Jeg er blevet meget glad for at løbe, og løber gerne 3-4 gange om ugen 8-13 km pr. gang. Jeg bor i en lille bitte by lidt udenfor Aalborg. I går fortalte en venlig sjæl mig så, at jeg nok skulle passe lidt på når jeg løb alene ude ved de åbne marker. der blev i tirsdags set en blotter på min løberute - det er jo hvad det er, og manden gør jo ikke andet end at "vise" sig frem. MEN politiet kunne så fortælle anmelderen af blotteren, at der også kører en mand rundt og forsøger at få unge piger ind i sin bil...
I vores lille by!!!!
Godt nok kan jeg måske ikke gå under betegnelsen ung længere, men med mine 150 cm i højden, kan jeg i forbifarten måske godt forveksles med et barn. Derudover har jeg en datter på 12 år, som jo færdes en del i byen. Jeg er fuldstændig opskræmt. Jeg har talt med min datter, hun er heldigvis ikke bange, men med på at hun selvfølgelig skal være opmærksom osv.. Og med hensyn til mig selv, så synes jeg da godt nok det vil være ærgerligt hvis mit løb går i vasken nu pga. sådan et par idioter... ORK. 
Hvad ville i andre gøre? løbe i zig zag i byen, så man aldrig kom ud på de øde steder?
Anmeld