Savn ....

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, var jeg så lykkelig, og kunne ikke vente med at fortælle min bedste veninde igennem 15 år det ..
Jeg havde for et års tid inden flyttet fra samme by som hun boede i, og tilbage til min hjemby.

Hun bor stadig i den by, sammen med hendes kæreste som hun også flyttede sammen med da jeg stadig var i byen.

Jeg syntes vi snakkede fint sammen efter jeg flyttede, vi snakkede hver uge om alt imellem himmel og jord, men så desværre ikke hinanden så ofte mere pga arbejde, uddannelse osv.

Da jeg så ville fortælle hende den glædelige nyhed, startede jeg ud med at skrive hvad hun lavede osv, og inden jeg fik skrevet noget om det til hende, havde jeg fået en sms, hvori, det stod, at vi var vokset fra hinanden, og at hun ikke kunne se noget venskab i fremtiden med mig.

Det føltes som et ordentligt los i maven, efter 15 år, pludselig, en dag siger hun at vi ikke har noget venskab mere.
Vi har altid haft hinanden, og stort set ikke andre end os og familie, selvf. også kærester osv ..

Weekenden forinden havde hun inviteret mig over, men jeg havde på daværende tidspunkt, ikke en krone på lommen, og kunne ikke komme afsted.



Jeg ville høre, om der er andre der ar prøvet lidt ala det samme?  .. Det gør, for at sige det mildt, stadig så forbandet ondt indeni mig, selvom det ikke vare længe før det er et år siden. Jeg drømmer ofte om at vi finder ud af tingene og bliver veninder igen, jeg tror det gør så ondt, fordi jeg aldrig, selvom jeg har forsøgt, ar fået en forklaring på hvad der gjorde hun følte sådan  ..

Men nu vil jeg bare så gerne "videre", det gør for ondt nu .. ar i eventuelt nogle forslag? Undskyld det blev lidt langt ..

Knus, den knuste ..

Anonym skriver:

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, var jeg så lykkelig, og kunne ikke vente med at fortælle min bedste veninde igennem 15 år det ..
Jeg havde for et års tid inden flyttet fra samme by som hun boede i, og tilbage til min hjemby.

Hun bor stadig i den by, sammen med hendes kæreste som hun også flyttede sammen med da jeg stadig var i byen.

Jeg syntes vi snakkede fint sammen efter jeg flyttede, vi snakkede hver uge om alt imellem himmel og jord, men så desværre ikke hinanden så ofte mere pga arbejde, uddannelse osv.

Da jeg så ville fortælle hende den glædelige nyhed, startede jeg ud med at skrive hvad hun lavede osv, og inden jeg fik skrevet noget om det til hende, havde jeg fået en sms, hvori, det stod, at vi var vokset fra hinanden, og at hun ikke kunne se noget venskab i fremtiden med mig.

Det føltes som et ordentligt los i maven, efter 15 år, pludselig, en dag siger hun at vi ikke har noget venskab mere.
Vi har altid haft hinanden, og stort set ikke andre end os og familie, selvf. også kærester osv ..

Weekenden forinden havde hun inviteret mig over, men jeg havde på daværende tidspunkt, ikke en krone på lommen, og kunne ikke komme afsted.



Jeg ville høre, om der er andre der ar prøvet lidt ala det samme?  .. Det gør, for at sige det mildt, stadig så forbandet ondt indeni mig, selvom det ikke vare længe før det er et år siden. Jeg drømmer ofte om at vi finder ud af tingene og bliver veninder igen, jeg tror det gør så ondt, fordi jeg aldrig, selvom jeg har forsøgt, ar fået en forklaring på hvad der gjorde hun følte sådan  ..

Men nu vil jeg bare så gerne "videre", det gør for ondt nu .. ar i eventuelt nogle forslag? Undskyld det blev lidt langt ..

Knus, den knuste ..

Jeg er rigtig ked af at høre denne "veninde" behandler dig sådan, efter så mange år.
Jeg har ikke selv prøvet noget lignende, da jeg er af den holdning blot fordi man ikke snakker sammen hverdag, ser hinanden tit osv, så kan man stadig have et venskab, og dette ved mine veninder godt, og derfor heller ikke forvent med at jeg gider mødes konstant, og hænge i røret dag ud og ind.

For mig lyder det lidt som om, din veninde har haft virkelig brug for dig måske uden at fortælle dig det, og føler sig en anelse svigtet, og derfor er hendes eneste forsvars mekanisme at smide dig på porten

I dit sted, ville jeg nok prøve at kontakte hende, og høre hende om i ikke kunne mødes en dag, og snakke om hvad der gik galt? For efter 15 års tæt venskab må hun også føle et savn

Knus Malene

HOLD DA KÆFT !!!
Sikke et "slap in the face" at få .. Kan sgu godt forstå du er ked af det og rundt på gulvet ..
Jeg har prøvet noget ligende, med en tæt veninde, hun begyndte så bare pænt at ignorer mig istedet for, og så gættede jeg mig bare til resten.

