en forvirret og kompliceret mand?

jeg og min fyr var sammen i 1,5 år, vi har begge 1 barn hver fra tidligere forhold og vores forhold gik rigtig godt. vi talte om at få et barn mere efter vi havde prøvet at bo sammen og se om vi fungerede sammen når vi boede sammen. vi så på lejligheder sammen og ville rigtig gerne bo sammen MEN så blev jeg gravid ved et uheld.
han var meget i tvivl idet vi jo ik havde prøvet at bo sammen og syntes heller ik at timingen var den rette. nogle gange var han glad for at jeg var gravid og andre gange var han mindre glad for det. han lovede dog at han nok skulle prøve at være mere positiv og åben omkring det og sagde også helt fra starten af at hvis jeg virkelig gerne ville beholde barnet, så skulle han nok være der for mig hele vejen igennem og komme til at elske barnet når det kom til verden.
imellemtiden har vi kærestedag hvor han siger, at hvis jeg skal føde hans barn så er jeg nødt til at gifte mig med ham en skønne dag osv osv. tingene går godt imellem os og jeg begynder at vænne mig til at glæde mig over graviditeten.
en mandag aften når jeg er 2,5 mdr henne i graviditeten, sidder vi og taler om navne, alt er godt og alle er glade .... 3 dage senere vender han 180 grader og siger, at han ikke vil have dette barn og han giver mig et ultimatum .... enten får jeg en abort eller også er vi ikke kærester mere. han tror at jeg bare kan få barnet fjernet på kommando og så kan vi fortsætte som før .... flytte sammen og så senere få et barn!
på dette tidspunkt er jeg så knyttet til graviditeten, at abort ikke længere er en mulighed, så jeg må jo vælge ham fra. Han siger han ik kan forstå at jeg kan elske et ufødt barn mere end jeg elsker ham og sådanne ting....
så går der et pr uger og pludselig skriver han at han gerne vil være far til barnet.... ? ... han skriver også at han elsker mig og tydeligvis ikke kan slippe mig. jeg spørger ham om grundlaget for at vi ikke længere er sammen ikke forsvinder lidt idet han nu pludselig vil være far og siger at han elsker mig ?
men det mener han ikke ... han siger at han ikke kan være sammen med en kvinde som "går imod ham" og at han godt ved det er sort/ hvidt, men at sådan er han bare indrettet.

Øhhhh???? jeg er så forvirret .... jeg ved ik engang hvad jeg skal sige eller tænke.

Anonym skriver:

ffofodfoddfoddefødderjeg og min fyr var sammen i 1,5 år, vi har begge 1 barn hver fra tidligere forhold og vores forhold gik rigtig godt. vi talte om at få et barn mere efter vi havde prøvet at bo sammen og se om vi fungerede sammen når vi boede sammen. vi så på lejligheder sammen og ville rigtig gerne bo sammen MEN så blev jeg gravid ved et uheld.
han var meget i tvivl idet vi jo ik havde prøvet at bo sammen og syntes heller ik at timingen var den rette. nogle gange var han glad for at jeg var gravid og andre gange var han mindre glad for det. han lovede dog at han nok skulle prøve at være mere positiv og åben omkring det og sagde også helt fra starten af at hvis jeg virkelig gerne ville beholde barnet, så skulle han nok være der for mig hele vejen igennem og komme til at elske barnet når det kom til verden.
imellemtiden har vi kærestedag hvor han siger, at hvis jeg skal føde hans barn så er jeg nødt til at gifte mig med ham en skønne dag osv osv. tingene går godt imellem os og jeg begynder at vænne mig til at glæde mig over graviditeten.
en mandag aften når jeg er 2,5 mdr henne i graviditeten, sidder vi og taler om navne, alt er godt og alle er glade .... 3 dage senere vender han 180 grader og siger, at han ikke vil have dette barn og han giver mig et ultimatum .... enten får jeg en abort eller også er vi ikke kærester mere. han tror at jeg bare kan få barnet fjernet på kommando og så kan vi fortsætte som før .... flytte sammen og så senere få et barn!
på dette tidspunkt er jeg så knyttet til graviditeten, at abort ikke længere er en mulighed, så jeg må jo vælge ham fra. Han siger han ik kan forstå at jeg kan elske et ufødt barn mere end jeg elsker ham og sådanne ting....
så går der et pr uger og pludselig skriver han at han gerne vil være far til barnet.... ? ... han skriver også at han elsker mig og tydeligvis ikke kan slippe mig. jeg spørger ham om grundlaget for at vi ikke længere er sammen ikke forsvinder lidt idet han nu pludselig vil være far og siger at han elsker mig ?
men det mener han ikke ... han siger at han ikke kan være sammen med en kvinde som "går imod ham" og at han godt ved det er sort/ hvidt, men at sådan er han bare indrettet.

