Jeg har været med til kombineret bryllup og barnedåb.
Det var rigtig fint.
Dåben blev da lagt ind som en egen ting efter selve vielsen.
Så det hele åbnede som et normalt bryllup. Bruden gik op ad kirkegulvet med sin far, ceremonien gik som normalt og babyen sad ved sin mormor på første rad. Efter at selve ritualet var over og brudeparet igen skulle sætte sig på stolene, blev stolene vendt mod døbefonten, og barnet blev båret frem og fadderne kom frem. Derefter var der dåb, hvorefter brudgommen fik babyen på armen, tog sin kone under den anden arm, og så gik de ud i procession.
Det blev nogle helt fantastiske billeder af de tre sammen på kirketrappen!
Ved festen bagefter var der lavet to gavebord, et for dåbsbarnet og et for brudeparet, og der var både en dåbskage og en bryllupskage, og der blev holdt taler for både barn og brudepar. Ellers var det en "helt almindelig" bryllupsfest, bortset fra at bruden trak sig tilbage et par gange fordi dåbsbarnet var sulten.
Når det gælder alder: Af praktiske årsager blev vore to børn begge døbt ved 7-8 mndr. De var begge vågne og glade, og på mange måder var det nemmere at have med at gøre, end hvis de havde været helt små babyer. F eks var de i en fast spiserytme, så vi behøvede ikke at stresse over, at de måske pludselig ville have mad midt i det hele og den slags. De charmerede jo også menigheden i sænk, når vi gik ind og ud, siden de var så nysgerrige og smilede til folk. (Hvem kan vel stå for et babysmil?) Den dåbskjole, jeg blev døbt i i sin tid ville ingen af dem have kunnet passe uanset, for den er utrolig lille og ikke egnet til børn meget større end 14 dage gamle, så jeg syede selv en ny, som de så har brugt. - Men jeg forstår jo tanken om, at det er ærgeligt, når der nu er en brugbar kjole, at barnet så når at blive for stort.
Personlig ville jeg nok slå de to ting sammen, siden jeg ville synes, at det blev for meget stress at skulle arrangere to så markante mærkedage så tæt på hinanden og med en baby i huset i tillæg. - Men følg mavefølelsen. I sager som dette drejer det sig om, at I skal gøre det, som er det rette for jer - det bliver ikke forkert uanset, hvilken måde I vælger at gøre det på, og det bliver mindeværdigt på begge måder. Prøv at finde ud af, hvad som er det vigtigste for jer.
