Jeg står i den situation, at jeg om en måneds tid skal have en brystforøgende operation.
Samtidig er jeg (som nogen ved) mor til Thyra på 5 år, snart 6. Hun er en nysgerrig lille dame, som både synes at det der med bryster, tissekoner og tissemænd er spændende, og som ikke går at vejen for at forsøge at røre/vise/se.
Til daglig kan det være irriterende nok. Men jeg er kommet i tvivl om hvordan jeg forbereder hende på at mor skal opereres; at mor kommer til at se anderledes ud og mor kommer til at have rigtig rigtig ondt efterfølgende (så nej til at 'røre' er ikke bare fordi det er fuldstændig forkert at hun vil røre, men også fordi det rent praktisk gør jävla ondt).
Har I kloge damer nogle gode råd? Erfaringer? Har I prøvet en eller anden måde at sige tingene på som virkede eller ikke virkede?
Jeg frabeder mig med det samme holdninger til brystforøgende operationer, da dette ikke er hvad mit spørgsmål går på og jeg er fuldstændig afklaret med min beslutning.
Anmeld