfuld penge dengang

Du nævner ingen andre problemer i jeres forhold end det her med gaver. Hvordan er jeres forhold ellers?

vi giver ikke hinannen gaver overhovdet ikke..

vi elsker hinannen, men dette kan fint vises på andre måder en antallet af smykker og blomster der slæbes hjem..

 

jeg forstår ikke dit problem, men jeg forstår godt din mand.. jeg havde nok bare aftalt at vi så ikke gav gaver til fødselsdag og jul

Åhhhh! Jeg er så frustreret at jeg snart kaster sofabordet ud i haven!!
Vi har tre børn, er gift, har hus, hund og herstal lysestager. Men i de 7 år vi har været sammen har jeg ikke fået en eneste rigtig gave af ham, og jeg er så ked af det, siger det til ham og får svaret HVIS MAN PLAGER FÅR MAN INTET. Ej okay, men jeg får jo heller intet når jeg ikke spørg ? Jeg vil så gerne ha en eller anden gave af kærlighed jeg kan ha på ud, og elske for altid og ja, vide at jeg har fået det fordi han elsker mig. Men han synes det må være rigeligt at han f.eks slår græs ind i mellem og køber blomster med hjem når jeg ber om det for at pynte i stuen. Det er bare ikke skide romantisk vel. Jeg har selv købt alle mine fødselsdagsgaver på nær den første (en bog som jeg blev så glad for og som jeg altid har ved mig, den er desværre for stor til at sætte i en halskæde), og det er bare heller ikke skide romantisk at få hans kort og beskeden om MAX 400kr, og det må gerne være noget vi alle får glæde af. Pff, jeg er træt af gulvtæpper og sofapuder og køkkenudstyr som gave (og så føles det også lidt vattet for vi har fælles økonomi og når jeg selv køber og selv pakker ind, selv skriver kort- SÅ ER DET SGU IKKE FRA HAM ALTSAÅ! Men det er jeg jo utaknemmelig hvis jeg nævner og så kommer den gamle traver om at hvis man plager får man intet, men det gør jeg jo alligevel ikke? Og vi mangler ikke engang penge. Er romantikken død eller er det bare min mand der er? Og så stikker det også lidt, for han har aldrig holdt sig for god til at fortælle om alle de fine ting han har købt til sine ekser Det gider jeg bare ikke høre vel! Bliver ked af det, og så siger han straks jeg er jaloux. Og ja, det er jeg. Jeg har født hans børn og han siger jeg er kvinden i hans liv, så hvorfor får jeg intet? Nogle gange når jeg har en dum dag, tænker jeg om han overhovedet bryder sig om mig, om han har valgt mig fordi jeg var nem? En god husmor, og havde en god røvfuld penge dengang

Tror ikke det er fordi din mand ikke elsker dig. Det er bare ikke alle mænd der er lige romantiske og lige god til det med gaver, desværre..

Han lyder en lille smule som min kæreste. Han har heller aldrig bare købt en gave til mig eller givet mig blomster, medmindre jeg selv har været med til at vælge den. Jeg har også plaget og plaget, men har bare indfundet mig med at han ikke lige er gave typen, det er også helt fint. Tilgengæld forsøger han mig i hovede og r*v, jeg får så meget, bare ikke gaver og det helt ok. Selvom det er skide uromantisk..

Imorgen f.eks skal vi ud og kigge på nyt undertøj og mon ikke kæresten betaler... Det synes jeg altså er en gave også selvom jeg selv vælger det