Lang! Årrrrhhh hvor er jeg da irriteret på ham

Lige et brokkeindlæg over min mands reaktioner (Vi har været sammen i næsten 7 år)

Jeg har været røgfri i over 2 år, og er desværre nu røget i fælden igen... (Hvis der havde været en smiley med en der dunker en hammer oven i hovedet havde jeg sat den ind her)
Jeg er meget nervøs overfor en kommende eksamen i næste uge (Lider af eksamensangst + socialfobi), og stopper med at ryge igen så snart den er overstået.

Jeg fortalte min mand det samme dag som jeg faldt i igen, da jeg ikke kan lide at holde hemmeligheder for min mand. (I hvert fald ikke mine hemmeligheder)
Men det skulle jeg ALDRIG have gjort.
Først blev han helt målløs og lignede et spørgsmålstegn i hoved. Kort derefter røg han helt op i det røde felt og så fik jeg bare sviner der sagde spar 2.
1) Jeg ruinerede familien, og vi ville sikkert alle sammen blive sat på gaden. (Vi mangler ikke penge , og har aldrig røget mere end en halv pakke om dagen)
2) Jeg var mega egoistisk over at nu havde jeg valgt at jeg ville dø fra dem, og vores børn vil finde mig død, kvalt i eget opkast!.
3) Nu ville jeg aldrig lave noget, fordi at så skulle jeg lige ud og ryge, og så kunne det hele være lige meget

Derefter tænkte jeg at nu havde han fået sit raseri og muligvis frygt ud af verden. Og derfor har jeg set igennem fingerende med nogle af de ting han har sagt.

Men jeg tog fejl. Lige siden har han givet mig den kolde skulder.

Givet grimme hint til mig når vi var i selvskab med børnene, giver skylden på ALT der går galt over på at jeg har svigtet dem ved at ryge igen, sagt at jeg var åndsvag og dum, når jeg gerne har ville besøge mine 2 bedste veninder (de eneste jeg snakker med), fordi de ryger, og hver gang jeg har prøvet at skabe en god stemning for børnene ødelægger han den.

Lige nu synes jeg han er et r**hul og har været så rasende over den måde han behandler mig på at jeg faktisk har tjekket op på ledige lejemål, i tilfælde af at dette ender ud i et skænderi der gør vi går fra hinanden.
Jeg synes nemlig ikke det er okay at han behandler mig som nået katten har gylpet op. Hvis denne lille ting kan gøre at vores forhold bliver som det er nu, så synes jeg ikke at det er hver at samle på.

Jeg har støttet ham i ønsket om at gå ind i en anden branche, da han besluttede sig for det, da det ikke kunne ladet sig gøre pga. et højdekrav, har jeg støttet ham i hans nye mål (at gå ind i beredskabet), hvilket gør han kommer til at være væk i 9 måneder hvor han kommer hjem hver 2 weekend, så jeg kommer til at stå med 2 børn, hus og have hvor det ene barn har specielle behov.
Jeg har også tilgivet han har været mig utro, med en anden, som han på daværende tidspunkt ville forlade mig for hende. (Ligeså snart jeg var begyndt at pakke mine ting bad han om tilgivelse)

Så synes jeg ikke han kan være bekendt at behandle mig som han gør nu!

Ville ikke rigtig noget med dette indlæg, bare få mine aggressioner ud. og undskyld for stavefejlene
(familien skal ikke vide noget om mit tilbagefald derfor anonym)

Anonym skriver:

Lige et brokkeindlæg over min mands reaktioner (Vi har været sammen i næsten 7 år)

Jeg har været røgfri i over 2 år, og er desværre nu røget i fælden igen... (Hvis der havde været en smiley med en der dunker en hammer oven i hovedet havde jeg sat den ind her)
Jeg er meget nervøs overfor en kommende eksamen i næste uge (Lider af eksamensangst + socialfobi), og stopper med at ryge igen så snart den er overstået.

