Mister snart håbet

Normalt plejer jeg at  være rimelig åben omkring det her anonymitet osv., men lige i dag synes jeg ikke, jeg havde lyst til at stå frem, fordi jeg føler mig som verdens største idiot.

For første gang i mange måneder troede jeg virkelig på, at "den var  der"... Vi har prøvet i snart 20 måneder, og det er klart, at frustrationen har meldt sig godt og grundigt. Det hjælper ikke på det hele, at manden selv er overbevist om, at testen var positiv. Det var den så bare ikke.

Jeg er hvert fald begyndt at bløde gammelt blod her til morgen.. For fanden, hvor er det pisse opslidende at blive ved og ved. Vi prøver at lægge det så meget på hylden som muligt og ikke lade det påvirke vores hverdag.

Ved ikke helt, hvad jeg ville.. Bare ud med nogle frustrationer.

Og til jer, der nåede så langt her, så er vi inde i barnløsheds-regi, men jeg skulle egentlig tabe mig lidt, og det er bare som om, at motivationen er helt skudt i sænk...

Anonym skriver:

Normalt plejer jeg at  være rimelig åben omkring det her anonymitet osv., men lige i dag synes jeg ikke, jeg havde lyst til at stå frem, fordi jeg føler mig som verdens største idiot.

 

For første gang i mange måneder troede jeg virkelig på, at "den var  der"... Vi har prøvet i snart 20 måneder, og det er klart, at frustrationen har meldt sig godt og grundigt. Det hjælper ikke på det hele, at manden selv er overbevist om, at testen var positiv. Det var den så bare ikke.

Jeg er hvert fald begyndt at bløde gammelt blod her til morgen.. For fanden, hvor er det pisse opslidende at blive ved og ved. Vi prøver at lægge det så meget på hylden som muligt og ikke lade det påvirke vores hverdag.

Ved ikke helt, hvad jeg ville.. Bare ud med nogle frustrationer.

Og til jer, der nåede så langt her, så er vi inde i barnløsheds-regi, men jeg skulle egentlig tabe mig lidt, og det er bare som om, at motivationen er helt skudt i sænk...

øv hvor træls.

kender følelsen, skriv hvis du får brug for det

esioul skriver:

øv hvor træls.

kender følelsen, skriv hvis du får brug for det

Tak

Anonym skriver:

Normalt plejer jeg at  være rimelig åben omkring det her anonymitet osv., men lige i dag synes jeg ikke, jeg havde lyst til at stå frem, fordi jeg føler mig som verdens største idiot.

 

For første gang i mange måneder troede jeg virkelig på, at "den var  der"... Vi har prøvet i snart 20 måneder, og det er klart, at frustrationen har meldt sig godt og grundigt. Det hjælper ikke på det hele, at manden selv er overbevist om, at testen var positiv. Det var den så bare ikke.

Jeg er hvert fald begyndt at bløde gammelt blod her til morgen.. For fanden, hvor er det pisse opslidende at blive ved og ved. Vi prøver at lægge det så meget på hylden som muligt og ikke lade det påvirke vores hverdag.

Ved ikke helt, hvad jeg ville.. Bare ud med nogle frustrationer.

Og til jer, der nåede så langt her, så er vi inde i barnløsheds-regi, men jeg skulle egentlig tabe mig lidt, og det er bare som om, at motivationen er helt skudt i sænk...

Anonym skriver:

Normalt plejer jeg at  være rimelig åben omkring det her anonymitet osv., men lige i dag synes jeg ikke, jeg havde lyst til at stå frem, fordi jeg føler mig som verdens største idiot.

 

For første gang i mange måneder troede jeg virkelig på, at "den var  der"... Vi har prøvet i snart 20 måneder, og det er klart, at frustrationen har meldt sig godt og grundigt. Det hjælper ikke på det hele, at manden selv er overbevist om, at testen var positiv. Det var den så bare ikke.

Jeg er hvert fald begyndt at bløde gammelt blod her til morgen.. For fanden, hvor er det pisse opslidende at blive ved og ved. Vi prøver at lægge det så meget på hylden som muligt og ikke lade det påvirke vores hverdag.

Ved ikke helt, hvad jeg ville.. Bare ud med nogle frustrationer.

Og til jer, der nåede så langt her, så er vi inde i barnløsheds-regi, men jeg skulle egentlig tabe mig lidt, og det er bare som om, at motivationen er helt skudt i sænk...

forstår din frustration, vi prøvede selv i 3½ år før den var der, og jeg blev gravid en måned hvor jeg havde opgivet alt håb om det, og havde kun sexet 1 eller 2 gange den måned, så mon ikke det nok skal ske for dig også  

MEN , du skriver du skal tabe dig, og at du ikke er motiveret til det ???? det er da netop det store ønske om graviditet der gør man er motiveret tænker jeg? 

