Lidt for-historie.
Min far har drukket i næsten alle mine teenageår. Stoppede så for 4 år siden.. Men begyndte igen for 3 mdr siden, hvor jeg besluttede, at så fik han ikke min datter at se! Stoppede så igen for 2,5 mdr siden med voldsom bivirkningerne - var på hospitalet 5 dage med diverse ting. Så tænkte at så ville han aldrig begynde en gang til!
MEN idag virkede han, som om han havde drukket. Han snøvlede, kunne ikke gå lige og så rigtig træt ud! Tænkte bare at han var træt, indtil vi sidder og spiser til aften, hvor han er stak en gaffel i min datter hånd. Han " plejer" at "puffe" til hende med den, men idag var det hårdere. Min datter reagerede ikke på det, hun blev måske en forsrækket. Min mor reagerer med det samme, og sætter hende over til hende. Bagefter går vi ned i stuen, hvor min far og datter leger lidt med en blød bold. Hun vil kaste den til ham, men kaster den over hovedet, så den rammer hende på hovedet. Det er jo ikke en hård bold, så hun reagerer ikke på det. Bagefter kaster min far den blødt på hovedet på hende to gange! Siger at det skal han ikke, og det lader til, at han vil stoppe. Men så spørger han om jeg er klar - tænker at han bare vil Kaste den til mig, men nej - får den lige i hovedet. Blir gal og siger, at vi går hjem. Han har været mere voldsom med hende idag, og det plejer han ikke, når han ikke har drukket!
Men hader mig selv for, st jeg ikke sagde klart stop, da han kastede den på hovedet af min datter første gang! Hvorfor fik jeg først nok, da jeg fik den i hovedet!? Føler mig som verdens dårligste mor! Har det sp dårligt 
Min datter har ingen bedstefar længere, og jeg ingen far! At han kan skide så hårdt på os, når han ved, hvilket valg jeg tog sidst!? Han har valgt os fra 
Anmeld