Er jeg for hysterisk?

Jeg har lige født, vores 2 fælles barn. Efter to dage besluttede min kæreste at han dagen efter da lige skulle lave et heldags projekt med udskiftning af hele hans akvarium og dertilhørende ting. Det har taget HELE dagen og han er stadig ikke færdig! Hele aftenen går med at køre langt efter ting til det pis akvarium. Jeg bliver vanvittig over at man kan tænke på lige at påbegynde sådan et projekt med en baby på 3 dage og et barn mere på 2 år, samt en kæreste der lige har født og som kæmper med at etablere amningen.

Han synes jeg er for hysterisk fordi jeg brokker mig over hans i min verden hovedløse projekt og vi bliver rent faktisk direkte uvenner når vi taler om det. Hele dagen har jeg været irritabel fordi han har været så optaget af projektet og kan slet ikke accepterer at han sætter os alle sammen til siden for hans hobby. Jeg er træt, udkørt, hormonel, emotionel og har pisse ondt i mine babser. Har Lyst til at tude hele tiden og mest af alt lyst til at smide ham langt væk, kæresten altså!

Er jeg for hysterisk?

Har lige valgt at være anonym.

Nej jeg synes ikke du er hysterisk. Synes også han burde vente en uges tid eller 2 med projekt akvarie.

Men måske er det hele lidt overvældende for ham? Og mange mænd føler ikke rigtig de har nogen rolle i forhold til barnet når mor ammer osv.

Faith skriver:

Nej jeg synes ikke du er hysterisk. Synes også han burde vente en uges tid eller 2 med projekt akvarie.

Men måske er det hele lidt overvældende for ham? Og mange mænd føler ikke rigtig de har nogen rolle i forhold til barnet når mor ammer osv.

Men kunne rollen så ikke være at være der for den store? Jeg forstår simpelthen bare ikke den tankegang.

Anonym skriver:

Men kunne rollen så ikke være at være der for den store? Jeg forstår simpelthen bare ikke den tankegang.

Jo du har ret. Fik ikke lige fat i at i også har en 2 årig

Det var noget andet hvis det var et projekt hvor jeres 2 årige kunne deltage. Men forestiller mig det er svært at have en 2 årig med til projekt akvarie.

altså på en måde kan jeg godt se det fra begge sider af.

Jeg kan sagtens forstå, at du synes det er trælst og hårdt at han så hurtigt efter fødslen går igang med projekter, men jeg tænker omvendt også at hvis det nu er hans måde at koble af på, og noget han måske har glædet sig til at få lavet, så synes jeg da også at det er fint nok at det bliver gjort .

Jeg tænker lidt at man måske skal passe på som kvinde med at tro, at manden har helt det samme behov for at sidde på skødet og nusse den nyfødte, og bare synes at det hele er så vidunderligt at intet andet kan laves. selvfølgelig er det synd hvis det går udover jeres den store, men jeg tror ganske enkelt ikke at han tænker så langt som du gør

jydeinden skriver:

altså på en måde kan jeg godt se det fra begge sider af.

Jeg kan sagtens forstå, at du synes det er trælst og hårdt at han så hurtigt efter fødslen går igang med projekter, men jeg tænker omvendt også at hvis det nu er hans måde at koble af på, og noget han måske har glædet sig til at få lavet, så synes jeg da også at det er fint nok at det bliver gjort .

Jeg tænker lidt at man måske skal passe på som kvinde med at tro, at manden har helt det samme behov for at sidde på skødet og nusse den nyfødte, og bare synes at det hele er så vidunderligt at intet andet kan laves. selvfølgelig er det synd hvis det går udover jeres den store, men jeg tror ganske enkelt ikke at han tænker så langt som du gør

Det handler jo absolut på ingen måde om at skulle sidde og nusse osv om den lille men derimod om overlevelse her i den første tid. Det handler om at føle støtte, anerkendelse og aflastning når mn rent fysisk og mentalt er udkørt.
Jeg kan godt forstå han gerne vil have det lavet, men 3 dage efter!!! Kunne det ikke have ventet til en hverdag hvor den store er afsted evt. Kæresten har jo barsel! Så det havde jo ikke nødet at være et weekendsprojekt.

