Nogle kan sikkert kende mig, men jeg vil ikke googles...
Manden min arbejder i Tyskland 1 uge om måneden. Fint nok med det, men han er så nødt til denne gang, at være dernede i næsten 2 uger.
Jeg er så presset på mit arbejde i forvejen og alt hvad vi skal i hjemmet er bare presset sammen i de her par uger, synes jeg.
Vi har 3 drenge og de går alle til fodbold. Den mindste skal lige have lidt hjælp til at få pakket, komme afsted på cykel osv osv. Men alt skal jo arrangeres. Jeg har weekendarbejde denne weekend og skal arbejde 7-15 fre-lør-søn-man. Og der er fodboldkamp både lørdag og søndag.
I morgen skal jeg til Feminaløb, den mindste skal til fodbold og til grill fest i fritteren. De store skal til fodbold. Har heldigvis aftalt med Mutti at hun hjælper med dem, mens jeg er til løb.
Fredag skal jeg arb længe. Den store dreng har sidste skoledag og skal hentes engang midt nat fra en fest.
Lørdag skal jeg også arb længe. Den mellemste skal til kamp. Også skal de alle være alene hjemme indtil jeg kommer hjem kl ca 15.45.
Søndag skal jeg arb længe og den mindste skal til kamp og der skal arrangeres kørsel til ham også skal han sættes af hjemme, når de er færdige.
Og mandag skal jeg arb længe og endda til Alt for Damerne løb også. Mine løb har været købt i flere måneder. Og igen er Mutti lige nødt til at hjælpe mig.
Synes jeg er ene om alt, når manden er i Tyskland. Kampene for at få drengene til at hjælpe er så hård og uoverskuelig, at det er helt vildt. De kan lige overkomme at ordne opvaskemaskinen, uden der skal siges noget. Ellers ikke en fløjtende fis.
Og jaaa ved godt det er ris til egen røv, men chok da hvor er det hårdt at have 2 teenagere og en 9 årig, der mener verden er urimelig mod ham.
Den store dreng læser til eksamenerne, nr 2 er rigtig godt social og plejer virkelig sine venner. Det samme med den mindste, han leger meget med sine venner. De laver alle lektier og har ikke de store udbrud, hvorken teenagere ell 9 årig. Og når vi snakker om, hvad de vil hjælpe med at lave, er de total arbejdssky...
Ork hvor jeg synes det er hårdt, når jeg er ene på skansen...
(ville vist ikke noget med det her lange indlæg, men jeg fik griflet ned og fik luft - og det hjalp i hvert fald mig...)
