Ville du blive?!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har det egentlig godt for det meste i´vores forhold men hver dag og jeg mener HVER dag skændes vi og diskutere! der skal ikke særlig meget til før han bliver sur eller ireterret og det er især gråd hos vores mindste datter der får ham til ar flegne! han bryder sig ikke om når hun får de der skrige ture men hun er ikke engang 2 år endnu så små børn græder altså! Ville i kunne holde til det med at gå og skændes hver dag og føle man nærnest får en bombe kastet i nakken hver dag fordi han har det humør han har?!

Anonym skriver:

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har det egentlig godt for det meste i´vores forhold men hver dag og jeg mener HVER dag skændes vi og diskutere! der skal ikke særlig meget til før han bliver sur eller ireterret og det er især gråd hos vores mindste datter der får ham til ar flegne! han bryder sig ikke om når hun får de der skrige ture men hun er ikke engang 2 år endnu så små børn græder altså! Ville i kunne holde til det med at gå og skændes hver dag og føle man nærnest får en bombe kastet i nakken hver dag fordi han har det humør han har?!

jeg ville helt klar prøve at tage en snak med ham om hvad det er der irritere ham så meget, og prøve at arbejde med det inden jeg ville smide det hele på jorden...

 

i har jo trodsalt en lille guldklump sammen

 

men hvis i så har taget snakken og bare stadig ikke kan få det til at fungere sammen, ville jeg nok sige det var bedst hver for sig

DianaRJS skriver:

jeg ville helt klar prøve at tage en snak med ham om hvad det er der irritere ham så meget, og prøve at arbejde med det inden jeg ville smide det hele på jorden...

 

i har jo trodsalt en lille guldklump sammen

 

men hvis i så har taget snakken og bare stadig ikke kan få det til at fungere sammen, ville jeg nok sige det var bedst hver for sig

altså har prøvet og spørge både om vi ikke kunne prøve at komme i par terapi sammen for at få et bedre forhold og sådan noget gad han fandme ikke så kunne vi ligeså godt gå fra hinanden for det ville han ikke bruge sin tid på

Anonym skriver:

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har det egentlig godt for det meste i´vores forhold men hver dag og jeg mener HVER dag skændes vi og diskutere! der skal ikke særlig meget til før han bliver sur eller ireterret og det er især gråd hos vores mindste datter der får ham til ar flegne! han bryder sig ikke om når hun får de der skrige ture men hun er ikke engang 2 år endnu så små børn græder altså! Ville i kunne holde til det med at gå og skændes hver dag og føle man nærnest får en bombe kastet i nakken hver dag fordi han har det humør han har?!

Jeg ville aldrig "bare gå" fra min kæreste og faren til vores barn.

Måske kan det være en løsning at gå i parterapi? Hvordan snakker du til ham, når han bliver vred? af egne erfaringer ved jeg, at talemåden er alt afgørende.

håber det bedste for jer 

Anonym skriver:

altså har prøvet og spørge både om vi ikke kunne prøve at komme i par terapi sammen for at få et bedre forhold og sådan noget gad han fandme ikke så kunne vi ligeså godt gå fra hinanden for det ville han ikke bruge sin tid på

Hvis det er hans indstiliing til tingene ville jeg gå min vej.

Jeg ville gerne arbejde på forholdet, men det kan man ikke gøre alene.
Jeg forlod min søns far af en grund der ligner. Han var sur over alt og ingenting hver dag og jeg mistede mere og mere af mig selv til det smittende dårlige humør.