I hvert fald, er jeg sikker på det vil jeg hjælpe dig, så du ikke tænker på graviditet hele tiden... 

hvis jeg skulle tabe mig, vil jeg lave et '' program'' til mig selv og følge. 

det vil da være kæmpe motivatio for mig ihvert fald. for der er ikke noget værre i verden at man ikke kan blive gravid, når det er ens største ønske .... 

MariaKyedDK skriver:

forstår din frustration, vi prøvede selv i 3½ år før den var der, og jeg blev gravid en måned hvor jeg havde opgivet alt håb om det, og havde kun sexet 1 eller 2 gange den måned, så mon ikke det nok skal ske for dig også  

MEN , du skriver du skal tabe dig, og at du ikke er motiveret til det ???? det er da netop det store ønske om graviditet der gør man er motiveret tænker jeg? 

I hvert fald, er jeg sikker på det vil jeg hjælpe dig, så du ikke tænker på graviditet hele tiden... 

hvis jeg skulle tabe mig, vil jeg lave et '' program'' til mig selv og følge. 

det vil da være kæmpe motivatio for mig ihvert fald. for der er ikke noget værre i verden at man ikke kan blive gravid, når det er ens største ønske .... 

Du har fuldstændig ret - det burde give motivation.

Men når det så sker, at jeg ikke bliver gravid, så bliver jeg mega trist - og som med alt andet, så ender jeg med at trøste mig med maden.

"Belønner" mig selv med god mad, fordi, jeg selv synes, det er synd for mig.

Jeg har af flere omgange tabt mig 10-12 kg.. Jeg ved jeg kan, men det er fandeme svært, når man godt kan lide god mad

Anonym skriver:

Du har fuldstændig ret - det burde give motivation.

Men når det så sker, at jeg ikke bliver gravid, så bliver jeg mega trist - og som med alt andet, så ender jeg med at trøste mig med maden.

"Belønner" mig selv med god mad, fordi, jeg selv synes, det er synd for mig.

Jeg har af flere omgange tabt mig 10-12 kg.. Jeg ved jeg kan, men det er fandeme svært, når man godt kan lide god mad

Jeg er selv der hvor du er på mange punkter - jeg bruger også mad i situationer hvor jeg gerne vil belønne mig selv, trøste mig selv, når jeg hygger, når jeg keder mig osv. Og derudover så ELSKER jeg bare mad.

Men når det så er sagt, er mit ønske om at tabe mig også enormt stort. Men det er først nu det efterhånden er gået op for mig, hvorfor jeg gerne vil tabe mig. Ja, det er "sundt" at tabe sig, og samfundet siger at man skal tabe sig, og det bør og skal man jo også.... Det tankegang har jeg i hvert fald haft længe. Men først nu går det sådan rigtig op for mig, at i sidste ende er det for mig, at jeg gør det. Det er fordi jeg synes det er pænt at være slank, det er fordi jeg synes det er fedt at være i god form, det er fordi jeg synes det er flatterende at fylde kurven med grønt og sunge valg, at jeg vil det. Der er ingen der siger til mig, at jeg ikke må spise noget - men jeg vælger at lade være. Fordi jeg har muligheden for at vælge, og fordi jeg vil det bedste for mig.

Jeg er ikke fanatisk, og jeg er heller ikk klar til at lægge alt på hylden. Men jeg er vild med tanken om, at det er mig der vælger til, og ikke fordi en kur fortæller mig alt hvad jeg ikke må.

Det gælder om at se mulighederne.
Og jeg er blevet meget inspireret af Caroline Fibæks kursus: Nyd dig sund-kursus. Og alt hvad der passer ind i min livsstil gør jeg brug af, og det andet ligger jeg blot til side. Et af hendes rigtige gode råd, er at lave kort, som kan man have i sin pung og lign. På de kort skriver man hvad man ønsker at ændre hos én:

F.eks.:
- Jeg vil gerne tabe mig
- Jeg vil gerne have mere energi
- Jeg vil lære at respektere min krop bedre
- Jeg vil, fordi jeg kan!
- Jeg vil gerne være stærk
- osv.

Alt hvad man nu brænder for og ønsker. Når man så står overfor de svære valg, tager man et kort frem og husker sig selv på - hvorfor er det lige jeg gør det her, når fristelserne bliver for store.

