Det skal kraftedeme ikke have lov til at bestemme over mit liv. Vi elsker hinanden og vil leve sammen resten af vores liv, og det er der ikke noget der skal komme imellem. Jeg vil tage min mand i hånden og sammen vil vi kæmpe mod det monster, der har taget plads i vores liv. Det kan godt være det er min mand der har bragt det med sig, men jeg kan love dig for at jeg vil kigge det lige i øjnene hver eneste gang det kommer frem, og jeg vil vise det, at nok kan det trække os ned, men jeg er stærkere. Stærk nok til at løfte os begge op igen og igen.
Jeg er stærkere end dig, din skide afhængighed. Og jeg giver ikke op. Jeg vil kæmpe for min mand. Og jeg ved jeg vil vinde i sidste ende. Du kan bare komme an ...
Jeg er anonym af respekt for min mand.
Anmeld