Hvordan håndterer man ekstremt forsigtige børn?

Min søn er 4 år og har altid været den forsigtige type - sådan i ekstrem grad. Han kaster sig ikke ud i noget nyt, med mindre vi presser ham, og det skal man jo også være forsigtig med. Et eksempel er, at han pt er ved at lære at cykle uden støttehjul. Han bliver "bange" og vil ikke alligevel (han vil gerne når vi taler om det). Det samme med fx en rutchebane som han ikke har prøvet før, selvom den er til små børn, osv. Synes efterhånden det hæmmer ham, at han er så forsigtig.

Vi har enkelte gange presset ham til at overskride nogle af disse grænser. Fx i svømmehallen tog vi ham med (mod hans vilje, men han stod og kiggede langt efter de andre børn) i en vandrutchebane. Da første tur var overstået, var han ekstremt stolt og tog den selv nok20 gange. Han fortæller stadig stolt om hans tur i svømmehallen, men ved ikke om vi håndterer det rigtigt ? 

Skal man presse dem lidt eller vente ? Vil jo heller ikke have, at han altid står og er den der ikke tør, fx når han skal i skole til næste sommer. Han er jo lidt udenfor (og det bemærker han) når de andre løber op på hoppepuden og han står og ikke tør 

andre der har "denne type børn" og hvordan tackler man det pæd ? 

Tak for svar 

vi har altid tilbudt at tage med den første tur, eller holde i hånden eller stå og gribe eller andet første gang og hvis der stadig siges nej, har vi faktisk rost ham for at sige fra. Sagt at det er helt i orden ikke at have lyst og det er flot at han tør sige nej.

Men vi har også spurgt ind om det er fordi han var bange/usikker og dermed kommet ind til hvad det er der har gjort ham bange/usikker..og når der først kommer ord på så har det været langt nemmere. for det meste har det dog være et "jeg har bare ikke lyst"

for 6 mdr. siden var han så i Tivoli..og som han plejer skulle han ikke prøve noget..men når vi så tog med ham var det okay. Vi tog en tur i mariehønen. Han sad faktisk og fortrød indtil de andre børn begyndte at skrige og han så fik at vide han bare skulle skrige alt det han kunne i stedet for. Så sad han der og skreg hver gang der var noget..og den forløsning var lige det han havde brug for. Han elskede det. Siden da har han udfordret sig selv på Alle områder. Nu cykler han..og cykler langt, har været på overnatning i shelter, gået til svømning hvor der skulle springes ud og i det hele taget er han ikke længere "bange"/så forsigtig. nu er det mere..ahhhh..okay jeg prøver!

så opmundring til at prøve ting som ikke er vilde og farlige..små overskridelser af grænserne og så skal det nok komme. lige pludselig så er den der. Jonas er nu 6,5 år..så han har være forsigtig/bange i lang tid.