Hvad gør i for at holde sammen på det hele ? :/

Som overskriften lyder, hvad gør i?

jeg elsker min kæreste, højere end noget andet i verden, men vi er uvenner/ på kant hver dag, flere gange om dagen, vi kan ikke lave noget hyggeligt sammen (som fx at gå en tur eller tage ud og spise, osv.) uden at skal blive sure på hinanden, og jeg bliver så ked af det hver gang...  Måske er det mig der virker sur/irriteret, men jeg synes bare tit han er så urimelig, og hvis jeg først når at blive irriteret har jeg bare svært bed at vende og være glad igen... 

Som sagt, vi er uvenner hver dag, og jeg synes bare vi glider længere og længere fra hinanden for hver gang, og der er intet i verden det gør mig så ked af det som at være uvenner med ham, men, argh, jeg bliver bare så irriteret på ham, jeg synes alt handler om ham når vi er uvenner, så er det fordi hans mor er ked af det, så fordi vi ikke har penge nok, så fordi han savner en eller anden død person, eller fordi han er træt og har hovedpine... Måske er det mig der er en egoistisk kælling, jeg synes bare det er uoverskueligt... 

Hvad gør i for at holde sammen på det hele der hjemme ? :/

 

Anonym skriver:

Som overskriften lyder, hvad gør i?

jeg elsker min kæreste, højere end noget andet i verden, men vi er uvenner/ på kant hver dag, flere gange om dagen, vi kan ikke lave noget hyggeligt sammen (som fx at gå en tur eller tage ud og spise, osv.) uden at skal blive sure på hinanden, og jeg bliver så ked af det hver gang...  Måske er det mig der virker sur/irriteret, men jeg synes bare tit han er så urimelig, og hvis jeg først når at blive irriteret har jeg bare svært bed at vende og være glad igen... 

Som sagt, vi er uvenner hver dag, og jeg synes bare vi glider længere og længere fra hinanden for hver gang, og der er intet i verden det gør mig så ked af det som at være uvenner med ham, men, argh, jeg bliver bare så irriteret på ham, jeg synes alt handler om ham når vi er uvenner, så er det fordi hans mor er ked af det, så fordi vi ikke har penge nok, så fordi han savner en eller anden død person, eller fordi han er træt og har hovedpine... Måske er det mig der er en egoistisk kælling, jeg synes bare det er uoverskueligt... 

Hvad gør i for at holde sammen på det hele der hjemme ? :/

 

vælg dine kampe..

min kæreste og jeg var før i tiden rigtig gode til at diskutere - det var  80% af gangene mig der 'startede' - jeg valgte at jeg ikke gad gøre en sag ud af alt han gjorde 'forkert' eller alt der ikke lige passede mig, men bare lade det passere, fordi mange af tingene er jo altså ikke særlig vigtige men blot bare små bagateller, nøjes med at tag det op der virkelig går dig på

så vil du med sikkerhed hurtig opdage hvor mange ting der egentlig er ligegyldige, din kæreste vil opleve dig som værende gladere og høj sandsynligvis også selv blive mere glad og ikke brokke sig så meget - start en positiv cirkel frem for en negativ

Anonym skriver:

Som overskriften lyder, hvad gør i?

jeg elsker min kæreste, højere end noget andet i verden, men vi er uvenner/ på kant hver dag, flere gange om dagen, vi kan ikke lave noget hyggeligt sammen (som fx at gå en tur eller tage ud og spise, osv.) uden at skal blive sure på hinanden, og jeg bliver så ked af det hver gang...  Måske er det mig der virker sur/irriteret, men jeg synes bare tit han er så urimelig, og hvis jeg først når at blive irriteret har jeg bare svært bed at vende og være glad igen... 

Som sagt, vi er uvenner hver dag, og jeg synes bare vi glider længere og længere fra hinanden for hver gang, og der er intet i verden det gør mig så ked af det som at være uvenner med ham, men, argh, jeg bliver bare så irriteret på ham, jeg synes alt handler om ham når vi er uvenner, så er det fordi hans mor er ked af det, så fordi vi ikke har penge nok, så fordi han savner en eller anden død person, eller fordi han er træt og har hovedpine... Måske er det mig der er en egoistisk kælling, jeg synes bare det er uoverskueligt... 

