Jeg er usikker på at det ikke ser super attraktivt ud når jeg bryder ud i grin på den måde, men han burde jo elske det lige meget hvad..
Han har sagt undskyld, men kun på sådan en fjoget måde! Inderst inde er jeg virkelig ked af det! Og jeg kan ikke lade vær med at tænke på det..

Måske spiller mine hormoner er stor rolle, men det er stadig bare ikke okay.. Hele aftenen i går hvor vi var til late Night med en kammerat grinte jeg slet ikke, havde endda svært ved at smile, og blev så enormt ked af det ved tanken..
I dag har vi 3 1/2 års dag, jeg føler mig så uattraktiv på alle måder, og når ja så skal vi da lige hjem til svigermikanikken og fejre fars dag.. Jubii!
Anmeld