øv hvor jeg savner min søn

Hej piger

Jeg synes det er hårdt og svært at ha et dele barn og det skal da lige siges at det har aksel været siden januar 2012.

Jeg har ham 10 dage og hans far ham i 4 dage


Jeg ved også godt at det også her hårdt for hans far og han har det sikkert godt hos hans far. Men så mor er det vel normalt at man tænker at der ikke er nogle der er ligeså god som sin egen mor.

Er der nogle af jer der har et godt råd så jeg ikke bliver så trist?

Ellers ville jeg ikke rigtig noget med det her bare ud med min tanker

dukke skriver:

Hej piger

Jeg synes det er hårdt og svært at ha et dele barn og det skal da lige siges at det har aksel været siden januar 2012.

Jeg har ham 10 dage og hans far ham i 4 dage


Jeg ved også godt at det også her hårdt for hans far og han har det sikkert godt hos hans far. Men så mor er det vel normalt at man tænker at der ikke er nogle der er ligeså god som sin egen mor.

Er der nogle af jer der har et godt råd så jeg ikke bliver så trist?

Ellers ville jeg ikke rigtig noget med det her bare ud med min tanker

Jeg vil bare sende dig et kram, jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være at være væk fra sit barn i hele 4 dage, jeg tror mit hjerte ville briste, du må være stærkere end mig 

Monica 27+4

Jeg forstår dig. 

Min søn på 10 år har været delebarn siden han var 2. Og det er møg hårdt. Man har jo ikke fået dem for at undvære dem. 

Men det er vilkårene, når man ikke er sammen, og i de fleste tilfælde er det nok lige så hårdt for far, som det er for mor. Mindst - for han undværer dem jo ofte endnu mere end mor gør.

Jeg undværer min søn hver anden uge, og har efterhånden næsten vænnet mig til det, men det tog tid. Imens jeg var alene sørgede jeg for at bruge tiden mens han var hos far bedst muligt; tog en masse i fitnesscenter efter arbejde, fik gjort rent og købt ind mm, så vi kunne have kvalitetstid, når han kom hjem. Tog i byen med veninder, lå på sofaen og alle de andre ting, man ikke så godt kan, når de er hjemme.

Det gav mig ekstra overskud, så han kom hjem til en glad mor. 

Og så minder jeg mig selv om, at det vigtigste er, at han har det godt.   Men jo, det er hårdt - det er det stadig ind i mellem. 

Lav alt det du ikke kan når du har ham sov længe, tag ud, se film hele dagen

Jeg har haft et delebarn i 5 1/2 år og det var nogle af de ting jeg lavede (indtil jeg så fik en til "på fuld tid" for snart tre år siden)

LinLin skriver:

Lav alt det du ikke kan når du har ham sov længe, tag ud, se film hele dagen

Jeg har haft et delebarn i 5 1/2 år og det var nogle af de ting jeg lavede (indtil jeg så fik en til "på fuld tid" for snart tre år siden)

Jeg kan ikke rigtig lave så meget andet når han ikke er hjemme har en lille pige på 3 mdr :p

dukke skriver:

Jeg kan ikke rigtig lave så meget andet når han ikke er hjemme har en lille pige på 3 mdr :p

Nej, det kan jeg godt se jeg havde lige knapt tre år med "friweekender" før der kom en til.... Savner dem faktisk nogle gange (i hvert fald sove-længe-morgenerne )

dukke skriver:

Hej piger

Jeg synes det er hårdt og svært at ha et dele barn og det skal da lige siges at det har aksel været siden januar 2012.

Jeg har ham 10 dage og hans far ham i 4 dage


Jeg ved også godt at det også her hårdt for hans far og han har det sikkert godt hos hans far. Men så mor er det vel normalt at man tænker at der ikke er nogle der er ligeså god som sin egen mor.

Er der nogle af jer der har et godt råd så jeg ikke bliver så trist?

Ellers ville jeg ikke rigtig noget med det her bare ud med min tanker

Her deles Malte 9-5, altså 5 dage hos os.. 

Hver gang han tager afsted bliver faderen trist og jeg er sikker på, at en lille lille smule af hans hjerte dør hver gang.  

De gik fra hinanden da Malte var nyfødt, men alligevel er det skide hårdt! 

Så selvom det er hårdt for mor, så er det bestemt lige så hårdt for far! Tro mig!