de skændes hele tiden...!

sagen er jeg har 2 drenge på 3,5 år og 4,10 år og de skændes HELE TIDEN!

skal virkelig mildest talk "ånde" dem i nakken for at de ikke skændes? og deres mor er ved at blive mildest talt sindssyg -.-

Andre der har haft det problem med 2 jævnaldrene søskende?

Og hvad har i gjort for at løse det?

synes efterhånden jeg har gjort alt, eller prøvet alt...

Det er for det mest den store der tirre den lille.... han synes jo det er " sjovt" når lillebror bliver sur.....

så hjælpende råd tak, ellers tror jeg at jeg er skaldet inden for en uge

Jeg går på et kursus for tiden, der handler om problematiske børn (eller skulle jeg snarere sige voksne, da problemerne jo stammer et sted fra), og på det kursus arbejder vi utrolig meget med ros! og at opmuntre den positive adfærd. Den fælde, som du nok er faldet i, er at drengene måske kun får opmærksomhed, når de skændes og ikke når de er søde og rare (nu kender jeg jo ikke jeres familie, men det er blot min tanke). Prøv næsten at skamrose dem når de leger stille med hinanden og er søde ved hinanden, og prøv at ignorere, hvis de begynder at skændes (begynder de at slås, skal du jo selvfølgelig nok gribe ind) med tiden vil du se at de begynder at lege mere tulle sammen og er mere søde ved hinanden, da de finder ud af at du giver dem opmærksomhed ved den adfærd i stedet for ved den adfærd hvor de skændes.

håber at de tager hurtigt imod  Kan blot sige at de slubrer al den dejlige ros i sig!! De kan næsten ikke få nok! Bare husk at hvis der er en adfærd du ønsker mindre af, skal du skamrose den modsatte adfærd.

knus Charlotte 

charlottekri skriver:

Jeg går på et kursus for tiden, der handler om problematiske børn (eller skulle jeg snarere sige voksne, da problemerne jo stammer et sted fra), og på det kursus arbejder vi utrolig meget med ros! og at opmuntre den positive adfærd. Den fælde, som du nok er faldet i, er at drengene måske kun får opmærksomhed, når de skændes og ikke når de er søde og rare (nu kender jeg jo ikke jeres familie, men det er blot min tanke). Prøv næsten at skamrose dem når de leger stille med hinanden og er søde ved hinanden, og prøv at ignorere, hvis de begynder at skændes (begynder de at slås, skal du jo selvfølgelig nok gribe ind) med tiden vil du se at de begynder at lege mere tulle sammen og er mere søde ved hinanden, da de finder ud af at du giver dem opmærksomhed ved den adfærd i stedet for ved den adfærd hvor de skændes.

håber at de tager hurtigt imod  Kan blot sige at de slubrer al den dejlige ros i sig!! De kan næsten ikke få nok! Bare husk at hvis der er en adfærd du ønsker mindre af, skal du skamrose den modsatte adfærd.

knus Charlotte 

jeg er alene med dem så de får faktisk ikke andet end opmærksomhed

og det har skam heller ikke været sådan hele tiden :s men den sidste månede har det været helt galt....  og jeg er simpelthen ved at rykke håret af mig selv -.-

men må prøve alligevel det er i hvert fald det værd... så tak for råde t

Det er jo måske næsten sværere at give dem opmærkshed når du er alene, for så er der jo ikke en anden part der lige kan tage aftensmaden og de huslige opgaver. Jeg står selv i samme situation, så kan godt forstå det. 

Men velbekomme, kan kun sige at rosen har hjulpet enormt meget hjemme hos mig 

charlottekri skriver:

Det er jo måske næsten sværere at give dem opmærkshed når du er alene, for så er der jo ikke en anden part der lige kan tage aftensmaden og de huslige opgaver. Jeg står selv i samme situation, så kan godt forstå det. 