Jeg skal selv mere igang med at finde ud hvad der er det "rigtige" mad for mig at spise, så jeg kan tabe mig, og hvor meget/hvor lidt. Derudover melder jeg mig ind i et fitnesscenter meget snart... Og jeg er SÅ spændt på at komme igang

CH2012 skriver:

Jeg er selv der hvor du er på mange punkter - jeg bruger også mad i situationer hvor jeg gerne vil belønne mig selv, trøste mig selv, når jeg hygger, når jeg keder mig osv. Og derudover så ELSKER jeg bare mad.

Men når det så er sagt, er mit ønske om at tabe mig også enormt stort. Men det er først nu det efterhånden er gået op for mig, hvorfor jeg gerne vil tabe mig. Ja, det er "sundt" at tabe sig, og samfundet siger at man skal tabe sig, og det bør og skal man jo også.... Det tankegang har jeg i hvert fald haft længe. Men først nu går det sådan rigtig op for mig, at i sidste ende er det for mig, at jeg gør det. Det er fordi jeg synes det er pænt at være slank, det er fordi jeg synes det er fedt at være i god form, det er fordi jeg synes det er flatterende at fylde kurven med grønt og sunge valg, at jeg vil det. Der er ingen der siger til mig, at jeg ikke må spise noget - men jeg vælger at lade være. Fordi jeg har muligheden for at vælge, og fordi jeg vil det bedste for mig.

Jeg er ikke fanatisk, og jeg er heller ikk klar til at lægge alt på hylden. Men jeg er vild med tanken om, at det er mig der vælger til, og ikke fordi en kur fortæller mig alt hvad jeg ikke må.

Det gælder om at se mulighederne.
Og jeg er blevet meget inspireret af Caroline Fibæks kursus: Nyd dig sund-kursus. Og alt hvad der passer ind i min livsstil gør jeg brug af, og det andet ligger jeg blot til side. Et af hendes rigtige gode råd, er at lave kort, som kan man have i sin pung og lign. På de kort skriver man hvad man ønsker at ændre hos én:

F.eks.:
- Jeg vil gerne tabe mig
- Jeg vil gerne have mere energi
- Jeg vil lære at respektere min krop bedre
- Jeg vil, fordi jeg kan!
- Jeg vil gerne være stærk
- osv.

Alt hvad man nu brænder for og ønsker. Når man så står overfor de svære valg, tager man et kort frem og husker sig selv på - hvorfor er det lige jeg gør det her, når fristelserne bliver for store.

Jeg skal selv mere igang med at finde ud hvad der er det "rigtige" mad for mig at spise, så jeg kan tabe mig, og hvor meget/hvor lidt. Derudover melder jeg mig ind i et fitnesscenter meget snart... Og jeg er SÅ spændt på at komme igang

Hold nu helt op!

Dit svar var bare SÅ brugbart!

Det lyder som en rigtig god ide med de kort der, da jeg selv er typen, der hurtigt bliver fristet osv., fordi tankerne bare kører om et eller andet lækkert.

Jeg elsker nemlig også mad.

Jeg vil følge dit råd og begynde at tænke over, hvorfor jeg ønsker det her, og hvad det gerne skal betyde for mig.

Det kan være, det bliver lettere for mig at holde, når der ligsom kommer ord på i stedet for bare "Jeg skal tabe mig".

Tusind tak for dit konstruktive svar - nu har jeg mere mod, end før!

Anonym skriver:

Hold nu helt op!

Dit svar var bare SÅ brugbart!

Det lyder som en rigtig god ide med de kort der, da jeg selv er typen, der hurtigt bliver fristet osv., fordi tankerne bare kører om et eller andet lækkert.

Jeg elsker nemlig også mad.

Jeg vil følge dit råd og begynde at tænke over, hvorfor jeg ønsker det her, og hvad det gerne skal betyde for mig.

Det kan være, det bliver lettere for mig at holde, når der ligsom kommer ord på i stedet for bare "Jeg skal tabe mig".

 

Tusind tak for dit konstruktive svar - nu har jeg mere mod, end før!

Super cool, at du kan bruge det til noget.

Jeg har i hvert fald fundet ud af, at det betyder SÅ meget at finde ud af hvorfor gør jeg det her. Det har taget tid, og har også krævet en snak med min terapeut, men hold nu op hvor det dog giver mere mening... Og er glad for, at det også giver mening for dig

Jeg vil også igang med en tavle hvor jeg sætter billeder op - billeder af min selv som yngre, som er med til at motivere, og sådan nogle internet-billeder som motivere. Mange af billederne har jeg faktisk fundet på pinterest.com.

Og på tavlen vil jeg også skrive stikord/linjer der fortæller mig, når det bliver svært, hvorfor det er jeg vil det her

Og jeg kan sgu godt!