Hej kvinder
Jeg er journalist på DR og i øjeblikket arbejder vi på en historie om ægdonation efter det er blevet lovligt også at donere æg til modtagere, som man kender. Igennem ægdonation.dk har vi fundet nogle kvinder, som er klar til at donere æg igennem en godkendt proces på klinik osv. Nu mangler vi så en, der gerne vil modtage æg, fordi vedkommende desværre ikke selv kan få børn.
Indtil nu er mange kvinder jo rejst til udlandet for at få æg eller også har de ventet i lang tid her i Danmark. Derfor vil vi gerne sætte fokus på, at der også er kommet nye muligheder for ægdonation.
I historien vil vi følge dig og donoren igennem processen, hvor der skal tages æg ud og du skal have dem sat op på en klinik. Vi vil gerne følge jer frem til at du skal teste, om du er blevet gravid. Du skal naturligvis være klar til at stå frem for at sætte fokus på emnet. Er du blevet interesseret kan du skrive til mig her eller på diba@dr.dk. Så skal vi nok forklare mere om historien og hvordan det foregår...
Bedste hilsener
Ditte
Anmeld