Hej herinde 
Skriver som anonym da jeg ikke vil kunne googles på dette emne 
Sagen er den at jeg har en meget stærk fornemmelse af at min kære svigermor mildest talt ikke kan fordrage mig 
Jeg har fra dag 1 været utroligt høflig, snaksagelig og venlig overfor hende, og jeg behandler hendes søn som blommen i et æg... 
I starten var der lidt sure opstød pga. vores lidt særlige forhold mht. aldersforskellen som er på 10år+, men da min kæreste så valgte at hugge hånden af hende for en periode, var det som om hun indså at det ikke nyttede noget at stille sig på bagben 
Min kæreste og jeg har nu været sammen i 2år (årsdag igår, yuhee
), men jeg synes hun bliver mere og mere vanskelig som tiden går 
Forrige weekend var vi nede hos hende med resten af den side af familien for at fejre hendes fødselsdag, og da jeg skulle arbejde kom jeg en times tid senere end de andre. Jeg spænede direkte fra arbejde over i den lokale blomsterhandler for at købe hende en stor flot orkidé, og en pakke chokolade som jeg ved hun kan lide, og skyndte mig derned. Hun virkede rigtig glad for det, og den dag var der såmænd heller ikke rigtig noget, andet end et lille øf over at jeg sagde nej tak til vin 
I lørdags var vi så ovre ved min svoger for at grille, og min nevø beslutter sig for at ringe til farmor for at høre om hun vil kigge over. Det vil hun gerne, og kommer efter vi har spist! Hun kom, og krammede begge sine sønner, sine børnebørn, og smilede bare til mig og sagde "hej", hvorefter hun tog sig en plads ved bordet
Jeg har længe prøvet at give hende et knus når vi har mødtes for at sige hej, men hun kan anstrenge sig til et håndtryk, hvilket jeg synes er lidt for formelt når nu det er "familie" 
Hun har lige været ude at rejse, så jeg spurgte nysgerrigt ind til hendes tur. Hun svarede mig meget kort for hovedet, og da jeg prøvede at fortælle hende om en tur vi har planlagt at tage på, gik hun bare indenfor mens jeg talte til hende
Min kæreste opfangede det, og rynkede lidt på brynene, men vi rykkede med ind da det var blevet køligt, og satte os i sofaen i stuen. Resten af aftenen prøvede jeg forgæves at tale med hende, men hver gang jeg prøvede at starte en samtale afbrød hun mig for at tale med en af sine sønner 
Ærlig talt så gør det mig rigtig ked af det, jeg synes absolut ikke jeg gør noget for at hun ikke skal kunne lide mig 
Hvad ville I gøre tøser? Jeg er fast besluttet på at få et godt forhold til min svigermor, ligesom jeg har det til mine svogere/svigerinder og nevø/niecer!
Anmeld