Anonym skriver:
Ja jeg er nervøs for min lille niece 
Min bror og hans kæreste er gået fra hinanden og kæmper pt. om forældremyndigheden og vi ser hende derfor sjældent.
Hun er lige blevet 5 måneder men vejer "kun" 5 kg. Hun blev født til tiden hvor hun vejede 2900 g.
Hun har et sindsygt fladt baghovedet, det går virkelig lige ned
Hun kan holde hovedet selv, men er ikke helt sikker endnu. Hun kan intet andet, og det er virkelig sandt. Hun kan ikke sidde, hun kan ikke kravle, hun kan lige knap og nap trække sig op selv fra liggende stilling til siddende hvis hun bruger vores hænder og vi hjælper til. Hun ruller ikke fra mave til ryg eller omvendt.
Jeg ved hvordan det var inden de gik fra hinanden og den stakkels pige søgte altid opmærksomhed. Når hun skulle have flaske blev hun bare sat et sted og med flasken i munden og klud til at støtte den. Hun har aldrig haft den der hyggelige kontakt ved madtid, medmindre en af os andre gjorde det. Bleen blev kun skiftet når der lige var tid, hvilket var sjældent. Havde hun fået mad og var faldet i søvn f.eks. kl 19 sov hun til næste morgen med den samme ble.
Jeg har ikke lyst til at være efter moren, men nu hvor vi ser hende meget meget sjældent kan jeg bare se at der ingen fremskridt er og jeg er faktisk bange for hendes udvikling 
Ville det være ondt at melde hende? Snakke med hende kan man slet ikke. Jeg ønsker alt godt for min niece, og ønsker selvfølgelig også at hun skal være ved sin mor, men vil selvfølgelig også gerne have at hun får en god opvækst. What to do?
Og nej! Det er ikke for at lege politi
Som de andre skriver, er der ikke noget umiddelbart, som virker til at være alamerende. Altså vi skifter heller ikke ble i løbet af natten, hvis vores pige sover - hun skider så heller ikke der, og har aldrig haft rød numse. Mht udvikling lyder din niece nærmest til at være hurtigere end min datter, som nu er 9 mdr, og kravler stadig ikke. Børn er forskellige på det punkt, og det er altså sjældent forældres opdragelse som gør om et spædbarn udvikler sig hurtig eller langsomt.
Når det så er sagt, kan det jo godt være der er noget, som vi andre ikke ser - men synes bare altid det bedste ville være at snakke med moren først(eller din bror). Sig du elsker din niece, og du er bekymret for....., men sig det på en ordenligt måde, så du ikke skaber spild. Du kunne evt forslå om ikke I skulle tage til kiropraktor/fys sammen, og få hende tjekket for at udelukke fysiske skavanker m.m. Spørg ind til hvordan det går med moren, spørg om hun har de hårdt med nu at være alene, om hun evt har brug for lidt aflastning m.m.
En skilsmisse for et barn, er selvfølgelig ikke rart, og tror det er meget vigtigt I ikke skaber mere spild - hjælp både far og mor på benene og vær der for din niece. Det er jeg sikker på, vil være klart det bedste for alle!