Og her sidder jeg efterladt gravid.....
Jeg og min kæreste har kendt hinanden i 2 år, vi har begge børn fra tidligere forhold og har i den sidste tid talt om at flytte sammen.
Vi vil begge gerne have et fælles barn men ikke lige nu, dog blev jeg gravid ved et uheld og er nu 2,5 mdr henne. Han har ikke været glad for det idet at vi jo ikke endnu bor sammen og også pga økonomi o.l. Det er fornuftigt nok men jeg sidder jo med følelserne, hvor han sidder og taler ud fra det fornuftige aspekt. Han har sagt til mig at han ikke ønsker dette barn men hvis jeg vælger at beholde det, så vil han selvfølgelig være der og ligeledes elske det så meget som han elsker de andre.
Han ser jo helst at jeg får det fjernet men har sagt, at som jeg har det så skal han nok prøve at være mere åben og positiv omkring det.
Her til aften kom han så hjem til mig og vi har en fin aften indtil vi kommer til at tale om tidligere partnere (af en el anden underlig grund) og han nævner så en som han har skrevet med engang imellem, at hun er en fræk lækker tøs men at der ik var og aldrig havde været mere i det. Der sagde jeg stop ... Jeg sagde at jeg ikke havde brug for, at vide hvor fræk og lækker hun var - at det var sagen uvedkommende og at jeg ikke gad at høre på sådan noget. Nå men så blev det til, hvor underlig jeg havde været de sidste to mdr, farer op over ingenting osv osv osv... hvorfor jeg ik bare fik barnet fjernet og blev mig selv igen. Han bliver ved og ved og til sidst rejser han sig og siger at han har fået nok af mig og at forholdet er slut og at jeg kan gøre hvad jeg vil, om jeg så skriver fader ukendt på fødselsattesten, så er det det jeg må gøre, for han hader det barn og har altid gjort det???????????????????????????
For få dage siden sad vi og talte om navne....???? Han pjattede med hvor barnets navn skulle stå tattoveret på hans krop osv?????
Ja jeg ved han er en presset mand, for han føler jo ikke jeg respekterer hans ord idet han siger han ikke vil nu og jeg vil beholde det. Og jeg skal være ærlig og indrømme at jeg er smadder træt af mere negativitet omkring denne graviditet. Jeg har det lidt sådan, enten er han her sammen med den kvinde som han skal have et barn sammen med, glæder sig over og til det sammen, støtter osv eller også må han simpelthen holde sig væk.
Faktum er at jeg ved han elsker mig, - jeg elsker ham ... og jeg ved han gør dette fordi han er mega presset lige nu og aner ikke hvordan han skal håndtere alt dette.... Kort sagt er han pisse bange.
Er det ikke fair hvis jeg siger til ham, at han må vælge hvad han vil .... at vi får dette barn sammen og er sammen/ fælles om alting eller også så er det bare definitivt slut.... eller ja, hvad ville i andre gøre???....
