hmm er det virkelig så mærkeligt?

min kæreste er sur over jeg bruger rigtig meget tid sammen med min bedste kammerat...

 

vi har kendt hinanden siden vi var 4 og for os er det bare hverdag at skulle snakke sammen... og kan min kæreste ikke forstå..

 

han kan ikke se hvorfor jeg ikke kan droppe ham hvis jeg elsker min kæreste?

 

udover det brokker han sig over at jeg altid sætter mig selv og mine børn højere end ham-...

 

 

er det virkelig så forkert af mig?

Anonym skriver:

min kæreste er sur over jeg bruger rigtig meget tid sammen med min bedste kammerat...

 

vi har kendt hinanden siden vi var 4 og for os er det bare hverdag at skulle snakke sammen... og kan min kæreste ikke forstå..

 

han kan ikke se hvorfor jeg ikke kan droppe ham hvis jeg elsker min kæreste?

 

udover det brokker han sig over at jeg altid sætter mig selv og mine børn højere end ham-...

 

 

er det virkelig så forkert af mig?

Det er jo umuligt at svare på, om du nedprioriterer kæresten, når man ikke ved, hvor meget tid og opmærksomhed, du giver ham i forhold til kammeraten og dine børn. Selvfølgelig kommer dine børn først, men det er jo ikke let at vide, om du generelt tilsidesætter kæresten fuldstændigt. Du fortæller fx ikke, om I bor sammen, eller om I er kærester på weekendbasis. 

Du skal ikke droppe et gammelt venskab eller tilsidesætte børnene - du skal muligvis bare også ofre kæresten mere tid, men igen: Virkelig svært at dømme om uden at vide mere. 

Mor og meget mere skriver:

Det er jo umuligt at svare på, om du nedprioriterer kæresten, når man ikke ved, hvor meget tid og opmærksomhed, du giver ham i forhold til kammeraten og dine børn. Selvfølgelig kommer dine børn først, men det er jo ikke let at vide, om du generelt tilsidesætter kæresten fuldstændigt. Du fortæller fx ikke, om I bor sammen, eller om I er kærester på weekendbasis. 

Du skal ikke droppe et gammelt venskab eller tilsidesætte børnene - du skal muligvis bare også ofre kæresten mere tid, men igen: Virkelig svært at dømme om uden at vide mere. 

vi bor sammen, jeg er på barsel lige pt. så jeg ser normalt min kammerat når min kæreste er på arbejde, og så er jeg sammen med ham fra han kommer hjem og til næste dag. så ned priotere ham slet ikke, men vi har et barn på 2 mdr med kolik, så hun tager rigtig meget af min tid, og så er der storebror i trodsalderen.... så altså på den måde er jeg jo nædt til at håndtere dem, men sætter ham bestemt ikke til siden... :/

Anonym skriver:

vi bor sammen, jeg er på barsel lige pt. så jeg ser normalt min kammerat når min kæreste er på arbejde, og så er jeg sammen med ham fra han kommer hjem og til næste dag. så ned priotere ham slet ikke, men vi har et barn på 2 mdr med kolik, så hun tager rigtig meget af min tid, og så er der storebror i trodsalderen.... så altså på den måde er jeg jo nædt til at håndtere dem, men sætter ham bestemt ikke til siden... :/

Hvis min mand var på barsel med vores baby, og han hver eneste dag havde besøg af en god veninde, så tror jeg slet og ret, jeg ville blive jaloux. Ikke "du tager min kæreste"-jaloux, men "du er sammen med min familie hele tiden, mens jeg ikke er der"-jaloux. Jeg ville synes, det var døduretfærdigt, at hun fik al den tid sammen med min partner og mit barn, som jeg gerne selv ville have haft. Og jeg er ellers slet ikke den jaloux type. 

Så hvis det er på daglig basis, du ser din ven, kan jeg altså godt sætte mig ind i det. Jeg ville føle, at en anden udfyldte min plads, tror jeg. 