Jeg synes du skal droppe det .. Ved udemærket godt det er lettere sagt end gjort, men hun virker ikke til at hun overhovedet er værd at bruge tid og kræfter på. Og hun kunne i det mindste give dig en forklaring.

Folk (ikke mindst kvinder) er mærkelig til tider .. Vores følelser og meninger kan ændre sig fra minut til minut, uden man aner hvorfor, og så bliver vi så ondskabsfulde !

Håber du klare dig .. Herinde har du ihvertfald altid en skulder

MaleneG skriver:



Jeg er rigtig ked af at høre denne "veninde" behandler dig sådan, efter så mange år.
Jeg har ikke selv prøvet noget lignende, da jeg er af den holdning blot fordi man ikke snakker sammen hverdag, ser hinanden tit osv, så kan man stadig have et venskab, og dette ved mine veninder godt, og derfor heller ikke forvent med at jeg gider mødes konstant, og hænge i røret dag ud og ind.

For mig lyder det lidt som om, din veninde har haft virkelig brug for dig måske uden at fortælle dig det, og føler sig en anelse svigtet, og derfor er hendes eneste forsvars mekanisme at smide dig på porten

I dit sted, ville jeg nok prøve at kontakte hende, og høre hende om i ikke kunne mødes en dag, og snakke om hvad der gik galt? For efter 15 års tæt venskab må hun også føle et savn

Knus Malene

Jeg ar prøvet at kontakte hende, men jeg tror hun har skiftet nummer, jeg kan heller ikke finde hende på krak, de gule sider eller lign.
Jeg prøvede så efterfølgende at skrive til hendes kærestes telefon om hvordan de havde det osv, intet svar  ...

Det er nemlig også det med at jeg føler, at hun efter 15 år også må føle en form for savn, for vi var ligesom søskende, så det genere mig ufatteligt, at jeg ikke ved præcist hvad der ligger til grund for det hele ...

M.Stryhn skriver:

HOLD DA KÆFT !!!
Sikke et "slap in the face" at få .. Kan sgu godt forstå du er ked af det og rundt på gulvet ..
Jeg har prøvet noget ligende, med en tæt veninde, hun begyndte så bare pænt at ignorer mig istedet for, og så gættede jeg mig bare til resten.

Jeg synes du skal droppe det .. Ved udemærket godt det er lettere sagt end gjort, men hun virker ikke til at hun overhovedet er værd at bruge tid og kræfter på. Og hun kunne i det mindste give dig en forklaring.

Folk (ikke mindst kvinder) er mærkelig til tider .. Vores følelser og meninger kan ændre sig fra minut til minut, uden man aner hvorfor, og så bliver vi så ondskabsfulde !

Håber du klare dig .. Herinde har du ihvertfald altid en skulder

Jeg bliver også ved med at sige til mig selv, at det er bedre, specielt for mit barn også, at hun ikke nåede at komme tæt på hende, og så skred bagefter ...
Også for mig selv, at hun ikke er mit venskab værd når hun er sådan ..

Der er bare så mange spørgsmål der køre rundt i mit hovede, og jeg bliver ved med at drømme om hende, og det er så ufatteligt irriterende, men jeg tror også det kan være fordi, at det at jeg ventede mig osv, altid har været noget vi har snakket om, at vi har glædet os til at tage del i ..

 

Anonym skriver:



Jeg bliver også ved med at sige til mig selv, at det er bedre, specielt for mit barn også, at hun ikke nåede at komme tæt på hende, og så skred bagefter ...
Også for mig selv, at hun ikke er mit venskab værd når hun er sådan ..

Der er bare så mange spørgsmål der køre rundt i mit hovede, og jeg bliver ved med at drømme om hende, og det er så ufatteligt irriterende, men jeg tror også det kan være fordi, at det at jeg ventede mig osv, altid har været noget vi har snakket om, at vi har glædet os til at tage del i ..

 

Tror også du skal være glad for, at det ikke kom så vidt, at hun blev en del af din datters liv, for så havde det været inde hårdere at få sådan et slag i ansigtet.

Tror du skal prise dig lykkelig for det du har nu, og så prøve at glemme hende. Ikke glemme det i havde sammen, men glemme hende - Hvis du forstår ?

M.Stryhn skriver:



Tror også du skal være glad for, at det ikke kom så vidt, at hun blev en del af din datters liv, for så havde det været inde hårdere at få sådan et slag i ansigtet.

Tror du skal prise dig lykkelig for det du har nu, og så prøve at glemme hende. Ikke glemme det i havde sammen, men glemme hende - Hvis du forstår ?

Forstår hvad du mener  ...
Må bare prøve at se fremad, i stedet for at blive ved med at se tilbage.

Tak for hjælpen ...
 

Anonym skriver:



Forstår hvad du mener  ...
Må bare prøve at se fremad, i stedet for at blive ved med at se tilbage.

Tak for hjælpen ...
 

Lige præcis - Se fremad

Håber du klare det, ellers må du jo skrive igen

Sikker på hun bare er mobset, syntes du skal skrive til hende hvordan du føler efter den besked hun sendte retur, at du er ked af det og at du bare ville fortælle hende en glædeig nyhed..