Jeg skal begynde til kørekort i dag... o skræk o ve

... Og jeg er vildt spændt... Jeg er 28 år gammel og har aldrig prøvet at tage kørekort før.. Det er kun på grund af at vi skal flytte ud i huset at én af os bliver nødt til at få kørekort, for det er da ikke helt med min gode vilje... Ved ikke helt hvorfor.. Men har bare altid brugt offentlig transport og har været meget glad for bare at blive transporteret de steder jeg skulle hen og så har jeg aldrig rigtig været glad for biler..

Ja det sutter røv at man har så meget ventetid med offentlig transport og at man SKAL være færdig og klar på et bestemt tidspunkt for at muligheden for transport er der.. Men det har måske alligevel lidt været sådan en måde man aldrig helt bliver voksen på, hvis du forstår? Lidt sådan, hmm, uden ansvar agtigt...

Jeg kan godt køre bil, ingen problemer der, men det er jo så voksent at have bil, hus, børn og alt det der og jeg synes det går stærkt lige for tiden... OG så er det jo ret farligt ude på de veje, med alle de tosser der ikke overholder vigepligt eller fuldt stop osv. og det er sådan meget grænseoverskridende at jeg skal til at være SÅ opmækrsom når jeg skal transpoteres.. Og ikke mindst transportere diamantlasten omme bagi... 

 

Hvordan klarede i alle de tanker oppe i hovedet da i tog kørekort efter i blev forældre? Jeg tænker lidt at jeg ikke er den eneste med de her tanker

Muhmi skriver:

... Og jeg er vildt spændt... Jeg er 28 år gammel og har aldrig prøvet at tage kørekort før.. Det er kun på grund af at vi skal flytte ud i huste at én af os bliver nødt til at få kørekort, for det er da ikke helt med min gode vilje... Ved ikke helt hvorfor.. Men har bare altid brugt offentlig transport og har været meget glad for bare at blive transporteret de steder jeg skulle hen og så har jeg aldrig rigtig været glad for biler..

Ja det sutter røv at man har så meget ventetid med offentlig transport og at man SKAL være færdig og klar på et bestemt tidspunkt for at muligheden for transport er der.. Men det har måske alligevel lidt været sådan en måde man aldrig helt bliver voksen på, hvis du forstår? Lidt sådan, hmm, uden ansvar agtigt...

Jeg kan godt køre bil, ingen problemer der, men det er jo så voksent at have bil, hus, børn og alt det der og jeg synes det går stærkt lige for tiden... OG så er det jo ret farligt ude på de veje, med alle de tosser der ikke overholder vigepligt eller fuldt stop osv. og det er sådan meget grænseoverskridende at jeg skal til at være SÅ opmækrsom når jeg skal transpoteres.. Og ikke mindst transportere diamantlasten omme bagi...

 

Hvordan klarede i alle de tanker oppe i hovedet da i tog kørekort efter i blev forældre? Jeg tænker lidt at jeg ikke er den eneste med de her tanker

Spændende.....

Jeg kommer fra et samfund, hvor man lærte at køre bil som 16-årig, så det at tage kørekort var egentlig bare en detalje, teorien var det eneste, jeg skulle bekymre mig om, men det gik egentlig også ret smertefrit.
Som du nok kan høre, så er jeg "opflasket" med bilkørsel, vi har altid haft minimum 2 biler i husholdningen, lige p.t. er vi kommet af med nr. 4 bil, så nu har vi "kun" 3 til 2 voksne, jeg kører minimum 100 km hver dag, og det er bare en del af vores hverdag.

Jeg tror, at du kommer til at nyde friheden, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan klare sig uden en bil - men jeg har så stort set heller ikke siddet i et offentligt transportmiddel i 20 år, så det er svært for mig at forestille mig, hvordan din hverdag har været indtil nu

Held og lykke, du skal nok klare det godt, og derefter gør øvelse mester!

Muhmi skriver:

... Og jeg er vildt spændt... Jeg er 28 år gammel og har aldrig prøvet at tage kørekort før.. Det er kun på grund af at vi skal flytte ud i huset at én af os bliver nødt til at få kørekort, for det er da ikke helt med min gode vilje... Ved ikke helt hvorfor.. Men har bare altid brugt offentlig transport og har været meget glad for bare at blive transporteret de steder jeg skulle hen og så har jeg aldrig rigtig været glad for biler..

Ja det sutter røv at man har så meget ventetid med offentlig transport og at man SKAL være færdig og klar på et bestemt tidspunkt for at muligheden for transport er der.. Men det har måske alligevel lidt været sådan en måde man aldrig helt bliver voksen på, hvis du forstår? Lidt sådan, hmm, uden ansvar agtigt...

Jeg kan godt køre bil, ingen problemer der, men det er jo så voksent at have bil, hus, børn og alt det der og jeg synes det går stærkt lige for tiden... OG så er det jo ret farligt ude på de veje, med alle de tosser der ikke overholder vigepligt eller fuldt stop osv. og det er sådan meget grænseoverskridende at jeg skal til at være SÅ opmækrsom når jeg skal transpoteres.. Og ikke mindst transportere diamantlasten omme bagi... 