Øhhhh???? jeg er så forvirret .... jeg ved ik engang hvad jeg skal sige eller tænke.

Alle kan få kolde fødder , MEN det der virker giftigt .... her fra hvor jeg ser det, så bruger han enten graviditeten til at teste, hvor højt du hopper, når han siger hop... eller også har han et lille brist i psyken ...har han mon venner som påvirker ham i hver sin retning??

Anonym skriver:

jeg og min fyr var sammen i 1,5 år, vi har begge 1 barn hver fra tidligere forhold og vores forhold gik rigtig godt. vi talte om at få et barn mere efter vi havde prøvet at bo sammen og se om vi fungerede sammen når vi boede sammen. vi så på lejligheder sammen og ville rigtig gerne bo sammen MEN så blev jeg gravid ved et uheld.
han var meget i tvivl idet vi jo ik havde prøvet at bo sammen og syntes heller ik at timingen var den rette. nogle gange var han glad for at jeg var gravid og andre gange var han mindre glad for det. han lovede dog at han nok skulle prøve at være mere positiv og åben omkring det og sagde også helt fra starten af at hvis jeg virkelig gerne ville beholde barnet, så skulle han nok være der for mig hele vejen igennem og komme til at elske barnet når det kom til verden.
imellemtiden har vi kærestedag hvor han siger, at hvis jeg skal føde hans barn så er jeg nødt til at gifte mig med ham en skønne dag osv osv. tingene går godt imellem os og jeg begynder at vænne mig til at glæde mig over graviditeten.
en mandag aften når jeg er 2,5 mdr henne i graviditeten, sidder vi og taler om navne, alt er godt og alle er glade .... 3 dage senere vender han 180 grader og siger, at han ikke vil have dette barn og han giver mig et ultimatum .... enten får jeg en abort eller også er vi ikke kærester mere. han tror at jeg bare kan få barnet fjernet på kommando og så kan vi fortsætte som før .... flytte sammen og så senere få et barn!
på dette tidspunkt er jeg så knyttet til graviditeten, at abort ikke længere er en mulighed, så jeg må jo vælge ham fra. Han siger han ik kan forstå at jeg kan elske et ufødt barn mere end jeg elsker ham og sådanne ting....
så går der et pr uger og pludselig skriver han at han gerne vil være far til barnet.... ? ... han skriver også at han elsker mig og tydeligvis ikke kan slippe mig. jeg spørger ham om grundlaget for at vi ikke længere er sammen ikke forsvinder lidt idet han nu pludselig vil være far og siger at han elsker mig ?
men det mener han ikke ... han siger at han ikke kan være sammen med en kvinde som "går imod ham" og at han godt ved det er sort/ hvidt, men at sådan er han bare indrettet.

Øhhhh???? jeg er så forvirret .... jeg ved ik engang hvad jeg skal sige eller tænke.

Enig med Gitte. Han virker ret utilregnelig. Det er op til dig om du vil gå gennem graviditeten, (normalt er jeg meget for at det er 50/50), men at være så svingende kan han ikke være bekendt.
Jeh tror jeg ville sætte ham i respekt og kun én gang for alle sige: "hey, for noget tid siden sad vi og talte om navne ect. Og nu vil du have abort, ved du hvad kammerat det for sent nu".

Jeg er så træt af små overnursede mænd der tror at hele verden drejer sig om dem. Gu fanden kan man da elske sit ufødte barn højere end sin mand, alene det at han stille spørgsmålet viser bare hvor dum han er. Idet han siger abort træder dit beskytterinstingt i kraft og havde du plantet et solidt ninjaspark i maven på ham havde det været forståeligt. Jeg går ikke ind for at få et barn mod hinandens vilje, men han sagde ja, i har snakket navne, du har knyttet bånd til dette barn. Dem bryder man ikke bare lige uden videre. Du bør stille ham et ultimatum- endten vil han dig og baby, eller også kan han ta sin forkælede røv og være barnlig et andet sted, for du er en stærk kvinde der ikke vil finde sig i den slags!

