Hvad ville I gøre?

Ja sagen er den at jeg er blevet gravid på p-piller, ikke én eneste har jeg glemt at tage og alligevel stod jeg i morges med en positiv test 

Jeg har en kæreste men vi bor ikke sammen og selvom vi har det rigtig godt sammen, så har vi heller ikke planer om at flytte sammen foreløbig da vi begge blev skilt sidste år og ikke har travlt med at bo sammen med nogen igen - og jeg har ikke ligefrem lyst til kun at flytte sammen fordi jeg er gravid. 

Ingen af os har rigtig mulighed for at flytte alligevel da ingen af os har bil og jeg har i forvejen langt til mit uddannelsessted (vil få  længere hvis jeg flytter til ham - og desuden er jeg lige flyttet i ny lejlighed og har taget lån til indskud og kæresten arbejder et sted hvor han ikke kan komme  til med offentlig transport hvis han flytter til min by. 

Samtidig er jeg skrækslagen for at blive alenemor til 2 - har allerede et barn på 2 år fra mit ægteskab.

Og hvad med min status som enlig forsørger? - vil kommunen tage mine forsørgertillæg hvis jeg venter barn med én som jeg kommer sammen med?
Altså han forsørger mig på ingen måde og vi ses kun i weekenden da job og afstand alligevel ikke gør det muligt at ses oftere.

 

Puha, jeg synes det er noget rod...det var jo slet ikke meningen, men jeg ville aldrig kunne få en abort; det gør ondt bare at tænke på - så hellere alenemor til 2 

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg er blevet gravid på p-piller, ikke én eneste har jeg glemt at tage og alligevel stod jeg i morges med en positiv test 

Jeg har en kæreste men vi bor ikke sammen og selvom vi har det rigtig godt sammen, så har vi heller ikke planer om at flytte sammen foreløbig da vi begge blev skilt sidste år og ikke har travlt med at bo sammen med nogen igen - og jeg har ikke ligefrem lyst til kun at flytte sammen fordi jeg er gravid. 

Ingen af os har rigtig mulighed for at flytte alligevel da ingen af os har bil og jeg har i forvejen langt til mit uddannelsessted (vil få  længere hvis jeg flytter til ham - og desuden er jeg lige flyttet i ny lejlighed og har taget lån til indskud og kæresten arbejder et sted hvor han ikke kan komme  til med offentlig transport hvis han flytter til min by. 

Samtidig er jeg skrækslagen for at blive alenemor til 2 - har allerede et barn på 2 år fra mit ægteskab.

Og hvad med min status som enlig forsørger? - vil kommunen tage mine forsørgertillæg hvis jeg venter barn med én som jeg kommer sammen med?
Altså han forsørger mig på ingen måde og vi ses kun i weekenden da job og afstand alligevel ikke gør det muligt at ses oftere.

 

Puha, jeg synes det er noget rod...det var jo slet ikke meningen, men jeg ville aldrig kunne få en abort; det gør ondt bare at tænke på - så hellere alenemor til 2 

Det kommer nok an på hvem man er

Personligt ville jeg kun få børn med en jeg følte jeg skulle være sammen med resten af mit liv.... at tingene så kan ændre sig hen ad vejen, er som det er... Men for mig skal den første følelse være der.

Jeg havde 4 kærester før min mand, som gerne ville ha børn med mig, men det føltes aldrig rigtigt. Da jeg mødte min mand, og han kom tidligt og snakkede om børn så var det bare rigtigt.

Flodkilling skriver:

Det kommer nok an på hvem man er

Personligt ville jeg kun få børn med en jeg følte jeg skulle være sammen med resten af mit liv.... at tingene så kan ændre sig hen ad vejen, er som det er... Men for mig skal den første følelse være der.

Jeg havde 4 kærester før min mand, som gerne ville ha børn med mig, men det føltes aldrig rigtigt. Da jeg mødte min mand, og han kom tidligt og snakkede om børn så var det bare rigtigt.

Men jeg vil bestemt heller ikke afvise at han  er manden jeg vil være sammen med resten af mit liv og få børn med senere...synes bare stadig vores forhold er for nyt i forhold til at jeg for kun ét år siden blev skilt fra en som jeg også troede jeg skulle være sammen med resten af mit liv...

Jeg har ikke så mange gode råd, bare et til at I finder ud af det samme og held og lykke med det.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

invitationer til dåb, wallstickers og foto collager.

foto på lærred skriver:

Jeg har ikke så mange gode råd, bare et til at I finder ud af det samme og held og lykke med det.

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

invitationer til dåb, wallstickers og foto collager.

