Barn slår?

Min søn er nu 1 år og en uge.

Når jeg henter ham i DP, eller vil kysse ham og lave sjov med ham uanset Hvorhenne, er han begyndt at "slå" med begge hænder. Han er ikke glad på samme måde mere, når jeg henter ham i dp'en :/ Han er i en vild udvikling lige nu. Så tænker lidt om der måske sker for meget med ham for tiden. Han har indenfor den sidste uge lært at kravle, gå, sige nogle ting, osv :/

Men bliver bare ked af det, når han slet ikke giver noget tilbage som han gjorde for ex en måned siden

Ville egentlig bare ud med lidt frustrationer, man føler at man ikke gør det rigtige, når han agere som han gør.

Du får liiige en krammer

Ja det er bare super hårdt at gå med disse følelser. Man føler ikke man slår til. MEN din dreng ELSKER dig! Han er en lille fyr i udvikling og verden er meget stor. Er han lige begyndt i DP? Kan være en reaktion derpå...  Jeg har selv haft disse følelser du beskriver. Jeg kan trøste dig med det er en periode... liiige som alt andet.

Knus!

Det gør min Jonathan også (han er 1 år). I hans tilfælde er det pga. glæde. Han bliver så glad for at se en at han slet ik kan styre sine bevægelser. Man får sommetider nogle solide slag i ansigtet

Tror ikke du skal tage det som om at han ikke er glad for at se dig. Som du selv siger, så sker der rigtig meget i den alder.

Anonym skriver:

Min søn er nu 1 år og en uge.

Når jeg henter ham i DP, eller vil kysse ham og lave sjov med ham uanset Hvorhenne, er han begyndt at "slå" med begge hænder. Han er ikke glad på samme måde mere, når jeg henter ham i dp'en :/ Han er i en vild udvikling lige nu. Så tænker lidt om der måske sker for meget med ham for tiden. Han har indenfor den sidste uge lært at kravle, gå, sige nogle ting, osv :/

Men bliver bare ked af det, når han slet ikke giver noget tilbage som han gjorde for ex en måned siden

Ville egentlig bare ud med lidt frustrationer, man føler at man ikke gør det rigtige, når han agere som han gør.

Kram til os

Min datter på 13 mdr. Er blevet akkurat som du beskriver! Og jeg er bare så ked af det og frustreret! Føler ikke det er min lille glade pige mere!

Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre!

Hun er glad når vi henter hende på hendes værelse om morgenen, men allerede når vi skal have tøj på kommer det første hysteriske anfald hvor hun smider sig på gulvet, tramper, sparker og slår!

Hun er også blevet "ond" overfor de andre i DP'en. Hun tager de ting de andre leger med osv.

Og når vi kommer hjem er det det samme - hver gang vi siger "nej" eller hun ikke gider det vi skal græder hun og er sur/hysterisk!

Og det er bare så hårdt ikke at kunne gøre det godt nok så hun ikke er ked og frustreret hele tiden!

Håber meget det bare er en periode vi skal igennem så vi snart har vores glade børn igen

Udviklingsspring. Der ligger et udviklingsspring omkring1 års alderen. Isabella var lige præcis som du beskriver.
Det går over igen

Lige en med på vejen

Tak for svar allesammen dejligt at vide man ikke står alene med den problemstilling!

Min søn er også totalt ked af det og sur så snart vi ligger ham på puslebordet :/ Så starter dagen rigtig dejligt!

Men ja, jeg håber virkelig også at det er noget de bare skal igennem - som i skriver, verden er stor og der sker så meget, som de måske næsten ikke kan kappere.
At de kan slå en, kan måske godt være en overreaktion på glæde - men alligevel! Når man henter i DP, og man næsten får et klask i hovedet så snart man nærmer sig, så gør det sku ondt i

Og jeg har hele tiden en følelse af, at dp tror det går dårligt derhjemme, når han opfører sig sådan i starten hoppede han på stolen af glæde når man hentede ham og var en stor smiley!

Anonym skriver:

Tak for svar allesammen dejligt at vide man ikke står alene med den problemstilling!

Min søn er også totalt ked af det og sur så snart vi ligger ham på puslebordet :/ Så starter dagen rigtig dejligt!

Men ja, jeg håber virkelig også at det er noget de bare skal igennem - som i skriver, verden er stor og der sker så meget, som de måske næsten ikke kan kappere.
At de kan slå en, kan måske godt være en overreaktion på glæde - men alligevel! Når man henter i DP, og man næsten får et klask i hovedet så snart man nærmer sig, så gør det sku ondt i

Og jeg har hele tiden en følelse af, at dp tror det går dårligt derhjemme, når han opfører sig sådan i starten hoppede han på stolen af glæde når man hentede ham og var en stor smiley!

Det lyder altså virkelig meget som min Jonathan. Han har de vildeste humørsvingninger! Man sku næsten tro han var en gravid kvinde

Han kan være overstrømmende glad det ene øjeblik, og det næste er han ved at eksplodere i arrigskab. Og puslebordet har han virkelig set sig sur på. Det er en kamp at skifte en ble på ham.

Men som flere skriver så sker der et spring lige omkring 1 års alderen, og det kan meget vel være det der driller.