Kære Brevkasse.
Vil godt starte med at undskylde det lange indlæg. Jeg er ikke vant til at skrive sådanne indlæg og har meget på hjerte.
Vores datter er snart 3 år og vi har selv, sammen med vores sundhedsplejerske, fået det til, at hun er sensitiv.
Lad os starte fra begyndelsen.
Som nyfødt var hun utrligt urolig og skreg nærmest uafbrudt de første 3 måneder; sov kun 3-4 timer i døgnet, 10-15 minutter af gangen. Dette var vores første store prøvelse og noget af en overraskelse! "Er det sådan, at blive forælder?"
Vi brugte forskellige tiltag for at komme det til livs; zoneterapi, special the der skulle komme i brystmælken, massage af mave/ryg og ben.. Alt muligt.
Over flere perioder har hun haft det svært og har altid været meget forsigtig og privat.
Lige fra hun startede i vuggestue har hun villet bæres ind på stuen. Gerne gå til døren, men bæres ind.
Her det sidste halve år har hun ofte ikke ville snakke med de andre børn når hun er kommet i vuggestue. De har sagt "hej" og hun har sagt "nej" de fleste morgener. Det tager lidt tid for hende og så bløder hun op.
Det skal måske lige siges, at hun er vores første fødte.
Hun er en velbegavet pige med fart over feltet, hun taler utroligt godt og kan tælle til ti og er næsten med på ugedagene. Hun leger fantasifuldt med sine dukker og taler gerne i telefon med bedsteforældrene!
Nu her i Juli har vi så fået vores 2. datter. Hun er to uger gammel nu og indtil videre end HELT anden oplevelse end vores første datter. Hende her sover den halve dag hvis ikke mere og siger ikke meget når hun endelig er vågen.
Vi har i et stykke tid forberedt vores ældste på, at hun skulle være storesøster og hun har glædet sig rigtig meget.. været med til at snakke med mors mave og trukket i den lille ny's spille-ko.
Nu er baby her og storesøster er storesøster med stort S.. Hun er ovenud glad for at have fået lillesøster.. Kysser, krammer, vil gerne holde.. Piver baby en lille smule er storesøster der straks med sutten og aer hende på hovedet.
Vi synes selv vi er gode til at forberede hende på ting og der er nogenlunde samme struktur hver dag.
Op på samme tid, spiser på samme tid. Hun hentes altid på samme tid i vuggestuen og kommer altid i seng omkring klokken 19.
NU til det egentlig problem! (Beklager det tog lidt tid, men føler det var vigtigt)
Vores datter er utroligt ulydig. Med ulydig menes der, at hun udemærket godt ved, at hun ikke skal stikke hånden ned i skraldespanden efter udsmidt mad, hun skal ikke pille ved toiletbørsten og alle mulige ting..
Vi kan bede hende om ikke at løbe væk fra os.. det gør hun så og vi beder hende blive stående eller komme til os. Hun siger som regel "ja" eller "ja ja" og så løber hun videre.. vi kalder og kalder og frem og tilbage og til sidst bliver man fortivlet og kommer til at råbe af hende eller fare hen for at holde hende på plads og forklare hvor uartigt hun opfører sig.
Hun skal snart starte i børnehave og det ved hun godt. Vi tænker, at dét og den nye baby måske er så meget i hendes hoved, at hun ikke har plads til "beskeder"; Altså, at få at vide hvad der forventes nu.
Status er, at vi har en datter der skriger og græder store dele af dagen til trods for, at vi gør alt hvad vi kan for at gøre hende glad, synes vi. Tegner, leger med hendes legetøj, fodrer ænder, gadekridt, danser.. Alt.. Men pludselig beslutter hun, at gøre noget hun ikke må.. og hun har meget svært ved at finde ud af, at det ikke er i orden. Dette resulterer i, at hun skriger, græder, forsøger at forvisse os om, at hun er en sød pige...
Hvad skal vi gøre?
Vi er fortvivlede!