Hvad gør i for at holde sammen på det hele der hjemme ? :/

 

Det lyder som om i er inde i en rigtig skod periode. Vi havde dem engang imellem før jeg blev gravid. Men fra den dag vi fandt ud af det bestemte vi os for at hvis det skulle holde og vi skulle være sammen som familie skulle det der små hakkeri altså have en ende. Hellere give hinanden lidt plads og lade være med at fare op hvis den ene kom til at svare lidt surt. Det hjalp os godt på vej i hverdagen ikke at være så sure hele tiden. vi er også blevet gode til at sige hvis vi har en dårlig dag i stedet for at gå med det selv. Så kan man tit lige få snakket om hvorfor. Hvis min kæreste så har dårlig dag begynder jeg så heller ikke på de helt alvorlige samtaler. 

Sådan gør vi det, og det funger for os(men self kan vi også skændes. Det gør alle!) 

Jeg husker at vise ham, at jeg påskønner ham. Vi er i gang med ombygning og lige nu knokler han igennem hver aften. Jeg kommer med en kold øl og kærlige blikke, bager en lille kage til når han kommer ind, putter ungerne uden brok, så han ikke skal have dårlig samvittighed over at knokle med vores hus. Han behøver jo sådant set ikke, men han har en fantastisk arbejdsmoral og ARBEJDER igennem. 

Jeg laver intet der har med byggeri at gøre, men jeg sørger for, at tingene kører i hjemmet. Er snart i 8. måned, så vi glæder os til det bliver færdigt.

Jeg tror det er meget vigtigt for en mand at blive påskønnet og set. At man husker at sige 'tak'. Også for de ting, som man ser som en selvfølge. Det hjælper i vores forhold

tror alle forhold oplever toppen hvor man  tænker er det her ved at være slut eller nu vi skal kæmpe.

mig og kæreste er også ind i mellem totterne på hinanden men ja sådan er vi bare som personen, vi elsker hinanden utroligt højt og kan slet ikke forstille mig en hverdag uden ham vi har snart været sammen i 5år vi er ikke ny forelsket vi spiser sjælden ude men nyder vi bare er sammen...

tror i skal få sættet jer ned og få snakket igennem og hvad der går din kæreste på og dig selv, for evt. kan han se nogle fejl ved dig og omvendt i skal få snakket om så i ikke bliver sure...

altså sådan havde mig og min forlovede det også i starten, der gik bølgerne meget højt.. og jeg valgte og gå fra ham..
han var en der altid glemte mig osv.. så jeg flyttede hjem til mine forældre, men vi snakkede stadigvæk sammen, og min forlovede havde det rigtig dårligt med at vi var gået fra hinanden og det han faktisk havde gjort imod mig osv.. og efter 14 dage valgte jeg at flytte hjem til ham igen og det er blevet meget bedre, vi skændes eller diskutere ikke mere.. vi kan godt være uenige og det kan man i alle forhold.. og nu har vi vært sammen i over 1år og venter voers første søn sammen...

overvej ordvalg hvis han kommer hjem og virker træt...

ting kan godt lyde anderledes hvis man i forvejen er udkørt...

Så kan ordene: "skat, lad os gå en tur", pludselig lyde som en kommando med at man får presset noget ned over sig... så hellere spørge:" skat, jeg kan godt se du er træt men hvis du har overskuddet kunne det være rart vi gik en lille tur sammen. Det er iorden hvis du er for træt, så kan vi måske gøre det imorgen istedet?"...

Tænk alternativer, hvis han siger han er træt eller ked, så foreslå at det bliver næste dag for så prøver han garanteret (gør min i hvert fald) at undgå at blive så træt fordi nu har I en halv aftale han gerne vil holde for at gøre dig glad...

har været på begge sider af bølgen med negativitet.. både været den der følte det altid var kæresten det handlede om men også været den anden side hvor det var mig der var træt og presset og konstant negativ...

det er virkelig noget med at mærke stemningen efter.. og så tag diskussionen om de "små" dumme ting når I begge er friske og veludhvilede fremfor kl. 22 inden I går i seng...

Min bedstemor lærte mig at man ALDRIG måtte gå i seng som uvenner... tror helt klart det har været med til at "redde" vores forhold lidt for vi valgte at tage pause fra diskussionen når den virkede til at vokse sig større end den reelt var og så lave time-out i hvert vores rum (selv da vi kun havde soveværelset og køkken/stue rum UDEN dør imellem) og så vente til en af os følte okay nu prøver vi lige igen og så snakkede vi om hvad der egentlig lige gik galt der og så kunne vi give kys og kram og gå i seng sammen og putte...

