"Paniksituationer" hyggetråd :-)

Ja kender I de der situationer som mor, hvor alt bare brænder på på en gang? Hvor man skal en hel masse, ungerne hyler og man prøver desperat at navigere i det hele - uden succes 

Kunnevære lidt sjov at høre om jeres "paniksituationer" og more os lidt over hinanden 

Jeg begynder: sidste uge skulle jeg en tur på udsalg i Ønskebørn. Min yngste er ikke glad for at køre bil og 20 min før ankomst begyndte han at hyle (hvilket bare gradvist tog til og blev til brølen). Jeg er ikke kendt i byen og kender kun en p-plads, hvor der selvfølgelig er optaget. Der er mega trafik og jeg kan hverken finde frem eller tilbage. Samtidig skal jeg bare virkelig tisse  Som på "vand i øjnene" måden. Finder endelig p- plads. Smider ungen i bæreselen og løber mod Føtex's bistro og med unge på maven kaster mig ind på toilet med "her-må-du-ikke-stikke-dig-selv-lys". Ikke mærkeligt han ser undrende pås mig,  men vi kom i Ønskebørn. Vi fik det vi skulle, men der går nok lidt inden vi gør det igen 

må jeg høre Jeres historier? 

Hverdag, eftermiddag, alene hjemme med storesøster og lillebror, er lidt forsinket med middagen.

Jeg står og laver mad, og begge børnene hænger om mig, de er sultne, har kort lunte og maser om alt muligt.

Så kommer jeg i tanke om, at jeg må få rundstykkerne i ovnen ud, for de har stået lidt for længe. Jeg forsøger at få børnene til at gå lidt væk på tryg afstand, før jeg åbner ovnen, men lillebror bliver ved med at komme tilbage til mig med det samme. Så ringer telefonen. Det er min mand, som er på vej hjem og skal i butikken på vejen og spørger, hvad vi mangler. Jeg forsøger at samle tankerne om, hvad vi mangler og at svare ham, mens storesøster trækker mig i armen for at få at vide, hvem det er, lillebror føler sig overset og begynder at klynke for at få opmærksomhed, og jeg forsøger stadig at få dem lidt på afstand, så jeg kan få rundstykkerne ud af ovnen. Min mand bliver irriteret over ikke at få min fulde opmærksomhed. Da ser jeg, at lillebror, som vi er i gang med at toilettræne, står og tisser og dammen vokser om fødderne på ham. Jeg udbryder et eller andet, og manden smækker røret på. Jeg griber drengen og sprinter ud på badet med ham, smækker yngslingsaben i armene på ham og beder ham vente, flintrer tilbage på køkkenet og hiver rundstykkerne ud af ovnen, løber tilbage til badet med storesøster på slæb, får vasket og klædt drengen på, tilbage på køkkenet og vaske gulvet, og så endelig får jeg ringet manden op igen og snakket med ham.

Pyh, er godt nok glad for, at det ikke er noget, som sker hver dag...

Havde op til flere paniksituationer igår hvor jeg var alene hele dagen med begge børn. Den værste var dog mens jeg lavede mad (hvorfor er ungerne altid allermest krævende liiiige midt i madlavningen??) Men i hvert fald, havde taget den yngste med ud i køkkenet i hans skråstol på gulvet og storesøster sidder på køkkenbordet. Hun leger med vand og pludselig er der vand ALL OVER. Jeg løfter hende ned og skynder mig at finde en klud og tørre med den ene hånd mens jeg rører i sovsen med den anden.
Pludselig hyler lillebror fordi storesøster river ham og så giver hun sig selv til at hyle. Hun river ham igen og jeg tager fat i hende og siger nej. De skriger nu begge fuldstændig hysterisk, sovsen skiller og fisken skal ud af ovnen. Fml tænkte jeg bare!!

Heldigvis kan man jo grine af det nu

Ciss skriver:

Hverdag, eftermiddag, alene hjemme med storesøster og lillebror, er lidt forsinket med middagen.

Jeg står og laver mad, og begge børnene hænger om mig, de er sultne, har kort lunte og maser om alt muligt.

Så kommer jeg i tanke om, at jeg må få rundstykkerne i ovnen ud, for de har stået lidt for længe. Jeg forsøger at få børnene til at gå lidt væk på tryg afstand, før jeg åbner ovnen, men lillebror bliver ved med at komme tilbage til mig med det samme. Så ringer telefonen. Det er min mand, som er på vej hjem og skal i butikken på vejen og spørger, hvad vi mangler. Jeg forsøger at samle tankerne om, hvad vi mangler og at svare ham, mens storesøster trækker mig i armen for at få at vide, hvem det er, lillebror føler sig overset og begynder at klynke for at få opmærksomhed, og jeg forsøger stadig at få dem lidt på afstand, så jeg kan få rundstykkerne ud af ovnen. Min mand bliver irriteret over ikke at få min fulde opmærksomhed. Da ser jeg, at lillebror, som vi er i gang med at toilettræne, står og tisser og dammen vokser om fødderne på ham. Jeg udbryder et eller andet, og manden smækker røret på. Jeg griber drengen og sprinter ud på badet med ham, smækker yngslingsaben i armene på ham og beder ham vente, flintrer tilbage på køkkenet og hiver rundstykkerne ud af ovnen, løber tilbage til badet med storesøster på slæb, får vasket og klædt drengen på, tilbage på køkkenet og vaske gulvet, og så endelig får jeg ringet manden op igen og snakket med ham.

