Manden har 'ferie' og jeg mister min :)

Nu har børnene og jeg holdt sommerferie i en uge alene. De er 2, 4 og 5 og i dag er jeg vist nok 35+5. Endelig har manden også fået ferie - velfortjent. Forude har vi tre ugers sommerferie sammen. Men problemet er bare, at jeg er ikke ret god til, at min mand har ferie. Det lyder helt forkert, men jeg fanger mig selv i at blive irriteret på ham, når han daser/sover på sofaen, sover længe, hænger på computeren osv. Jeg ved ikke hvorfor! 

Han er i gang med diverse udendørs projekter og satsede her til morgen på at komme i gang kl 8. Dog ikke nemt, når man sover til 9. Jeg prøver at forklare ham, at for mig føles det som, at jo mere 'ferie' han holder, jo mindre 'ferie' er der til mig. Hvis han sover, er jeg i gang med børnene og morgenmaden. Hvis han hænger ved pc, er jeg gået i gang med at rydde af bordet, tørre bord og feje gulv. Når han endelig kommer i gang med at blive vasket og få tøj på, har jeg vasket op og er i gang med vasketøjet. De ting gør jeg også, når han ikke har ferie, men det irriterer mig jo ikke, når jeg ved, at der kun er mig til jobbet

Kender I situationen? Det er nemmere i mit hoved at holde ferie alene, hvor jeg ved, hvem der gør hvad hvornår (mig, her og nu) end når der går en ekstra person rundt og holder 'ferie', som ikke er lige så opmærksom på, at en form for rutine er nødvendig. Ja, der er ferie, men der skal stadig laves mad, gøres rent, vaskes tøj, passes børn osv.

Jeg griner ad mig selv og kan egentlig godt se, at mine tanker er urimelige. Der kommer ikke skænderier eller noget ud af det. Jeg siger det egentlig ikke rigtig højt, fordi jeg synes da klart, at han skal have sin ferie. Men som normalt-hovedansvarlig-for-alt-hvad-der-hedder-hus-og-børn, synes jeg ikke, at det er så nemt.

Er der nogen, def har nogle gode råd til, hvordan jeg også kommer i feriemode og slapper mere af omkring det, uden at alt nødvendigvis sejler?

jeg kan virkeligt godt følge dig. Sådan er det også her, bare med undtagelse af at min mand ikke har nogen udendørs projekter, ( men at det ville jeg ønske han havde ).

Mumto3 skriver:

jeg kan virkeligt godt følge dig. Sådan er det også her, bare med undtagelse af at min mand ikke har nogen udendørs projekter, ( men at det ville jeg ønske han havde ).

Hahaha, ja, jeg tror det er en god ting Han har et projekt der gerne tager et par uger, men vi har også plottet lidt zoo, sommerhus og forlystelser ind i vores sommerskema. 

Vi er da også nogle stride nogen at komme i karambolage med. Gud nåde det menneske, der vover rode med MIN planlægning, MIT system og MIN måde at gøre tingene på

Stakkels mænd, de har jo ikke en chance!

hekran skriver:

Hahaha, ja, jeg tror det er en god ting Han har et projekt der gerne tager et par uger, men vi har også plottet lidt zoo, sommerhus og forlystelser ind i vores sommerskema. 

Vi er da også nogle stride nogen at komme i karambolage med. Gud nåde det menneske, der vover rode med MIN planlægning, MIT system og MIN måde at gøre tingene på

Stakkels mænd, de har jo ikke en chance!

Vi har jo fundet en rutine og en måde at gøre tingene på, og mår far så pludselig er hjemme, så ryger rutinerne og der bliver kaos= frustreret mor , som så oven i hatten har svært ved at forstå det ikke er en aflastning at manden er hjemme. Jeg tror man skal have prøvet det for at forstå.

Mumto3 skriver:

Vi har jo fundet en rutine og en måde at gøre tingene på, og mår far så pludselig er hjemme, så ryger rutinerne og der bliver kaos= frustreret mor , som så oven i hatten har svært ved at forstå det ikke er en aflastning at manden er hjemme. Jeg tror man skal have prøvet det for at forstå.