C-Dog skriver:

Jeg er så træt af små overnursede mænd der tror at hele verden drejer sig om dem. Gu fanden kan man da elske sit ufødte barn højere end sin mand, alene det at han stille spørgsmålet viser bare hvor dum han er. Idet han siger abort træder dit beskytterinstingt i kraft og havde du plantet et solidt ninjaspark i maven på ham havde det været forståeligt. Jeg går ikke ind for at få et barn mod hinandens vilje, men han sagde ja, i har snakket navne, du har knyttet bånd til dette barn. Dem bryder man ikke bare lige uden videre. Du bør stille ham et ultimatum- endten vil han dig og baby, eller også kan han ta sin forkælede røv og være barnlig et andet sted, for du er en stærk kvinde der ikke vil finde sig i den slags!

jamen problemer er jo at han IKKE vil mig mere, han siger han elsker mig men ikke kan være sammen med mig når jeg jo er "gået imod ham" og har valgt det her barn ... dog vil han nu pludselig gerne være far???

Ingen der har gode råd til mig?

Anonym skriver:

Ingen der har gode råd til mig?

Du har da fået råd??

her er et råd "skrid -hold dig væk og få et godt liv med dit barn! for han er giftig. !"

 

Vær glad for at du fandt ud af hvem han er nu!... kan jo være at næste gang du går ham imod, så bruger han vold.

 

Er det så svært at forstå??

jeg og min fyr var sammen i 1,5 år, vi har begge 1 barn hver fra tidligere forhold og vores forhold gik rigtig godt. vi talte om at få et barn mere efter vi havde prøvet at bo sammen og se om vi fungerede sammen når vi boede sammen. vi så på lejligheder sammen og ville rigtig gerne bo sammen MEN så blev jeg gravid ved et uheld.
han var meget i tvivl idet vi jo ik havde prøvet at bo sammen og syntes heller ik at timingen var den rette. nogle gange var han glad for at jeg var gravid og andre gange var han mindre glad for det. han lovede dog at han nok skulle prøve at være mere positiv og åben omkring det og sagde også helt fra starten af at hvis jeg virkelig gerne ville beholde barnet, så skulle han nok være der for mig hele vejen igennem og komme til at elske barnet når det kom til verden.
imellemtiden har vi kærestedag hvor han siger, at hvis jeg skal føde hans barn så er jeg nødt til at gifte mig med ham en skønne dag osv osv. tingene går godt imellem os og jeg begynder at vænne mig til at glæde mig over graviditeten.
en mandag aften når jeg er 2,5 mdr henne i graviditeten, sidder vi og taler om navne, alt er godt og alle er glade .... 3 dage senere vender han 180 grader og siger, at han ikke vil have dette barn og han giver mig et ultimatum .... enten får jeg en abort eller også er vi ikke kærester mere. han tror at jeg bare kan få barnet fjernet på kommando og så kan vi fortsætte som før .... flytte sammen og så senere få et barn!
på dette tidspunkt er jeg så knyttet til graviditeten, at abort ikke længere er en mulighed, så jeg må jo vælge ham fra. Han siger han ik kan forstå at jeg kan elske et ufødt barn mere end jeg elsker ham og sådanne ting....
så går der et pr uger og pludselig skriver han at han gerne vil være far til barnet.... ? ... han skriver også at han elsker mig og tydeligvis ikke kan slippe mig. jeg spørger ham om grundlaget for at vi ikke længere er sammen ikke forsvinder lidt idet han nu pludselig vil være far og siger at han elsker mig ?
men det mener han ikke ... han siger at han ikke kan være sammen med en kvinde som "går imod ham" og at han godt ved det er sort/ hvidt, men at sådan er han bare indrettet.

Øhhhh???? jeg er så forvirret .... jeg ved ik engang hvad jeg skal sige eller tænke.

Må tilslutte mig de andre og sige, at han lader til at have nogle store problemer. Jeg ville holde mig fra ham, hvis det var mig. Jeg tror han er en type der hurtigt kunne få "ejerfornemmelse" fordi du venter hans barn. Desuden kunne han måske være en type, der ville bruge jeres barn imod dig. Jeg ville ikke stole på ham i.f.t. barnet.