Har lige brug for at komme ud med mine frustrationer 
Jeg har en skøn og vidunderlig mand, som jeg lige har fejret 2. årsdag med 
Han er fantastisk på alle områder - sød, charmerende som en i f*nden, forstående, omsorgsfuld, kærlig, sjov og så ser han brænd godt ud 

Totalt catch 
I starten kørte vi lidt undercover stil, og (knapts så flatterende) havde sex de mange første gange i hans bil - det var spændende, frækt og det skete flere gange om ugen! Da vi valgte at offentliggøre vores forhold og kunne tage hjem til hinanden fortsatte stilen, vi var forelskede op over begge ører og havde en konstant lyst til hinanden, som man nu har i starten af et forhold 
Men omkring jul 2011 ændrede tingene sig, min mand begyndte at lave udbedringer på vores nye fælles hus, og dette begyndte at stresse ham mere og mere! Hver gang jeg spurgte om jeg kunne hjælpe eller aflaste ham, sagde han pænt "nej tak" - han er handyman og en stolt en af slagsen, alt skal gøres selv og helt alene 
Ud over huset havde han mange timer på jobbet, hans arbejdsuge er typisk på 45-50 timer, og så laver han biler for folk, hvilket han er lidt for god til at få mokket sammen med alt muligt andet... Kort sagt, så er han en mand med rigtig mange bolde i luften!
Hverdagen indtraf langsomt, og juli sidste år havde vi ikke haft sex i 4½ måned... En morgen får jeg så en sms fra ham efter at han er kørt på arbejde, hvor han skriver til mig at han elsker mig overalt på jorden, og er ked af at han ikke kan opfylde mine behov i øjeblikket... Han skriver at han håber at jeg vil vente på ham, og at han lover at det hele nok skal blive bedre!
Jeg elsker ham jo mindst lige så højt, så jeg vælger selvfølgelig at "nøjes" med kys, kram og putteri 
Ud over det, sørger jeg for at aflaste ham på alle tænkelige måder - smører hans madpakke dagen forinden en arbejdsdag, ordner alle huslige pligter (rengøring, tøjvask, al madlavning, også til hans børn, og indkøb) så han kan koncentrere sig om sit værksted, fuldtidsjob og huset 
Vi har et par gange haft det oppe og vende, men efterhånden er det som om at det går ud over hans stolthed, og så får jeg meldingen "så må du jo finde en der kan tilfredsstille dig!!" - jeg prøver alt hvad jeg kan på ikke at lyde anklagende, men min seksuelle frustration er snart ikke til at rumme længere
Jeg så gerne at vi havde sex i hvert fald en gang om ugen i gennemsnit, men pt. er vi (igen, igen, igen......) inde i en periode hvor vi kun har sex ca. 1 gang om måneden! 
I øjeblikket har min mand ekstremt mange overtimer på jobbet, han kører lastbil, og har omkring 230 timer om måneden i denne periode... Ud over det har han rigtig mange biler i værkstedet, så han står op, tager på arbejde, kommer hjem og går i værkstedet, kommer ind og spiser når jeg kalder til aftensmad, går i værkstedet igen, kommer ind, går i bad og dejser om på sofaen hvis ikke han når sengen inden 
Jeg kan se på ham at han er stresset og slidt efterhånden, men der er ikke mulighed for at skære ned på nogle af delene han går og laver - værkstedet er en nødvendighed for at have "lommepenge" i løbet ad måneden, og jobbet, ja, det siger jo sig selv... Jeg gør mit yderste for at aflaste ham, men nu her om en uges tid rammer vi 1½ måned uden sex, og det piner mig, for lysten til ham er stadig lige så stor som i starten 
Nu ser jeg sådan set bare frem til ferie med ham og ungerne, det kan være det ændrer på noget... 
Hvad ville I gøre i en sådan situation? 
Tak fordi i gad læse med!