Loa skriver:
Det er meget smukt skrevet. Og jeg kunne sagtens græde hvis jeg gav mig selv lov.
Men jeg ved også at så går der lang tid før jeg stopper igen.
Tanken om at have sit barn i den anden ende af telefonen og vide hvad der sker og at du intet kan gøre for at hjælpe, må uden tvivl være det værste man kan blive udsat for som forældre!
Jeg giver alt min respekt til dem der kan leve videre efter at have mistet et barn, jeg tror faktisk ikke jeg selv ville kunne.
Måske misforstår jeg dig.... men, kan du godt selv styre det? Altså lade være med at græde, hvis du ikke giver dig selv lov??
For det var da bestemt heller ikke fordi jeg bestemte mig for at sidde og græde - men jeg kunne ikke lade være. Da jeg var ca. halvvejs, og jeg kunne mærke tårene trille ned, så jeg blev helt våd på brystet, tænkte jeg, at jeg ikke skulle læse mere. Men så synes jeg alligevel også det var så smukt skrevet, at jeg ville læse resten.
Ellers er jeg helt enig med dig. Det må simpelthen være det værste de har gennemlevet - at være så magtesløse. De forældre der formår at leve videre på trods af den dybe sorg har også min dybeste respekt. Som dig, er jeg heller ikke sikker på at jeg kunne....
Anmeld