Anonym skriver:

Jeg har lige født, vores 2 fælles barn. Efter to dage besluttede min kæreste at han dagen efter da lige skulle lave et heldags projekt med udskiftning af hele hans akvarium og dertilhørende ting. Det har taget HELE dagen og han er stadig ikke færdig! Hele aftenen går med at køre langt efter ting til det pis akvarium. Jeg bliver vanvittig over at man kan tænke på lige at påbegynde sådan et projekt med en baby på 3 dage og et barn mere på 2 år, samt en kæreste der lige har født og som kæmper med at etablere amningen.

Han synes jeg er for hysterisk fordi jeg brokker mig over hans i min verden hovedløse projekt og vi bliver rent faktisk direkte uvenner når vi taler om det. Hele dagen har jeg været irritabel fordi han har været så optaget af projektet og kan slet ikke accepterer at han sætter os alle sammen til siden for hans hobby. Jeg er træt, udkørt, hormonel, emotionel og har pisse ondt i mine babser. Har Lyst til at tude hele tiden og mest af alt lyst til at smide ham langt væk, kæresten altså!

Er jeg for hysterisk?

Har lige valgt at være anonym.

Jeg forstår dig og kram til dig - det er pisse hårdt at etablere en amning, og komme hjem og være en familie på 4 tager også tid, overskudet er nul her et par dage efter fødslen og den dårlige samvittighed over at man lige skal amme hver gang den store henvender sig og man hele tiden føler man tilsidesætter ens andet barn. De 14 dage hvor kæresten går hjemme er helliget ens store barn, ens nye barn og bare være der for mor, hente vand, lave mad og bare fortælle at man er en dejlig mor og altid bliver bedre

 

Så at han starter sådan et projekt havde nok fået mit pis i kog og der var blevet skældt ud og sagt ting jeg senere ville fortryde, men lige nu mene af hele mit hjerte

Snak med ham og bed ham om at priotere jer til du har overskud.

jydeinden skriver:

altså på en måde kan jeg godt se det fra begge sider af.

Jeg kan sagtens forstå, at du synes det er trælst og hårdt at han så hurtigt efter fødslen går igang med projekter, men jeg tænker omvendt også at hvis det nu er hans måde at koble af på, og noget han måske har glædet sig til at få lavet, så synes jeg da også at det er fint nok at det bliver gjort .

Jeg tænker lidt at man måske skal passe på som kvinde med at tro, at manden har helt det samme behov for at sidde på skødet og nusse den nyfødte, og bare synes at det hele er så vidunderligt at intet andet kan laves. selvfølgelig er det synd hvis det går udover jeres den store, men jeg tror ganske enkelt ikke at han tænker så langt som du gør

Med en nyfødt og en på to handler det meget lidt om nusseri og at sidde på skødet - det er drønhårdt fuldtidsarbejde blot at få amningen op at køre, og man er jo stadig fysisk mærket af fødslen. Det ved han udmærket som andengangsfar. Han skal bare være der! 

Anonym skriver:

Jeg har lige født, vores 2 fælles barn. Efter to dage besluttede min kæreste at han dagen efter da lige skulle lave et heldags projekt med udskiftning af hele hans akvarium og dertilhørende ting. Det har taget HELE dagen og han er stadig ikke færdig! Hele aftenen går med at køre langt efter ting til det pis akvarium. Jeg bliver vanvittig over at man kan tænke på lige at påbegynde sådan et projekt med en baby på 3 dage og et barn mere på 2 år, samt en kæreste der lige har født og som kæmper med at etablere amningen.

Han synes jeg er for hysterisk fordi jeg brokker mig over hans i min verden hovedløse projekt og vi bliver rent faktisk direkte uvenner når vi taler om det. Hele dagen har jeg været irritabel fordi han har været så optaget af projektet og kan slet ikke accepterer at han sætter os alle sammen til siden for hans hobby. Jeg er træt, udkørt, hormonel, emotionel og har pisse ondt i mine babser. Har Lyst til at tude hele tiden og mest af alt lyst til at smide ham langt væk, kæresten altså!

Er jeg for hysterisk?

Har lige valgt at være anonym.

Fatter slet ikke, at hans fokus er der - han ved da fra sidste gang, at det bestemt ikke er ferie og hygge de første dage, og at du har brug for ham. 

Jeg ville tude af frustration, hvis han ikke forstod det. 

Jeg var blevet SÅ vred!!

Min kæreste og jeg sidder meget lidt på hinanden, men ikke at hjælpe til, når man står med en nyfødt, en 2 årige, ømme bryster, en amning der skal i gang, en krop der skal have ro og et smadret underliv, ja.. Jeg mangler ord for hvad jeg ville føle..

Men du er så absolut ikke hysterisk...