Pyh, er godt nok glad for, at det ikke er noget, som sker hver dag...

Hahaha nej nej en kaos situation! Hvorfor har mænd også bare så dårlig sans for timing altså?!

Vi passer hund i denne weekend, og min søn har lige lært at åbne havedøren. kender i det der med at man kan kun lige nå at rette op på en ting de roder med før de har gang i den næste ? sønikke havde valgt at hive en skål med frugt ned fra spisebordet, som hunden så var gået i =frugt all over! Jeg skynder mig at forsøge at få styr på frugtsituationen alt imens sønikke åbner havedøren og spangulerer afsted ud, jeg smider frugten og løber efter ham, hvilken han synes er skide sjovt og løber derfor hurtigere. Fanger ham og får ham ind, i det jeg står og lukker havedøren går han direkte over til skålen med hundens vand og vender den på hovedet, hvorefter han placerer måsen solidt i pølen mens han skraldgriner og plasker rundt i hundens vand

Ciss skriver:

Hverdag, eftermiddag, alene hjemme med storesøster og lillebror, er lidt forsinket med middagen.

Jeg står og laver mad, og begge børnene hænger om mig, de er sultne, har kort lunte og maser om alt muligt.

Så kommer jeg i tanke om, at jeg må få rundstykkerne i ovnen ud, for de har stået lidt for længe. Jeg forsøger at få børnene til at gå lidt væk på tryg afstand, før jeg åbner ovnen, men lillebror bliver ved med at komme tilbage til mig med det samme. Så ringer telefonen. Det er min mand, som er på vej hjem og skal i butikken på vejen og spørger, hvad vi mangler. Jeg forsøger at samle tankerne om, hvad vi mangler og at svare ham, mens storesøster trækker mig i armen for at få at vide, hvem det er, lillebror føler sig overset og begynder at klynke for at få opmærksomhed, og jeg forsøger stadig at få dem lidt på afstand, så jeg kan få rundstykkerne ud af ovnen. Min mand bliver irriteret over ikke at få min fulde opmærksomhed. Da ser jeg, at lillebror, som vi er i gang med at toilettræne, står og tisser og dammen vokser om fødderne på ham. Jeg udbryder et eller andet, og manden smækker røret på. Jeg griber drengen og sprinter ud på badet med ham, smækker yngslingsaben i armene på ham og beder ham vente, flintrer tilbage på køkkenet og hiver rundstykkerne ud af ovnen, løber tilbage til badet med storesøster på slæb, får vasket og klædt drengen på, tilbage på køkkenet og vaske gulvet, og så endelig får jeg ringet manden op igen og snakket med ham.

Pyh, er godt nok glad for, at det ikke er noget, som sker hver dag...

Hold da k*** der fik jeg helt sved på panden på dine vegne

Lige for tiden er vores paniksituationer ikke værre end at datteren pejer på bleen og siger "Tiiiis", hvorefter mor sprinter ud på potten

Men jeg hover den her tråd op om 1½ år når hun forhåbentlig bliver storesøster 

Synes eftermiddagen/madlavningen er det værste..

Så står man der og prøver at gøre aftensmaden klar, mens Maja klynker eller laver ulykker..

Er simpelthen begyndt at have maden klar til 17-17.30 så går det hele lidt nemmere... Hvis det er efter 17.30 synes jeg vi har mange kriser.

Er ofte alene med hende så synes ofte jeg kan havne i disse panik situationer.. Mest fordi jeg gerne lige vil have f.eks. Tømt opvaskeren, støvsuget m.m. Men er begyndt at gøre det efter hun er puttet kl. 19... Ellers bliver der for meget kaos...

sikke en skøn tråd

var med hele nabo flokken ude at bowle i går. vores 4 årige har efterhånden været renlig længe, så selvfølgelig mente manden ikke at vi havde brug for skiftetøj.

så hvad gør vi da mindstemand pludselig ikke helt når på wc så alt er vådt ja man henter de par baby boxershorts man alligevel havde stoppet i tasken, stopper knægten i dem, og går bagefter ud og ber manden køre i bilka (det ligger rimelig tæt på bowling centret) efter tørre bukser og boxershorts

så kan han lære at lytte til hans overbeskyttende kone (som ikke selv kunne køre i bilka da min pung for nylig er blevet stjålet og dankortet endnu ikke er blevet fornyet)