Jeg fortalte min mand det samme dag som jeg faldt i igen, da jeg ikke kan lide at holde hemmeligheder for min mand. (I hvert fald ikke mine hemmeligheder)
Men det skulle jeg ALDRIG have gjort.
Først blev han helt målløs og lignede et spørgsmålstegn i hoved. Kort derefter røg han helt op i det røde felt og så fik jeg bare sviner der sagde spar 2.
1) Jeg ruinerede familien, og vi ville sikkert alle sammen blive sat på gaden. (Vi mangler ikke penge , og har aldrig røget mere end en halv pakke om dagen)
2) Jeg var mega egoistisk over at nu havde jeg valgt at jeg ville dø fra dem, og vores børn vil finde mig død, kvalt i eget opkast!.
3) Nu ville jeg aldrig lave noget, fordi at så skulle jeg lige ud og ryge, og så kunne det hele være lige meget

Derefter tænkte jeg at nu havde han fået sit raseri og muligvis frygt ud af verden. Og derfor har jeg set igennem fingerende med nogle af de ting han har sagt.

Men jeg tog fejl. Lige siden har han givet mig den kolde skulder.

Givet grimme hint til mig når vi var i selvskab med børnene, giver skylden på ALT der går galt over på at jeg har svigtet dem ved at ryge igen, sagt at jeg var åndsvag og dum, når jeg gerne har ville besøge mine 2 bedste veninder (de eneste jeg snakker med), fordi de ryger, og hver gang jeg har prøvet at skabe en god stemning for børnene ødelægger han den.

Lige nu synes jeg han er et r**hul og har været så rasende over den måde han behandler mig på at jeg faktisk har tjekket op på ledige lejemål, i tilfælde af at dette ender ud i et skænderi der gør vi går fra hinanden.
Jeg synes nemlig ikke det er okay at han behandler mig som nået katten har gylpet op. Hvis denne lille ting kan gøre at vores forhold bliver som det er nu, så synes jeg ikke at det er hver at samle på.

Jeg har støttet ham i ønsket om at gå ind i en anden branche, da han besluttede sig for det, da det ikke kunne ladet sig gøre pga. et højdekrav, har jeg støttet ham i hans nye mål (at gå ind i beredskabet), hvilket gør han kommer til at være væk i 9 måneder hvor han kommer hjem hver 2 weekend, så jeg kommer til at stå med 2 børn, hus og have hvor det ene barn har specielle behov.
Jeg har også tilgivet han har været mig utro, med en anden, som han på daværende tidspunkt ville forlade mig for hende. (Ligeså snart jeg var begyndt at pakke mine ting bad han om tilgivelse)

Så synes jeg ikke han kan være bekendt at behandle mig som han gør nu!

Ville ikke rigtig noget med dette indlæg, bare få mine aggressioner ud. og undskyld for stavefejlene
(familien skal ikke vide noget om mit tilbagefald derfor anonym)

Lyder ikke rart. 

Kan ikke rigtig råde dig, men vil dog sige, at min primære tanke efter er, at det handler om noget andet end cigaretter...

 

Frk. Himmelblå skriver:

Lyder ikke rart. 

Kan ikke rigtig råde dig, men vil dog sige, at min primære tanke efter er, at det handler om noget andet end cigaretter...

 

Det kunne godt tyde på det, men jeg synes vi har haft et meget godt forhold i lang tid inden

Be ham om at holde sin hellige kæft eller skride. ;-)

du skal på ingen måde finde dig i den behandling.

At han går i chok og raser---Ja fair nok det kan jo ske for selv den bedste, men at han bliver ved er ikke okay.

 

Det lyder for mig som om den stikker dybere end blot at ryge..

Syntes du burde snakke med ham. Gøre det klart at den behandling finder du dig ikke i og at han kan vælge at opfører sig voksen eller tage den konsekvens det må blive hvis han bliver ved og du til sidst går.

Gør det klart for dig selv om du vil gå fra ham hvis det fortsætter og hvor længe der skal gå før du siger stop inden du snakker med ham.

Samtidig må i ved snakken komme ind på hvorfor han reagere så voldsomt og hvad der lægger under. Men uanset hvad så er den opførsel ikke ok hverken for dig eller børnene der jo mærker det ydeligt..

 

Held og Lykke

Jeg ville altså også reagere meget kraftigt hvis min mand faldt i og begyndte at ryge igen. Jeg ville også anse det som respektløst over for mig og mine børn, han ved jo det er farligt og jeg har ikke lyst til at forklare vores børn at de måske mister deres far for tidligt fordi han ikkepasser på sig selv og bevidst gør noget som skader ham og som også er dyrt, penge som kan bruges på familien.

Jeg kan godt forstå du bliver ked af det men jeg forstår altså godt din mand. .