Men velbekomme, kan kun sige at rosen har hjulpet enormt meget hjemme hos mig 

faktisk ikke

jeg er gravid med tvillinger så er sygemeldt allrede nu( lyder nok mærkelig når jeg er alene -.-, men planen er at flytte sammen med tvillingernes far efter sommer, han står bare i hussalg så er derfor vi ikke bor sammen )  så er hjemme, aå alt huslige er faktisk ordnet til de kommer hjem maden er også forberedt så det bare skal sættes på komfur/i ovnen...

og har jeg ikke lige fået lavet mad eller støvsuget plejer jeg faktisk at tage dem med så de kan hjælpe

for så går min tid når de er hjemme kun på dem

men ja er i hvertfald helt sikkert værd at prøve og tak igen

Åh ja - mine "små" drenge er 14 og snart 16, og i perioder har de skændtes, så taget var ved at falde af - igennem alle årene. Også her har den store tirret og drillet lillebror, og det er et fast indslag, at han klager over, jeg holder hånden over "den lille". 

Jeg tror ikke, det kan undgås, at de er efter hinanden i perioder, men ofte skyldes det jo kedsomhed, og jeg har brugt meget at tvinge dem med ud at gå en tur, tage på besøg hos familie og venner osv. osv., når det har været for meget. 

Tanja. skriver:

Mine er 1 og 3 år og for hunden jeg får røde knopper, her skændes de på deres egen måde ved at storesøster synes althvad lillebror gør er træls og bliver super vred på ham

Så føler så meget med dig, begge dine har jo sprog så kan lige forestille mig hvor slemt det er

ikke helt desværre...

den yngste på 3,5 år begyndte ikke at snakke før han var 2,8 år...

ørelæger og læger blev ved med at sige det kom, og at det bare var storebror der snakkede for ham... men tog ham så til en anden ørelæge da han skulle til at i bh, fordi jeg jo ikke synes det ville være rart ikke at kunne tale når han nu skulle være "stor" hvilket viste sig han faktisk mildest talt var døv. pga trykket i ørene... så han fik først dræn i da han var 2,7 og fra det til han begyndte at tale lidt gik der en månede... så han er meget baggud i sprog...

dog har jeg selv bedt om talepædagog for at hjælpe ham lidt..

men ja ender jo med vi bliver skaldet af alt det vi rykker os selv i håret

Mor og meget mere skriver:

Åh ja - mine "små" drenge er 14 og snart 16, og i perioder har de skændtes, så taget var ved at falde af - igennem alle årene. Også her har den store tirret og drillet lillebror, og det er et fast indslag, at han klager over, jeg holder hånden over "den lille". 

Jeg tror ikke, det kan undgås, at de er efter hinanden i perioder, men ofte skyldes det jo kedsomhed, og jeg har brugt meget at tvinge dem med ud at gå en tur, tage på besøg hos familie og venner osv. osv., når det har været for meget. 

 

ja men er jo nemlig det.. kan godt huske det fra mig og min bror " 24 og 26 nu" men da vi var små var vi da også på nakken af hiannden. men alligevel elskede vi hinanden, og lavede alt sammen da vi blev ældre...

men da vi var yngre hang vi også i håret på hinanden, ødelagde hinandens ting.. og jeg kunne blive ved.... men synes slet ikke det var på samme måde som ved mine drenge.... men kan self også være hukkommelsen der knager oooog jeg fik lige mig selv til at lyde som om jeg synes jeg var gammel

DianaRJS skriver:

ikke helt desværre...

 

den yngste på 3,5 år begyndte ikke at snakke før han var 2,8 år...

 

ørelæger og læger blev ved med at sige det kom, og at det bare var storebror der snakkede for ham... men tog ham så til en anden ørelæge da han skulle til at i bh, fordi jeg jo ikke synes det ville være rart ikke at kunne tale når han nu skulle være "stor" hvilket viste sig han faktisk mildest talt var døv. pga trykket i ørene... så han fik først dræn i da han var 2,7 og fra det til han begyndte at tale lidt gik der en månede... så han er meget baggud i sprog...

 

dog har jeg selv bedt om talepædagog for at hjælpe ham lidt..

 

 

men ja ender jo med vi bliver skaldet af alt det vi rykker os selv i håret