For fyrre-tyvende gang...

Majastina skriver:

Ja for fyrre-tyvende gang mærker jeg den ulmende, trykkende og smertende fornemmelse i maven, der som sædvanlig betyder, at det ikke er lykkedes os. Det er helt tydligt begyndende menustrationssmerter, og ikke nok med at det skal gøre ondt rent fysisk, så gør det er også psykisk. Man skulle tro, at når man har prøvet det over fyrre gange, at man så vænner sig til det, men det bliver bare ikke lettere. Jeg ved godt, at de på klinikken siger, at det ikke behøver at betyde, at man ikke er gravid blot fordi man får menustration, men helt ærlig, der er da vist ikke meget håb. Nej jeg ved godt, at jeg ikke er begyndt at bløde, men jeg kan bare mærke at det kommer meget snart, og der er bare ikke intet håb tilbage i mig lige nu.
Det har været en hård dag, jeg har haft så ondt i maven, og har derfor sovet så meget som muligt, men hver gang jeg er vågnet har jeg rystet over hele kroppen, som bare er så træt. Jeg er træt fysisk og mentalt, ved ikke om det er til at klare særlig mange gange til. Men må jo bide tænderne sammen og prøve at blive ved at tro på det. Det er bare svært lige nu.

Majastina skriver:



Hvor er I søde! Det går faktisk ret godt, Den ulmende fornemmelse i maven er faktisk forsvundet igen, og mit håb er vokset enormt! Jeg ved godt at det er farligt, men jeg tror/håber at det måske er lykkedes Det er bare så farligt, for nøj, hvor bliver jeg skuffet, hvis jeg får et trist svar imorgen. Vi er ved at gøre os klar til at køre til Skejby, så vi kan få taget blodprøven og så ud og spise frokost i Århus, måske shoppe lidt også

Jeg tør næsten ikke tro og håbe, men måske måske er vi heldige. Kryds fingrene for mig