Hej alle herinde,
Jeg har et spørgsmål angående min udlejer og jeg håber inderligt der er nogen der ved noget om emnet, eller måske har en tanke om emnet, for det kan jeg bestemt også bruge 
Jeg bor i et hus med min kæreste, vi har lejet huset privat. Til huset hører en lille have, som vi har ansvaret for at vedligeholde.
Idag får jeg et opkald fra min udlejer; Personen forklarer, at den var forbi huset igår, på et tidspunkt hvor vi ikke var hjemme og besøget var uanmeldt. Udlejer fortalte at vi jo havde en aftale og enighed om at vi skulle vedligeholde haven. Det var et uheldigt tidspunkt han var der på, for græsset var ikke blevet slået i et par uger og var derfor blevet højt efter al den dejlige sol vi har haft. Det var til gengæld blevet slået til idag hvor han ringede. Han fortalte at køkkenhaven var fin, hvor vi har sået forskellige grøntsager, og nævnte et bed i forhaven som er fyldt med skvalderkål, og at det måtte vi gerne holde bedre.
Det korte af det lange er, at trods hans bekymringer for om haven nu også blev holdt er rimelige (selvom den bliver holdt, han kom bare på et uheldigt tidspunkt), så blev jeg efterladt, og også min kæreste, af sådan en udlækker følelse af at være overvåget, og lige nu har jeg egentlig lyst til at flytte her fra med det sammen, selvom vi desværre har skrevet kontrakt på 1 år! Men mit soørgsmål er så, må udlejer gerne komme på besøg uanmeldt? Og har vi nogen rettigheder på området, og hvad gør man hvis udlejer kommer uanmeldt igen, og har man nogen rettigheder i dén forbindelse? 
Jeg vil gerne lige forsvare mig selv, især med det skvalderkåls bed, for jeg elsker havearbejde, men denne her have har ikke været godt vedligeholdt og f.eks. luget, i meget lang tid. Det er tydeligt når man fra starten af foråret har set hvordan væksten af ukrudt er så fremskyndet fra start af. Det starter med at vokse der hvor det slap sidste efter år. Det her bed er helt total dækket af skvalderkål, og det kan altså ikke udryddes uden at alle planter skal rives op med rod, og de øverste 20cm jord skal fjernes og erstattes af nyt muld, da skvalderkål formerer sig ved bare den mindste rest af en rod efterladt i jorden.
Undskyld det bliver så langt, essensen af mit spørgsmål er jo slet ikke skvalderkålen, jeg er bare ked af at føle mig anklaget for ikke at vedligeholde bedet, når det vil tage enorme mængder tid og penge at gøre det til et pænt bed igen. Selvom vi har vedligeholdelsen af haven, synes jeg ikke det er rimeligt vi skal betale for restaureringen af et bed, som var været misligeholdt af mange lejere før os, og vi lejer kun huset i højest 2 år, så vi får ikke noget ud af at restaurere bedet på længere sigt.
Jeg føler bare, at min grænse er groft overskredet og jeg har det virkelig skidt med at han har været her uanmeldt, og måske reagerer jeg lidt voldsomt, men jeg føler vi bliver kigget over skuldrene og sidder med en dårlig mavefornemmelse og frygt for at udlejer møder uanmeldt op igen, og siger vi ikke gør det godt nok. Så jeg går i krig mod skvalderkålen ved at rive det op, selvom det kommer igen hurtigt, for jeg vil ikke bruge gift!
Men kære damer herinde på baby.dk, hvad tænker i om det her? Kan i følge mig, og har vi nogle rettigheder? Eller overreagerer jeg? (så vidt jeg kan se har han ikke været inde i huset, kun kigget i haven, og jeg vil ikke tro det værste om min udlejer og er sikker på det ikke er for at irritere eller snage, men jeg har stadig en ubehagelig og dårlig fornemmelse i maven, af ikke længere at have mit privatliv i fred)...
Tak for jeres læse tid 

- Signe