Bortført narkobarn kan overleve

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

772 visninger
0 svar
0 synes godt om
8. juli 2009

Moderator

Profilbillede for Moderator
Fra avisen.dk

Politiet er stadig på jagt efter det par, der har bortført deres eget barn. Hvis de husker at give barnet mad, kan det måske overleve

Bortført narkobarn kan overleve Politiet har sat en kæmpe eftersøgning i gang for at finde det narkoman-par, der i fredags kidnappede deres eget barn fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Men politiet har endnu ikke fundet frem til parret, selv om det vælter ind med henvendelser fra folk, der har set parret. De fleste henvendelser kommer fra Københavns-området og Nordsjælland.

"Det 13 dage gamle barn er i livsfare, hvis det ikke snart får professionel hjælp. Barnet har abstinenser, fordi moderen var narkoman under graviditeten. Men der er stadig en mulighed for at barnet kan overleve," siger efterforskningschef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Lars Bjerregaard til Newspaq.

"Det er en rigtig kritisk situation for barnet. Det afhænger af om forældrene husker at give barnet væske og føde. Hvis de gør det, har det en rimelig chance for at overleve. Problemet med barnet er, at det ikke i særlig høj grad gør opmærksom på sine egne behov. Det gør så, at hvis man ikke aflæser, de signaler barnet sender om, at nu er jeg sulten, og nu er jeg tørstig, så er det kritisk," siger Lars Bjerregaard.

Politiet hører meget gerne fra folk, der ved hvor forældreparret er, eller måske tror, at de har set dem.

Faren Bjarne Hansen er 35 år gammel. Han er to meter høj, tynd og ranglet med mørkt kort hår. Han var ved bortførelsen af sønnen iført sort T-shirt og joggingbukser.

Moren Helene Mortensen er halvt dansk-grønlandsk. Hun er 34 år gammel, 170 cm høj og almindelig af bygning. Hun var iført en hvid top og sorte joggingbukser, da hun forlød Sydvestjysk Sygehus med spædbarnet, der netop var blevet tvangsfjernet.

De to bor på Tøndervej i Skærbæk. De kørte væk fra sygehuset i en blå Audi 100 med registreringsnummer RT 30 850.

Politiet kan kontaktes på 114.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.