Jeg har haft noget på hjerte i ca. 9 mdr nu. jeg vil helst ikke gå for meget i detaljer for jeg synes ikke det er noget der skal frem i lyset.
men sagen er den at jeg er igang med en uddannelse, og på det uddannelsessted er der en lærer, en mand. Der er INGEN andre end mig der finder ham attraktiv, og det gør jeg virkelig, han er rigtig sjov og rigtig sød og vi har samme interesser. jeg har et crush på ham... i starten var det et lille crush, men her i weekenden skete der noget som gjorde at mit crush blev forstærket.
problemerne er jo så at jeg har en kæreste, og det har han også.. Min kæreste ved godt jeg har et crush på ham.. jeg har valgt at holde alle kortene på bordet for ham, fordi jeg elsker ham af hele mit hjerte.. men kender I det, jeg har SÅ MEGET LYST til at gøre noget ved mit crush. og lige nu er jeg lidt træt af at være i forhold.. og ville ønske jeg var single bare for en kort stund bare så jeg kunne få min lyst stillet.. (kun fordi jeg ved at jeg ikke kan gøre noget ved mit crush uden at det kommer til at såre en masse mennesker) og det har jeg ikke lyst til.. Det er også derfor jeg bliver nødt til at dele det med jer nu, for ikke at sidde med følelserne inden i, men for at komme lidt ud med dem.. For jeg VED godt at det er et crush og jeg ved også godt at det går over igen.. Det er virkelig ligesom at være teenager igen og det er ligesom at være forelsket igen på ny. og det er bare SÅ mange år siden jeg har været det. så jeg nyder lige nu at have sommerfugle i maven ved tanken om ham, ved fantasierne om ham osv..
men lige kort omk. weekenden..
Der var koncert i byen og jeg var afsted med nogle venner. jeg mødte mit crush til koncerten og under koncerten bliver min kæreste væk fra os og jeg befinder mig så alene med mit crush. på et tidspunkt vil vi gerne stå lidt mere centralt så vi bedre kan se noget og så tager han min hånd mens vi masede os ind blandt folk.. og så gik sommerfuglene ellers bare amok i maven på mig. Han tog bare min hånd.... intet andet... men jeg får total kærlighedsmylder i maven bare af at tænke på det, og jeg kan ikke holde ud at tænke på det uden at det stiger mig til hovedet. og jeg begynder at tænke "kan han lide mig" osv... jeg mangler vel bare bekræftelse, som de fleste mennesker gør på et tidspunkt i sit liv..
Jeg vil jo ikke gøre noget ved det, jeg vil bare nyde mit crush lidt, da det er så længe siden jeg har følt sådan. Det er helt rart, jeg troede ellers mine følelser var ved at afgå ved døden, men nu har jeg da noget jeg virkelig godt kan lide at føle.. Men det er snart ovre, og så er det bare back to basics, tilbage til det trygge forhold og de trygge rammer... indtil en dag hvor jeg måske ser ham igen, eller møder en anden der vækker de samme følelser i mig.. der er jo stor forskel på kærlighed (som jeg har til min kæreste) og forelskelse.. og heldigvis er min kæreste forstående, men jeg vil jo bare ikke bruge ham til at læsse af på, for hvad hvis det gør ham usikker eller begynder at tvivle på min kærlighed til ham...
nå jeg ville bare ud med det.. det var dejligt..