Noget andet er, at jeg måske også ville synes, at det lille barn havde brug for masser af ro og alenetid med sin mor/far på barsel, og at jeg godt ville kunne komme i tvivl, om den daglige gæst forstyrrede trygheden og tog opmærksomhed fra mit barn. 

Det er ikke, fordi jeg mener, at man skal lukke sig inde, når man er på barsel, men et barn med daglige skrigeture (går jeg ud fra, når hun har kolik) har jo brug for ro og nærhed fra sin mor, og hvis der dagligt er besøg fra en anden voksen, ville jeg nok også synes, det var i overkanten. Er din kammerat ved at være fast inventar, når far ikke er hjemme, kan jeg altså godt sætte mig ind i hans følelser. 

Mor og meget mere skriver:

Hvis min mand var på barsel med vores baby, og han hver eneste dag havde besøg af en god veninde, så tror jeg slet og ret, jeg ville blive jaloux. Ikke "du tager min kæreste"-jaloux, men "du er sammen med min familie hele tiden, mens jeg ikke er der"-jaloux. Jeg ville synes, det var døduretfærdigt, at hun fik al den tid sammen med min partner og mit barn, som jeg gerne selv ville have haft. Og jeg er ellers slet ikke den jaloux type. 

Så hvis det er på daglig basis, du ser din ven, kan jeg altså godt sætte mig ind i det. Jeg ville føle, at en anden udfyldte min plads, tror jeg. 

Noget andet er, at jeg måske også ville synes, at det lille barn havde brug for masser af ro og alenetid med sin mor/far på barsel, og at jeg godt ville kunne komme i tvivl, om den daglige gæst forstyrrede trygheden og tog opmærksomhed fra mit barn. 

Det er ikke, fordi jeg mener, at man skal lukke sig inde, når man er på barsel, men et barn med daglige skrigeture (går jeg ud fra, når hun har kolik) har jo brug for ro og nærhed fra sin mor, og hvis der dagligt er besøg fra en anden voksen, ville jeg nok også synes, det var i overkanten. Er din kammerat ved at være fast inventar, når far ikke er hjemme, kan jeg altså godt sætte mig ind i hans følelser. 

vi bor på samme vej, så  for det mest er det snak over hæk når jeg er ude og trille med vognen, er ikke fordi han kommer hver dag eller fordi jeg tager over til ham overhovedet.....

 

men er trodsalt min barndoms kammerat, skal siges han selv er gift og har børn. 

 

og grunden til min kæreste bliver jaloux er fordi han ikke kan se at jeg har brug for at komme ud, istedet for at sidde derhjemme og glo, han er den eneste jeg har lige i nærheden eller er de andre 2 timers kørsel væk, og vil jeg ikke tage bettepigen med ud på...

 

så det er jo i bund og grund kun for at komme ud....

og er der det hele kommer med han synes jeg kun tænker på mig selv og børnene før jeg tænker på ham ?

Jeg har selv været i den situation hvor jeg følte mig overset og han ikke forstod det. Det gjorde det kun værre. Hvis I kun snakker kort over hækken er det ikke så slemt men måske skulle du lytte til kæresten og bruge tid på ham. Lad ham tage et par børne ting så han føler sig som en del af familien. Være der når børnene sovet. Husk ømhed som kram, kys holde i hånd for det kan man godt med baby og trods alder barn. Og så hvis I kan få børnene passet og ta en tur ud sammen. Gerne en gang om måneden hvis I kan.

 

Hvis han er jalou så ta en snak, men lad være med at bruge at din ven er gift og har børn for det er ikke en udelukkelse ( igen en bitter erfaring) men brug at du elsker ham. At du forstår ham, men der har været så meget og læg sammen en plan for hvordan det kan blive bedre. Og man behøver ikke se venner hver dag. Hvis det betyder noget så skær ned og brug dine andre venner evt. Via. Sms eller facebook

newsence skriver:

Jeg har selv været i den situation hvor jeg følte mig overset og han ikke forstod det. Det gjorde det kun værre. Hvis I kun snakker kort over hækken er det ikke så slemt men måske skulle du lytte til kæresten og bruge tid på ham. Lad ham tage et par børne ting så han føler sig som en del af familien. Være der når børnene sovet. Husk ømhed som kram, kys holde i hånd for det kan man godt med baby og trods alder barn. Og så hvis I kan få børnene passet og ta en tur ud sammen. Gerne en gang om måneden hvis I kan.

