Ciss skriver:
Jeg sidder og spekulerer på, hvad som mon er blevet anderledes, når vi en gang bliver bedsteforældrer. Hvad kommer vi til at irriterere vores børn og svigerbørn med ved at sige "ja, men du fik jo altid ... og tog da aldrig skade af det. Det er da noget pjat." eller "Nå, skal det nu være sådan? Ja, vi andre gjorde jo .... og der blev da folk af jer også" eller "Nej, du må da ikke sige sådan til ham! Han bliver jo forkælet/uopdragen/forvirret".
Da jeg var lille:
- Babyer og små børn fik sukker på grøden
- ingen kørte fastspændt i bilen (heller ikke mange voksne)
- der blev røget over alt, inde, i bussen, i bilen, i toget osv
- børn skulle ligge på maven og sove for at blive stærke i ryggen
- tv-seeing havde stærke restriktioner
Hvad tror du bliver helt anderledes i fremtiden?
Det tænker jeg TIT på - at vi altid tror, de vises sten blev fundet præcist, da vi havde små børn, og at vi nok allesammen har rystet på hovedet over bedsteforældrenes håbløst forældede indstillinger til tingene. Det kommer til at ramme os som en boomerang, når vores børn og svigerbørn en dag vil mene, at vi er helt galt på den!
Jeg tror, at principper omkring børneopdragelse kommer i bølger - først får en holdning kultstatus, så fordømmes den, og så vender den tilbage i ny indpakning. Da jeg fik min første for snart 20 år siden, var det helt utænkeligt at sige "Fordi jeg siger det, punktum!" - det var et autoritært angreb på barnet. Min datter blev et ægte forhandlingsbarn - ALT skulle drøftes og argumenteres for, og hun lærte tidligt at sige "Er det en aftale?". Hendes yngre brødre fik derimod et "Nej!" langt oftere - med den tryghed, det giver at vide, at den voksne tager styring og ansvar.
Det var ikke så konkret et eksempel, men jeg har ikke rigtigt fantasi til at forestille mig, hvad forskning og sundhedsapostle vil ændre på fremadrettet. Jeg er ikke i tvivl om, at meget vil ændres, og at vi alle vil skulle sluge nogle kameler. Så kan vi lære det! 