Anonym skriver:

Som overskriften lyder, hvad gør i?

jeg elsker min kæreste, højere end noget andet i verden, men vi er uvenner/ på kant hver dag, flere gange om dagen, vi kan ikke lave noget hyggeligt sammen (som fx at gå en tur eller tage ud og spise, osv.) uden at skal blive sure på hinanden, og jeg bliver så ked af det hver gang...  Måske er det mig der virker sur/irriteret, men jeg synes bare tit han er så urimelig, og hvis jeg først når at blive irriteret har jeg bare svært bed at vende og være glad igen... 

Som sagt, vi er uvenner hver dag, og jeg synes bare vi glider længere og længere fra hinanden for hver gang, og der er intet i verden det gør mig så ked af det som at være uvenner med ham, men, argh, jeg bliver bare så irriteret på ham, jeg synes alt handler om ham når vi er uvenner, så er det fordi hans mor er ked af det, så fordi vi ikke har penge nok, så fordi han savner en eller anden død person, eller fordi han er træt og har hovedpine... Måske er det mig der er en egoistisk kælling, jeg synes bare det er uoverskueligt... 

Hvad gør i for at holde sammen på det hele der hjemme ? :/

 

Vælg dine kampe, lyt, være overbærende også kan i evt. Snakke lidt om jeres behov hver især, forvent ikke han ved tingene men fortæl ham hvad du føler, tænker, har behov for osv. Og prøv ikke at ligge skylden på ham når du siger tingene f.eks søde skat jeg kan godt høre at du syntes økonominen er svær og det gør jeg virkelig også men lige nu syntes JEG at det handler det om at vi står sammen og husker at fokuser på hinanden og vores forhold og jeg er sikker på at når vi først får styr på os så kommer alle de andre ting også lige så stille hen af vejen også lad os en aften sæt os ned og snak om hvad vi. Evt. Kan gøre for vores økonomi eller noget ligende men virk hele tiden forstående og som om du kan rumme ham og hans følelser! 

Herhjemme gør vi det "forbudte" vi tilbringer alt vores tid sammen, laver ikke noget i vores fritid uden hinanden og vi nyder alt den tid vi kan få sammen, vi drikker ikke og vi fortæller hinanden ALT lige fra tanker, følser, forventninger, behov, sex, børn, arbejde mm. Og vi fokuser på hinanden hinandens behov og vi tager os tiden til at fortælle hvad vi forventer og har behov for, og vi kæmper for hinanden hver dag for at bevar fnisten og yde det ekstra for hinanden dermed ikke sagt at vi glemmer os selv for vi er jo også en lige så vigtig del af forholdet

jo mere egoistiske vi er jo mere vi forventer af hinanden uden at sætte ord på det, jo mere irriteret vi bliver over de mindste ting jo flere gnidninger er der også husk at kig ind ad spøger f.eks hvorfor reger jeg sådan jeg, være overbærende, rum ham m. Og husk en godt forhold skal starte et sted og det kunne være ved dig hvis du bliver mere positiv og ærlig og respekter ham for den han er jo mere vil han se alt det gode du står for og langsomt kommer gnisten igen og langsom vil han også begynde at prøve at blive en beder mand, men husk den er en håd, svær og evt. Langvarrig proces.

god fornøjelse 

Anonym skriver:

Som overskriften lyder, hvad gør i?

jeg elsker min kæreste, højere end noget andet i verden, men vi er uvenner/ på kant hver dag, flere gange om dagen, vi kan ikke lave noget hyggeligt sammen (som fx at gå en tur eller tage ud og spise, osv.) uden at skal blive sure på hinanden, og jeg bliver så ked af det hver gang...  Måske er det mig der virker sur/irriteret, men jeg synes bare tit han er så urimelig, og hvis jeg først når at blive irriteret har jeg bare svært bed at vende og være glad igen... 

Som sagt, vi er uvenner hver dag, og jeg synes bare vi glider længere og længere fra hinanden for hver gang, og der er intet i verden det gør mig så ked af det som at være uvenner med ham, men, argh, jeg bliver bare så irriteret på ham, jeg synes alt handler om ham når vi er uvenner, så er det fordi hans mor er ked af det, så fordi vi ikke har penge nok, så fordi han savner en eller anden død person, eller fordi han er træt og har hovedpine... Måske er det mig der er en egoistisk kælling, jeg synes bare det er uoverskueligt... 

Hvad gør i for at holde sammen på det hele der hjemme ? :/

 

Sådan kan min mand også være så stryger jeg ham med hårene og spørger om jeg kan gøre noget for ham, og leger "mor". Så går det over efter noget tid og så har han brug for at være MANDEN, der pusser om konen.
Det fungere meget godt her, men ærligt er det noget jeg har måtte lære over tid, i stedet for at tænke "ynkelige fjols, det hele handler om dig".