Nu er min lille Victoria godt nok kun 7 uger på mandag, men det ville være så skønt hvis vi kunne ændre lidt på hendes rutine - men kan man overhovedet det med så små børn?
Hun sover som regel langt det meste af dagen og er ofte kun vågen for at spise og få skiftet ble, så bliver hun døsig og sover igen. Ved 17-18 tiden vågner hun så og er mere frisk og vågen om aftenen og parat til at lege lidt også. I løbet af aftenen tager hun 1-2 korte lure (30-45 minutter) og går først rigtig i seng og sover længe omkring eller lige efter midnat. Så sover hun gerne 4-5 timer før hun vågner igen og vi tager fat på en ny dag med samme rutine.
Sådan har det været de sidste par uger... kan jeg forvente det ændrer sig eller kan man overhovedet lave om på det selv, med én der er så lille? Går jo selvfølgelig ind for at hun skal have lov at sove når hun sover, men det ville jo være rart hvis hun var mere vågen om dagen og sov lidt mere om aftenen...
Anmeld