SjeBets skriver:
min far er også alkoholiker, dog aldrig behandlet med antabus mest fordi at han aldrig ville erkende det, ind til jeg en dag sagde til ham at jeg komme ikke hos ham med mine børn mere, hvis han ikke fik styr på det, han har nu ikke drukket i godt og vel 9-10 år, og jeg er begyndt at stole så meget på ham at han kan have min dreng på ferie nogle dage, og de stor hygger sig, det er skøn at de har en bedstefar nu, til trods for jeg aldrig havde en stabil far.
Jeg er glad for at høre din far valgte jeres familie, men jeg håber også han får hjælp til at finde ud af hvorfor han drikker, der er jo som regel en årsag til det.
Info:
Når man er i antabus behandling, er det oftest en anden der skal sørge for at man tager dem, det er ikke en behanling man selv skal sørge for, netop fordi så kan man bare stoppe, jeg har en kammerat der er i det nu, og jeg sørger for at han indtager det to gange i ugen, ellers skulle han til lægen og få det 2 gange i ugen. Men det er kun en hjælp, til at stoppe, det er ikke en redning, han skal til psykiater her om en lille mdr og så skal vi se hvor problemet stammer fra. Det andet behandler kun symptomerne på problemet.
Vi ved, mere eller mindre, hvad noget af årsagen kan være.
Da han var lille, mistede han sin storebror, som han var meget tæt på, i en arbejdsulykke. Udover det har han måtte genoplive sin mor, som fik et hjertestop. Hun overlevede, men ikke mange år senere fik hun endnu et hjertestop, som desværre blev hendes endeligt 
Han var også meget tæt på hende. Hans egen far var selv alkoholiker, og de to havde det meget svært sammen. Og her for 2 år siden måtte han også begrave sin anden storebror, som desværre tabte kampen mod kræft
Derudover har han selv været med i en arbejdsulykke, der kostede noget af hans tommeltot, og så har han været arbejdsløs mange år.
Han er alt i alt haft et skide hårdt liv. Både psykisk og fysisk
Men jeg tror dog aldrig, vi får ham til psykolog eller psykiater, desværre.
Men tak for din besked 