Du har SÅ ret! Det er jo ikke fordi, jeg har en doven skid til at gå om benene på mig. Han er vanvittig flittig til alle ikke-huslige ting. Jeg er ikke utaknemmelig, bare urimelig i mit hoved

hekran skriver:

Nu har børnene og jeg holdt sommerferie i en uge alene. De er 2, 4 og 5 og i dag er jeg vist nok 35+5. Endelig har manden også fået ferie - velfortjent. Forude har vi tre ugers sommerferie sammen. Men problemet er bare, at jeg er ikke ret god til, at min mand har ferie. Det lyder helt forkert, men jeg fanger mig selv i at blive irriteret på ham, når han daser/sover på sofaen, sover længe, hænger på computeren osv. Jeg ved ikke hvorfor! 

Han er i gang med diverse udendørs projekter og satsede her til morgen på at komme i gang kl 8. Dog ikke nemt, når man sover til 9. Jeg prøver at forklare ham, at for mig føles det som, at jo mere 'ferie' han holder, jo mindre 'ferie' er der til mig. Hvis han sover, er jeg i gang med børnene og morgenmaden. Hvis han hænger ved pc, er jeg gået i gang med at rydde af bordet, tørre bord og feje gulv. Når han endelig kommer i gang med at blive vasket og få tøj på, har jeg vasket op og er i gang med vasketøjet. De ting gør jeg også, når han ikke har ferie, men det irriterer mig jo ikke, når jeg ved, at der kun er mig til jobbet

Kender I situationen? Det er nemmere i mit hoved at holde ferie alene, hvor jeg ved, hvem der gør hvad hvornår (mig, her og nu) end når der går en ekstra person rundt og holder 'ferie', som ikke er lige så opmærksom på, at en form for rutine er nødvendig. Ja, der er ferie, men der skal stadig laves mad, gøres rent, vaskes tøj, passes børn osv.

Jeg griner ad mig selv og kan egentlig godt se, at mine tanker er urimelige. Der kommer ikke skænderier eller noget ud af det. Jeg siger det egentlig ikke rigtig højt, fordi jeg synes da klart, at han skal have sin ferie. Men som normalt-hovedansvarlig-for-alt-hvad-der-hedder-hus-og-børn, synes jeg ikke, at det er så nemt.

Er der nogen, def har nogle gode råd til, hvordan jeg også kommer i feriemode og slapper mere af omkring det, uden at alt nødvendigvis sejler?

Flodkilling skriver:

Det kender jeg heldigvis ikke! For jeg var da blevet ret skuffet!
Min mand er totalt a-menneske og der skal ske noget, hvis han har haft fri så er der også vasket op, vasket gulv og henter børn.
Men det samme forventer han også af mig hvis omvendt.
Og pc spil hører til om aften når børnene er i seng.

Jeg synes ikke jeg kan tillade mig at være skuffet, når der er en der ikke gør tingene på min måde og i mit tempo. Tingene ville helt sikkert blive gjort, hvis jeg ikke gjorde det, men muligvis på en anden måde. Og det skal der være plads til. 

Min mand står normalt op 5.30, tager på arbejde og er hjemme igen ca 16, hvorefter han det sidste år er smuttet videre for at bygge vores nye hus, som også er blevet færdigt. Han er om nogen arbejdsom, også i sommerferien, hvor han dog starter senere end normalt.

sagen er jo ikke, at jeg vil have ham til at gøre ting. Han har som sagt rigeligt at lave udenfor. Jeg vil meget hellere selv finde ud af at slappe af omkring det og nyde, at han også kan slappe lidt af. Jeg under ham det virkelig

hekran skriver:

Nu har børnene og jeg holdt sommerferie i en uge alene. De er 2, 4 og 5 og i dag er jeg vist nok 35+5. Endelig har manden også fået ferie - velfortjent. Forude har vi tre ugers sommerferie sammen. Men problemet er bare, at jeg er ikke ret god til, at min mand har ferie. Det lyder helt forkert, men jeg fanger mig selv i at blive irriteret på ham, når han daser/sover på sofaen, sover længe, hænger på computeren osv. Jeg ved ikke hvorfor! 