 

Hvis han er jalou så ta en snak, men lad være med at bruge at din ven er gift og har børn for det er ikke en udelukkelse ( igen en bitter erfaring) men brug at du elsker ham. At du forstår ham, men der har været så meget og læg sammen en plan for hvordan det kan blive bedre. Og man behøver ikke se venner hver dag. Hvis det betyder noget så skær ned og brug dine andre venner evt. Via. Sms eller facebook

når ungerne er puttet kl 19-20  så blevet jeg at sætte mig med ham, og hygge om ham. så tilsidesat er han i hvert fald ikke...

 

og vi har ca. hver anden weekend da den ældste er fra tidligere forhold, og mine forældre ofte ringer og spørger om de ikke skal tage bettepigen i nogle timer så vi kan komme ud og bliver også udnyttet,

 

og var heller ikke for at bruge det at han var gift og havde børn, var mere for at prøve at få en sammenhæng

 

og har prøvet at snakke med ham om det, hvor han selv siger det ikke er fordi han er jaloux men fordi han ikke mener man skal sætte sig selv+børn over alle andre....

Anonym skriver:

min kæreste er sur over jeg bruger rigtig meget tid sammen med min bedste kammerat...

 

vi har kendt hinanden siden vi var 4 og for os er det bare hverdag at skulle snakke sammen... og kan min kæreste ikke forstå..

 

han kan ikke se hvorfor jeg ikke kan droppe ham hvis jeg elsker min kæreste?

 

udover det brokker han sig over at jeg altid sætter mig selv og mine børn højere end ham-...

 

 

er det virkelig så forkert af mig?

hmmm kommer vel an på så meget, hvor gamle er i? hvor er i I jeres liv osv.
Jeg har selv en mandlig bedste ven som jeg har kendt siden vi var små, vi brugte engang hver dag sammen (kun som venner), i et par år. Ingen af os havde kæreste på, vi var som bror og søster.
Idag er jeg gift og venter nr. 2, og han er selv lige blevet gift og fået første barn, vi ses nok sådan et par gange om året til sådan noget parmiddag.

Men ærligt ved jeg at hvis jeg var sammen med ham alene, tit, så ville min mand helt klar synes det var underligt.

Flodkilling skriver:

hmmm kommer vel an på så meget, hvor gamle er i? hvor er i I jeres liv osv.
Jeg har selv en mandlig bedste ven som jeg har kendt siden vi var små, vi brugte engang hver dag sammen (kun som venner), i et par år. Ingen af os havde kæreste på, vi var som bror og søster.
Idag er jeg gift og venter nr. 2, og han er selv lige blevet gift og fået første barn, vi ses nok sådan et par gange om året til sådan noget parmiddag.

Men ærligt ved jeg at hvis jeg var sammen med ham alene, tit, så ville min mand helt klar synes det var underligt.

jeg er 26 og min kæreste 29....

 

har også prøvet at forreslå at vi kunne lave sådan noget, men han vil slet ikke kigge på manden siger han

Anonym skriver:

jeg er 26 og min kæreste 29....

 

har også prøvet at forreslå at vi kunne lave sådan noget, men han vil slet ikke kigge på manden siger han

hold da op. det er da en underligt udmelding.
Min mand er helt anderledes, han vil gerne lige mødes med mine mandevenner. Det kan jeg nu godt forstå, ville selv synes det var underligt at min mand havde en veninde jeg aldrig havde mødt, som han sås med alene.

Jeg synes du skal sige til din kæreste at han må vælge, enten sluger han kamelen og møder din ven (det ville gøre det en del lettere) eller også må han blande sig udenom!

Det var noget andet hvis din ven ikke ville møde din kæreste, så måtte du nok til at vælge