Min datter er bange for beskidte hænder

Jeg har brug for råd til at håndtere det her problem, da jeg godt kan frygte det kan udvikle sig til noget tvangstanker/handlinger når hun bliver ældre, hvis ikke det går over.

Min datter på knap 2 år kan virkelig ikke lide at have snavs på hænderne! Det er ligemeget hvad. Jord, mad, you name it. Hun går total i spåner, hvis ikke hun hurtigt får tørret fingrene! Hun vil også helst undgå at male med fingermaling, fordi hun får det på fingrene. Når vi laver fingermaling, vil hun have tørret fingrene hele tiden.

Hun er helt utroligt god til at spise med bestik, med statsgaranti fordi, at så slipper hun for at bruge fingrene. Hvis hun spiser rugbrød med fingrene, er hun meget omhyggelig med at holde på kanten af rugbrøddet, så hun ikke får fx makrel på fingrene.

Et eksempel er i dag da hun havde spist leverpostej mad til frokost. Da vi var færdige, trak jeg lige trip trap stolen ud fra bordet, så hun kunne kravle ned fra den, og så gik jeg lige ind efter noget i stuen. Men så begyndte hun at græde ude fra køkkenet, og da jeg kom ud rakte hun hånden ud mod mig, hvor der var lidt leverpostej på, og hun ville ikke gå ned af stolen før jeg havde tørret hendes fingre.

Hvad skal jeg gøre? Når hun får noget på fingrene og bliver ked af det prøver jeg at udvise forståelse. Er det mad siger jeg til hende, at det er helt okay at få mad på fingrene, og man jo kan spise det, hvis man vil. Er det jord og sand, når vi er ude, viser jeg hende, at mor også kan få sand på fingrene, og at det er der ikke noget farligt ved.

Men det virker bare ikke.

Har i forslag?

Anonym skriver:

Jeg har brug for råd til at håndtere det her problem, da jeg godt kan frygte det kan udvikle sig til noget tvangstanker/handlinger når hun bliver ældre, hvis ikke det går over.

Min datter på knap 2 år kan virkelig ikke lide at have snavs på hænderne! Det er ligemeget hvad. Jord, mad, you name it. Hun går total i spåner, hvis ikke hun hurtigt får tørret fingrene! Hun vil også helst undgå at male med fingermaling, fordi hun får det på fingrene. Når vi laver fingermaling, vil hun have tørret fingrene hele tiden.

Hun er helt utroligt god til at spise med bestik, med statsgaranti fordi, at så slipper hun for at bruge fingrene. Hvis hun spiser rugbrød med fingrene, er hun meget omhyggelig med at holde på kanten af rugbrøddet, så hun ikke får fx makrel på fingrene.

Et eksempel er i dag da hun havde spist leverpostej mad til frokost. Da vi var færdige, trak jeg lige trip trap stolen ud fra bordet, så hun kunne kravle ned fra den, og så gik jeg lige ind efter noget i stuen. Men så begyndte hun at græde ude fra køkkenet, og da jeg kom ud rakte hun hånden ud mod mig, hvor der var lidt leverpostej på, og hun ville ikke gå ned af stolen før jeg havde tørret hendes fingre.

Hvad skal jeg gøre? Når hun får noget på fingrene og bliver ked af det prøver jeg at udvise forståelse. Er det mad siger jeg til hende, at det er helt okay at få mad på fingrene, og man jo kan spise det, hvis man vil. Er det jord og sand, når vi er ude, viser jeg hende, at mor også kan få sand på fingrene, og at det er der ikke noget farligt ved.

Men det virker bare ikke.

Har i forslag?

Jeg tror det bare er en fase de er igennem.. Min datter har været igennem nogen Lunde det samme da hun var omkring de to og er det til dels stadig..

Hun hader snavs på fødder og hænder og kan gå helt i panik nogle gange.. Det er heldigvis blevet bedre og har da også fået hende til at lave et fod og håndaftryk, men det var efter flere dage hvor vi havde lavet et af lillebror og snakket om det..

Hun kunne græde som om man virkelig vil gøre hende ondt..

Så tror det bare er en fase de skal igennem.. :-)

Som FamilienStorm skriver, så er jeg også sikker på det er en fase de skal igennem - vi har haft den herhjemme  Bella er nu 2,8 år gammel og kan stadig indimellem blive fuldstændig hysterisk hvis der sidder noget på hendes fingre, men nu er hun så stor, så hun selv kan vaske sine fingre  

Anonym skriver:

Jeg har brug for råd til at håndtere det her problem, da jeg godt kan frygte det kan udvikle sig til noget tvangstanker/handlinger når hun bliver ældre, hvis ikke det går over.

Min datter på knap 2 år kan virkelig ikke lide at have snavs på hænderne! Det er ligemeget hvad. Jord, mad, you name it. Hun går total i spåner, hvis ikke hun hurtigt får tørret fingrene! Hun vil også helst undgå at male med fingermaling, fordi hun får det på fingrene. Når vi laver fingermaling, vil hun have tørret fingrene hele tiden.

Hun er helt utroligt god til at spise med bestik, med statsgaranti fordi, at så slipper hun for at bruge fingrene. Hvis hun spiser rugbrød med fingrene, er hun meget omhyggelig med at holde på kanten af rugbrøddet, så hun ikke får fx makrel på fingrene.

Et eksempel er i dag da hun havde spist leverpostej mad til frokost. Da vi var færdige, trak jeg lige trip trap stolen ud fra bordet, så hun kunne kravle ned fra den, og så gik jeg lige ind efter noget i stuen. Men så begyndte hun at græde ude fra køkkenet, og da jeg kom ud rakte hun hånden ud mod mig, hvor der var lidt leverpostej på, og hun ville ikke gå ned af stolen før jeg havde tørret hendes fingre.

Hvad skal jeg gøre? Når hun får noget på fingrene og bliver ked af det prøver jeg at udvise forståelse. Er det mad siger jeg til hende, at det er helt okay at få mad på fingrene, og man jo kan spise det, hvis man vil. Er det jord og sand, når vi er ude, viser jeg hende, at mor også kan få sand på fingrene, og at det er der ikke noget farligt ved.

Men det virker bare ikke.

Har i forslag?

Sådan havde Anthon det også i en periode, noglegange var der slet ikke noget på hans hænder når han ville have dem vasket han ville også vaske hænder op til 10 gange imens vi spiste.
Men det er lige så stille gået over, jeg tror stadig han er lidt mere obs på det end andre 3-årige, men han går også ekstremt meget op i om hans tøj passer sammen eller om den orange cykelhjelm passer til den røde cykel :b så sådan er han vidst bare ..

Men er ret sikker på at det er helt normalt at børn går gennem sådan en fase