Han er i gang med diverse udendørs projekter og satsede her til morgen på at komme i gang kl 8. Dog ikke nemt, når man sover til 9. Jeg prøver at forklare ham, at for mig føles det som, at jo mere 'ferie' han holder, jo mindre 'ferie' er der til mig. Hvis han sover, er jeg i gang med børnene og morgenmaden. Hvis han hænger ved pc, er jeg gået i gang med at rydde af bordet, tørre bord og feje gulv. Når han endelig kommer i gang med at blive vasket og få tøj på, har jeg vasket op og er i gang med vasketøjet. De ting gør jeg også, når han ikke har ferie, men det irriterer mig jo ikke, når jeg ved, at der kun er mig til jobbet

Kender I situationen? Det er nemmere i mit hoved at holde ferie alene, hvor jeg ved, hvem der gør hvad hvornår (mig, her og nu) end når der går en ekstra person rundt og holder 'ferie', som ikke er lige så opmærksom på, at en form for rutine er nødvendig. Ja, der er ferie, men der skal stadig laves mad, gøres rent, vaskes tøj, passes børn osv.

Jeg griner ad mig selv og kan egentlig godt se, at mine tanker er urimelige. Der kommer ikke skænderier eller noget ud af det. Jeg siger det egentlig ikke rigtig højt, fordi jeg synes da klart, at han skal have sin ferie. Men som normalt-hovedansvarlig-for-alt-hvad-der-hedder-hus-og-børn, synes jeg ikke, at det er så nemt.

Er der nogen, def har nogle gode råd til, hvordan jeg også kommer i feriemode og slapper mere af omkring det, uden at alt nødvendigvis sejler?

Både og

Når min mand holder ferie , er det som regel mig der sover længe .. Da han er et a-menneske og jeg et b-menneske ..

Men hvis han har brug for at sove lidt længere , står jeg selvf. op med børnene .. Men det sker ikke tit når han har ferie .. 

Derimod kan jeg godt syns det er lidt træls at når han har ferie er der 1000000 ting han skal . Han kan ikke bare være indenfor og lege med mig og børnene .. Nej nej .. Så skal han ud til vennerne hele week. , Fair nok , han har ikke set dem i 3 år , men så skal han lægge gulv , så skal han slå græs osv. Der er ALTID noget .. Det som om han altid finder en undskyldning for ikke at være sammen med børnene .. 

Dog har vi været i fårup sommerland og skal da også noget i næste uge , men ja .. Kan godt syns det er lidt træls .. De kære mænd  
Kan ikke leve med dem , man kan heller ikke leve uden

hekran skriver:

Jeg synes ikke jeg kan tillade mig at være skuffet, når der er en der ikke gør tingene på min måde og i mit tempo. Tingene ville helt sikkert blive gjort, hvis jeg ikke gjorde det, men muligvis på en anden måde. Og det skal der være plads til. 

Min mand står normalt op 5.30, tager på arbejde og er hjemme igen ca 16, hvorefter han det sidste år er smuttet videre for at bygge vores nye hus, som også er blevet færdigt. Han er om nogen arbejdsom, også i sommerferien, hvor han dog starter senere end normalt.

sagen er jo ikke, at jeg vil have ham til at gøre ting. Han har som sagt rigeligt at lave udenfor. Jeg vil meget hellere selv finde ud af at slappe af omkring det og nyde, at han også kan slappe lidt af. Jeg under ham det virkelig

Flodkilling skriver:

Men hvad er så problemet?

Mig

Jeg ønsker råd til at slappe mere af og ikke gå og blive irriteret over, at vi er forskellige. Vi er jo ligeværdige og han er lige så meget forælder som jeg.