Eksperthjælp: 6 måneder aktivt barn, sover næsten ikke.nat eller dag

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.309 visninger
0 svar
0 synes godt om
26. juli 2013

Lisbeth Jess

"6 måneder aktivt barn, sover næsten ikke.nat eller dag"

Kære Lisbeth
Jeg har en dejlig og MEGET aktiv søn på 6 måneder og 14 dage. Han har aldrig sovet ret meget, og spiser heller ikke særlig meget. Han vejer 7 kg og er 74 cm lang. Men han er altid storsmilende og aktiv. Jeg er stort set alene om ham h af angår det praktiske, idet min mand er handicappet og meget begrænset i det han kan deltage i. Vores søn sover ganske ganske lidt, og vågner et sted mellem 10 og 20 gange på en nat. Nogle gange er han stået op kl. 3-4 om natten og er først til at lægge til formiddagslur omkring 7-8 tiden om morgenen. Vi lægger ham mellem kl. 19 og 23 o. Natten. Det gør vi fordi han ikke sover før han viser træthedstegn. Vi har forsøgt at danne en rytme, ved at lægge ham på faste tidspunkter. Det kan bære kl. 20. Hvilket resulterer i at han græder of klynker i op til 2 timer før han falder i søvn, for så at vågne kort tid efter. Vi har forsøgt at putte ham efter alle kunstens regler. Og i barnevogn, sengen, armene, i vores seng, autostolen. Bi har prøvet at lade ham alene i sengen, og komme kun når han bliver ked og græder for at støtte ham og vise at vi er her. Vi luller ham og aer ham, vi prøvede at berolige ham ved at holde blidt på arme og ben som pisker når an bliver lagt. Han får sut. Han får sutteflaske op til han skal sove, og vi har prøvet at lade være også. Vi har prøvet vælling og alt hvad man kan prøvet alt. Men men han sover ikke. Vi kan ikke lave en rytme og han vil helst hænge på vores arme, hvilket er mine arme, det er også mig der er oppe om natten. Jeg kan ikke hvile i løbet af dagen, da han nogle gange kun sover sammenlagt 1 time fra 9 morgen til 22 aften. Vi har haft ham til lægen, da han nogle gange har holdt sig vågen et helt døgn, og været ked af det. Der er intet i vejen, andet end han bare er en aktiv dreng. Jeg er jo død fortvivlet. Jeg sover jo derfor heller ikke. Nogle nætter kan det ikke betale sig at sove overhovedet, da jeg alligevel skal op med 20 minutters interval, for at give ham sut, eller hive ham ned i sengen, da han møver sig op og vågner når han rammer senge kanten med hovedet. Han vågner også ved at han lægger sig om på maven. Ja, han vågner af alt.... Jeg fungerer meget dårligt, idet jeg får meget lidt søvn, og kun i små klatter fordelt på døgnet. I vågentimerne vil han være i mine arme, og han vil helst hoppe. Hopper jeg ikke med ham, laver han flitsbue og vrider sig indtil jeg laver hoppebevægelser. Det har sat sine spor på min ryg. Jeg har købt en hoppe gynge i ren desperation, men den får han kun lov at ære i 10-15 min dagligt. Den aflaster mig en smule, men han vil have man er i rummet imens, ellers kalder han og klynker, og dette udvikler sig til gråd hvis jeg ikke reagerer det. Jeg har prøvet at fastholde rutiner og putte ritualer men der kommer et tidspunkt når det må erkendes at være meningsløst og spild af resourcer når der ingen bedring er efter timer dage og uger. Han har ingen rytme, og knap ingen behov for søvn. Han ser frisk ud og er spræng fuld af energi. Viser han tydelige træthedstegn ved at gnide sig i øjnene lægger jeg ham hurtigt hvilket så kan gøre han falder i søvn. Men jo ældre han bliver jo mindre sover han. Forleden sov han kun 2 timer fra kl 23 til 01 og var vågen indtil 5 og sov 1 time og var så vågen til middag hvor han sov halvanden time og sov ikke igen før 22 hvor det så starter forfra. Han får skemad 3 gange dagligt da, han ikke rigtig vil ha sutteflaske mere. Han får grøntsagsmos, frugtmos, og grød fordelt over måltiderene. Han får vand, sødmælk og modermælks erstatning mellem måltiderene.
Jeg syntes jeg dækker hans mad og væskebehov. Jeg føle mig utilstrækkelig ellers, da jeg føler mig so. En zombie til dagligt. Han har så meget energi, og kræver så meget stimulering, og energi og jeg kan næsten ikke finde kræfter. Jeg har kun bedsteforældre til ham på min mands side, og de har ikke tid til at hjælpe. Jeg har i gen familie, så aflastningsfamilie har vi ikke noget af. Hvad gør jeg? Jeg ser tydligt at han sover mindre og mindre... De få minutter eller timer han sover, der skal tøjet vaskes. Sutteflasker klargørers og handles. Jeg kan ikke hvor når han gør. Jeg har ham ofte i sele på maven under rengøring osv. Det er ufattelig hårdt, og jeg føler mig udkørt.mvh Molly