Anonym skriver:

Lige et brokkeindlæg over min mands reaktioner (Vi har været sammen i næsten 7 år)

Jeg har været røgfri i over 2 år, og er desværre nu røget i fælden igen... (Hvis der havde været en smiley med en der dunker en hammer oven i hovedet havde jeg sat den ind her)
Jeg er meget nervøs overfor en kommende eksamen i næste uge (Lider af eksamensangst + socialfobi), og stopper med at ryge igen så snart den er overstået.

Jeg fortalte min mand det samme dag som jeg faldt i igen, da jeg ikke kan lide at holde hemmeligheder for min mand. (I hvert fald ikke mine hemmeligheder)
Men det skulle jeg ALDRIG have gjort.
Først blev han helt målløs og lignede et spørgsmålstegn i hoved. Kort derefter røg han helt op i det røde felt og så fik jeg bare sviner der sagde spar 2.
1) Jeg ruinerede familien, og vi ville sikkert alle sammen blive sat på gaden. (Vi mangler ikke penge , og har aldrig røget mere end en halv pakke om dagen)
2) Jeg var mega egoistisk over at nu havde jeg valgt at jeg ville dø fra dem, og vores børn vil finde mig død, kvalt i eget opkast!.
3) Nu ville jeg aldrig lave noget, fordi at så skulle jeg lige ud og ryge, og så kunne det hele være lige meget

Derefter tænkte jeg at nu havde han fået sit raseri og muligvis frygt ud af verden. Og derfor har jeg set igennem fingerende med nogle af de ting han har sagt.

Men jeg tog fejl. Lige siden har han givet mig den kolde skulder.

Givet grimme hint til mig når vi var i selvskab med børnene, giver skylden på ALT der går galt over på at jeg har svigtet dem ved at ryge igen, sagt at jeg var åndsvag og dum, når jeg gerne har ville besøge mine 2 bedste veninder (de eneste jeg snakker med), fordi de ryger, og hver gang jeg har prøvet at skabe en god stemning for børnene ødelægger han den.

Lige nu synes jeg han er et r**hul og har været så rasende over den måde han behandler mig på at jeg faktisk har tjekket op på ledige lejemål, i tilfælde af at dette ender ud i et skænderi der gør vi går fra hinanden.
Jeg synes nemlig ikke det er okay at han behandler mig som nået katten har gylpet op. Hvis denne lille ting kan gøre at vores forhold bliver som det er nu, så synes jeg ikke at det er hver at samle på.

Jeg har støttet ham i ønsket om at gå ind i en anden branche, da han besluttede sig for det, da det ikke kunne ladet sig gøre pga. et højdekrav, har jeg støttet ham i hans nye mål (at gå ind i beredskabet), hvilket gør han kommer til at være væk i 9 måneder hvor han kommer hjem hver 2 weekend, så jeg kommer til at stå med 2 børn, hus og have hvor det ene barn har specielle behov.
Jeg har også tilgivet han har været mig utro, med en anden, som han på daværende tidspunkt ville forlade mig for hende. (Ligeså snart jeg var begyndt at pakke mine ting bad han om tilgivelse)

Så synes jeg ikke han kan være bekendt at behandle mig som han gør nu!

Ville ikke rigtig noget med dette indlæg, bare få mine aggressioner ud. og undskyld for stavefejlene
(familien skal ikke vide noget om mit tilbagefald derfor anonym)

Du skal stoppe med at bruge rygningen som en trøst i en svær tid, lige nu er undskyldningen, at du skal til eksamen, men bagefter er det, at jeres forhold ikke kører, derefter noget helt tredje. Du må lære at tackle svære situationer på en anden måde.

I skal begge to arbejde på de grundliggende problemer - for jeg er enig med de andre, det handler i bund og grund slet ikke om din rygning, det er bare endnu en dråbe for ham, han har jo allerede været utro, et fejltrin, der kan tilgives eller ikke, men det vidner jo om, at han mangler noget i jeres forhold, om det så er sex eller at blive bekræftet og begæret kan kun han svare på.

Spørgsmålet er, om I er nået dertil, hvor jeres problemer nu er så rodfæstede, at de ikke kan udryddes, jeg tror i hvert fald ikke det kan lade sig gøre uden professionel hjælp, men hvis du mest er til at flygte fra det hele og flytte, så er du jo lige så lidt indstillet på at gøre noget ved det - .....men er det dét, du vil? Altså blive ved med at flygte fra problemerne og dulme symptomerne i stedet for at gøre noget ved problemerne?