Morgengnaven kæreste

Hej tøser 

Måske en af jer derude ligger inde med et godt råd til mig 

Jeg har den dejligste kæreste, der er den bedst tænkelige far for vores datter. Han er god til at hjælpe til herhjemme, støvsuge, vaske tøj, tage opvasken osv. Vi har stortset ingen problemer.

MEN om morgenen er har rigtig svær at få op, og han er ALTID morgengnaven. Det resulterer ofte i, at jeg er ked af det når han går på arbejde, da han har formået at sige noget dumt til mig inden. Jeg kan mærke, at det ofte ødelægger min dag. Om aftenen, da vi er hjemme igen, kan han nærmest ikke huske, hvad der er sket selvsamme morgen, og er i godt humør.

f.eks. til morgen skete det, at vores datter vågner kl 6. Jeg står om med hende og laver morgenmad. Kl 6.15 går vi op og vækker kæresten, hvortil han nærmest råber "hvad fanden vil du, lad mig sove". Lidt som en teenager, selvom han er 33 år.

vi går ned igen, men han kommer ikke, så vi må op igen for at vække ham, da han skal være ude af huset senest kl 6.40. Lidt efter er han vågnet, gør sig klar, siger farvel til datteren og går! Uden et ord til mig 

Han kommer så ind igen, fordi han ikke kan finde sine bilnøgler. Jeg finder dem til ham, og spørger samtidig, hvad han er sur over. Han svarer: Du vækkede mig med en gnaven tone fordi jeg ikke kunne tage mig sammen at stå op med datteren for at lave morgenmad. Jeg kan for helvede selv finde ud af, at stå op. Nu har du ødelagt min dag.

når jeg vækkede ham sagde jeg "kommer du ikke op nu skat" og det havde absolut ikke noget med morgenmaden at gøre, da den allerede var lavet.

hvordan synes i jeg skal gribe dette an? Bortset fra om morgenen er han den dejligste kæreste og far 

Han melder jo tydeligt ud - han vil selv styre, hvornår han står op, det ville jeg respektere. Du skal lave være med at vække ham, medmindre han selv beder om det. Så må han få sig et vækkeur eller komme forsent, det er ikke dit problem.

Derudover ville jeg fordele morgenerne mellem jer, så i tager den lille 50/50, medmindre du er på barsel, så kunne aftalen være at han tager hende to gange om ugen. 

Derudover kan man godt have en aftale om, at hvis man er i dårligt humør, så behøver man ikke inddrage den anden i det, medmindre vedkommende er direkte årsag til problemet. Og som minimum må man tage sig sammen til at sige ordentligt farvel.

Kh

 

Lidt ligesom ovenstående svar.

Jeg ville lade ham selv stå op, så må han komme for sent eller hvad der nu kan gå galt. Men du skal ikke "hjælpe" ham mere, i hvert fald ikke før han beder om det. 

Han kan have en egen morgen-vågne-ting, så han selv skal stå for at komme op, så prøv at tage den derfra og se hvordan det så går...

Jeg kalder også på min mand, men det er mest fordi, jeg selv ikke kan klare at komme for sent, hi hi... Han har godt nok selv vækkeur, men det er som om, at han ikke høre det...

Sjovt nok så høre han det fint, når jeg ikke er hjemme

Kildebakken skriver:

Han melder jo tydeligt ud - han vil selv styre, hvornår han står op, det ville jeg respektere. Du skal lave være med at vække ham, medmindre han selv beder om det. Så må han få sig et vækkeur eller komme forsent, det er ikke dit problem.

Derudover ville jeg fordele morgenerne mellem jer, så i tager den lille 50/50, medmindre du er på barsel, så kunne aftalen være at han tager hende to gange om ugen. 

Derudover kan man godt have en aftale om, at hvis man er i dårligt humør, så behøver man ikke inddrage den anden i det, medmindre vedkommende er direkte årsag til problemet. Og som minimum må man tage sig sammen til at sige ordentligt farvel.

Kh

 

Mange tak for svar 

Jeg har aldrig tænkt på at lade være med at vække ham, men det kunne måske være løsningen? Jeg har altid set det som min opgave at vække ham. Jeg vil helt sikkert prøve at snakke med ham om det 

Nej jeg er ikke på barsel, men jeg står altid for morgenmad og aflevering, da han er i sidste øjeblik hver morgen. 

Vi må helt sikkert til at snakke om de ting 

tak for hjælpen 

mor88 skriver:

Hej tøser 

Måske en af jer derude ligger inde med et godt råd til mig 

Jeg har den dejligste kæreste, der er den bedst tænkelige far for vores datter. Han er god til at hjælpe til herhjemme, støvsuge, vaske tøj, tage opvasken osv. Vi har stortset ingen problemer.

MEN om morgenen er har rigtig svær at få op, og han er ALTID morgengnaven. Det resulterer ofte i, at jeg er ked af det når han går på arbejde, da han har formået at sige noget dumt til mig inden. Jeg kan mærke, at det ofte ødelægger min dag. Om aftenen, da vi er hjemme igen, kan han nærmest ikke huske, hvad der er sket selvsamme morgen, og er i godt humør.

f.eks. til morgen skete det, at vores datter vågner kl 6. Jeg står om med hende og laver morgenmad. Kl 6.15 går vi op og vækker kæresten, hvortil han nærmest råber "hvad fanden vil du, lad mig sove". Lidt som en teenager, selvom han er 33 år.

vi går ned igen, men han kommer ikke, så vi må op igen for at vække ham, da han skal være ude af huset senest kl 6.40. Lidt efter er han vågnet, gør sig klar, siger farvel til datteren og går! Uden et ord til mig 

Han kommer så ind igen, fordi han ikke kan finde sine bilnøgler. Jeg finder dem til ham, og spørger samtidig, hvad han er sur over. Han svarer: Du vækkede mig med en gnaven tone fordi jeg ikke kunne tage mig sammen at stå op med datteren for at lave morgenmad. Jeg kan for helvede selv finde ud af, at stå op. Nu har du ødelagt min dag.

når jeg vækkede ham sagde jeg "kommer du ikke op nu skat" og det havde absolut ikke noget med morgenmaden at gøre, da den allerede var lavet.

hvordan synes i jeg skal gribe dette an? Bortset fra om morgenen er han den dejligste kæreste og far 

Ham må du endelig ikke vække en anden gang. Sådan en morgengnaven teenager må sgu selv styre at komme op i tide. 

Det er ikke dit ansvar. Og så må du for alt i verden arbejde på ikke at lade det gå ind, når han er sur om morgenen. Det må bare ikke ødelægge din dag! Men kender godt lidt til det, - jeg er dog blevet meget mere cool omkring andres negativitet de seneste år,- og det er en befrielse at få lov at have sit gode humør i fred.

mor88 skriver:

Mange tak for svar 

Jeg har aldrig tænkt på at lade være med at vække ham, men det kunne måske være løsningen? Jeg har altid set det som min opgave at vække ham. Jeg vil helt sikkert prøve at snakke med ham om det 

Nej jeg er ikke på barsel, men jeg står altid for morgenmad og aflevering, da han er i sidste øjeblik hver morgen. 

Vi må helt sikkert til at snakke om de ting 

tak for hjælpen 

Mænd hader når en kvinde skal "bestemme" over ham. Jeg har boet i Grækenland og der sagde kvinderne tit: "Fortæl ham hvad han skal, men lad være med at FORTÆLLE ham hvad han skal", eller "manden skal være hovedet der tænker for sig selv, men kvinden skal være nakken som kan styrer hovedet uden det ved det" -ja lyder bedre på græsk. Men håber du forstår