Tak 

Du skal følge dit 

Anonym skriver:

Ja sagen er den at jeg er blevet gravid på p-piller, ikke én eneste har jeg glemt at tage og alligevel stod jeg i morges med en positiv test 

Jeg har en kæreste men vi bor ikke sammen og selvom vi har det rigtig godt sammen, så har vi heller ikke planer om at flytte sammen foreløbig da vi begge blev skilt sidste år og ikke har travlt med at bo sammen med nogen igen - og jeg har ikke ligefrem lyst til kun at flytte sammen fordi jeg er gravid. 

Ingen af os har rigtig mulighed for at flytte alligevel da ingen af os har bil og jeg har i forvejen langt til mit uddannelsessted (vil få  længere hvis jeg flytter til ham - og desuden er jeg lige flyttet i ny lejlighed og har taget lån til indskud og kæresten arbejder et sted hvor han ikke kan komme  til med offentlig transport hvis han flytter til min by. 

Samtidig er jeg skrækslagen for at blive alenemor til 2 - har allerede et barn på 2 år fra mit ægteskab.

Og hvad med min status som enlig forsørger? - vil kommunen tage mine forsørgertillæg hvis jeg venter barn med én som jeg kommer sammen med?
Altså han forsørger mig på ingen måde og vi ses kun i weekenden da job og afstand alligevel ikke gør det muligt at ses oftere.

 

Puha, jeg synes det er noget rod...det var jo slet ikke meningen, men jeg ville aldrig kunne få en abort; det gør ondt bare at tænke på - så hellere alenemor til 2 

Hvad er det konkret, du spørger om - for du siger jo selv, at du ikke kan få en abort, så der er jo kun én vej frem?

Jeg synes, at I skal flytte sammen hos dig og så købe en bil til din kæreste, og så få en start på det familieliv, der er de bedste betingelser for det nye barn. Jeg tror alligevel, at det bliver mere end svært for dig at fastholde dine enlige-tilskud og et eller andet sted synes jeg heller ikke, at det er rimeligt, når der nu er en far og kæreste inde i billedet, og det vil næppe være realistisk, at  han har disse roller og så slet ikke hjælper økonomisk på nogen måder. Din kæreste må jo spare en masse på husleje, forsikring osv., så mon ikke, det giver det samme i sidste ende for jer?

Held og lykke med det hele.

Rockertand skriver:

Hvad er det konkret, du spørger om - for du siger jo selv, at du ikke kan få en abort, så der er jo kun én vej frem?

Jeg synes, at I skal flytte sammen hos dig og så købe en bil til din kæreste, og så få en start på det familieliv, der er de bedste betingelser for det nye barn. Jeg tror alligevel, at det bliver mere end svært for dig at fastholde dine enlige-tilskud og et eller andet sted synes jeg heller ikke, at det er rimeligt, når der nu er en far og kæreste inde i billedet, og det vil næppe være realistisk, at  han har disse roller og så slet ikke hjælper økonomisk på nogen måder. Din kæreste må jo spare en masse på husleje, forsikring osv., så mon ikke, det giver det samme i sidste ende for jer?

Held og lykke med det hele.

Mit spørgsmål går egl. bare på hvad  I  selv ville gøre i min situation -altså hvis abort var udelukket... om I ville finde ud af noget med at flytte sammen, om I ville vente til I var klar og muligheden var for det eller hvordan...

Der er 2 problemer i dét med at flytte sammen...

1. min kæreste har ikke kørekort

2. vi har rent faktisk ikke råd til at flytte sammen da han ikke har fuldtidsjob og kun får omkring 12.000 udbetalt hver måned

 

Jeg ved godt at man ikke bør spekulere i penge men realiteterne er bare at det ikke ville gå på nuværende tidspunkt og vi ville slet ikke have råd til en bil selv hvis han tog kørekort

Jeg ville miste de ekstra børnepenge, ekstra SU, boligstøtten og fripladsen til min datters vuggestue = i alt 11.300

Der er jo naturligvis den mulighed at kæresten søger efter et andet job men det er jo ikke sikkert at han får ét her i nærheden og jeg ved bare at han elsker sit nuværende job højt, så jeg ville føle at han blev presset til det 

 

Jeg ved godt at det hele er noget der sikkert  kunne ordne sig på én eller anden måde, men pt. synes jeg bare det ser lidt sort ud- især omkring det økonomiske.

Vil også lige tilføje at jeg nok er lidt ekstra bekymret fordi jeg lige har fundet ud af at jeg er gravid i går og endnu ikke har snakket med nogen (inkl.kæresten) om det...vil slet ikke udelukket at han tager det vildt godt og har en masse løsningsforslag - lige nu (mens jeg venter på at få det bekræftet ved lægen), så er det bare tanke-rod