Lisbeths svar

Hej Molly!
Når jeg læser din beskrivelse af jeres dage og nætter så forstår jeg til fulde , hvor træt og udmattet du er.
Jeger usikker på hvor meget din mand kan hjælpe. Nu forestiller jeg mig at han stort set ikke kan bruge sine arme og gå rundt.
Derfor hviler det hele på dig.
Har du haft bedt din sundhedsplejerske om hjælp? Hvis ikke, så er det nu du skal ringe og sige hjælp.

Du skal have hjælp til at lave en dagsrytme for ham.
Efter morgenmaden skal han ligge og lege på gulvet, lære at bruge sin krop. læg legetøjet så han kan se og række ud efter det. Hvis ikke han allerede vender og drejer sig fra mave til ryg og tilbage så skal det øves.
Han skal ligge meget på maven så krumningen i rygsøjlen bliver rigtig..
Når han har brugt sin krop, og han må gerne brokke sig, du kan snakke med ham , sidde på gulvet og stimulere ham med ord og sang. cykle med benene, puste ham på maven, ja alt detder er skægt. Brug et par timer.
Efter mad og drikke.i barnevogn og klar til en lur. beslut dig for at det lykkes. Sut, stofble til nus, stofble for åbningen, og sov godt min ven.
Vug ham , hvis din mand kan, så er det ham der gør det.
han må gerne brokke, dog ikke skrige utrøsteligt, så er det op berolige og forfra.
Han har brug for den tryghed, at deter dig, der viser ham, at alt er i orden ,og nu skal der soves. Han kan og skal ikke selv styre sin dag. og nat,.
Det skal du.
Efter luren. starter du forfra med mad og drikke. leg og aktiveriing som beskrevet. Efter et par timer, klar til søvn igen .
Sådan fortsætter du indtil dagene r slut, og han er mæt. slut med leg, bad og aftenputning. Din mand kan evt være den der natputter ham ved sengen?
Vågner han hurtigt, ind til ham, trøst, sut , nusseklud og sid ved ham med en tung hånd på brystet, Scccch nu skal du sove alt er godt, tro på det, vær rolig.
Han mærker, at du er gennemtræt, din lunte er kort, han mangler trygheden til at kunne falde i søvn.
Den onde cirkel skal vendes. Start fra en ende af, få fat i nogen der evt kan hjælpe dig til en nattesøvn., Du kan ikke hjælpe ham, når du er så udkørt.
Din sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at finde en måde at få vendt den onde cirkel, Hun kan evt få hjulpet dig til at få noget hjælp i dagligdagen.
Det skal udelukkes, han har en fysisk lidelse som gør ,at han ikke kan finde ro. Så lidt søvn er ikke normalt .
Måske er en undersøgelse ikke nok, et par dages observation kan hjælpe til en løsning.
Håber du kan bruge lidt af dett til at komme videre, skriv igen hvis jeg skal uddybe. held og lykke med ham.
Varme hilsne r
Lisbeth jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.