 

Hvordan klarede i alle de tanker oppe i hovedet da i tog kørekort efter i blev forældre? Jeg tænker lidt at jeg ikke er den eneste med de her tanker

Nu tog jeg kørekort før jeg fik børn, men er dog stadig nervøs når jeg skal køre med ungerne i bilen, synes der er SÅ mange der kører som en brækket arm, og har op til flere gange været ved at blive påkørt, fordi der var en idiot der ikke kunne se sig for
Den første uge jeg havde kørekort var jeg ved at køre en cykelist ned, da han kørte over for rødt, og han var i min blinde vinkel, så nu er jeg bange for lyskryds og cykelister

Man tænker lige en ekstra gang over alle tingene når man har børn

Men held og lykke med kortet, synes det var hyggeligt at tage kørekort

Muhmi skriver:

... Og jeg er vildt spændt... Jeg er 28 år gammel og har aldrig prøvet at tage kørekort før.. Det er kun på grund af at vi skal flytte ud i huset at én af os bliver nødt til at få kørekort, for det er da ikke helt med min gode vilje... Ved ikke helt hvorfor.. Men har bare altid brugt offentlig transport og har været meget glad for bare at blive transporteret de steder jeg skulle hen og så har jeg aldrig rigtig været glad for biler..

Ja det sutter røv at man har så meget ventetid med offentlig transport og at man SKAL være færdig og klar på et bestemt tidspunkt for at muligheden for transport er der.. Men det har måske alligevel lidt været sådan en måde man aldrig helt bliver voksen på, hvis du forstår? Lidt sådan, hmm, uden ansvar agtigt...

Jeg kan godt køre bil, ingen problemer der, men det er jo så voksent at have bil, hus, børn og alt det der og jeg synes det går stærkt lige for tiden... OG så er det jo ret farligt ude på de veje, med alle de tosser der ikke overholder vigepligt eller fuldt stop osv. og det er sådan meget grænseoverskridende at jeg skal til at være SÅ opmækrsom når jeg skal transpoteres.. Og ikke mindst transportere diamantlasten omme bagi... 

 

Hvordan klarede i alle de tanker oppe i hovedet da i tog kørekort efter i blev forældre? Jeg tænker lidt at jeg ikke er den eneste med de her tanker

Jeg er også selv lige begyndt på kørekort. Jeg har nu glædet mig til at komme i gang for har villet ha et i et stykke tid. Min svigermor bor i vestjyllang og vi i århus og grundet at hun har slid gigt så kan ikke køre så tit og helst ikke langt. Så vi ser hende ikke ret tit. Nu har vi så fået en søn og jeg synes jo det ville være pragtfuldt bare lige at låne en bil og så køre afsted. Så skal hun ikke ud at køre for at hente os og vi kan have alt det baggage med vi vil uden at skulle slæbe alt for meget.

Teorien syne jeg er nem og meget lige til, så det tror jeg ikke bliver et problem for dig.

Manøvrebane/kravlegården er en fed oplevelse. Og ja der kommer man helt sikkert til at føle sig voksen når man selv manøvrer bilen rundt i langsom fart. Men det er kun dig og ingen anden i bilen.

Min første køretime var også for mig lidt angst provokerende. At det var mig der skulle styre og ude blandt alle de andre biller og så skulle man have meget mere fart på en i kravlegården.

Men man vender sig hurtig til det og kørelæren sidder jo lige ved siden af i diagere dig hele tiden og du har ikke det fulde ansvar fra starten af. Det er har din kørelærer og det er ham der skal holde øje med at alt kører som det skal. Du skal bare lære at betjene bilen til at starte med.

Håber du kommer godt i gang og at du kommer til at nyde at køre bil.

Rockertand skriver:

Spændende.....

Jeg kommer fra et samfund, hvor man lærte at køre bil som 16-årig, så det at tage kørekort var egentlig bare en detalje, teorien var det eneste, jeg skulle bekymre mig om, men det gik egentlig også ret smertefrit.
Som du nok kan høre, så er jeg "opflasket" med bilkørsel, vi har altid haft minimum 2 biler i husholdningen, lige p.t. er vi kommet af med nr. 4 bil, så nu har vi "kun" 3 til 2 voksne, jeg kører minimum 100 km hver dag, og det er bare en del af vores hverdag.

Jeg tror, at du kommer til at nyde friheden, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan klare sig uden en bil - men jeg har så stort set heller ikke siddet i et offentligt transportmiddel i 20 år, så det er svært for mig at forestille mig, hvordan din hverdag har været indtil nu

Held og lykke, du skal nok klare det godt, og derefter gør øvelse mester!

Haha, ja du er jo så i en helt anden boldgade..

Men ja, jeg er sikker på at jeg vil ELSKE friheden, ingen tvivl om det... Men puuuh det er lidt vildt synes jeg hehe

simone91 skriver:

Nu tog jeg kørekort før jeg fik børn, men er dog stadig nervøs når jeg skal køre med ungerne i bilen, synes der er SÅ mange der kører som en brækket arm, og har op til flere gange været ved at blive påkørt, fordi der var en idiot der ikke kunne se sig for
Den første uge jeg havde kørekort var jeg ved at køre en cykelist ned, da han kørte over for rødt, og han var i min blinde vinkel, så nu er jeg bange for lyskryds og cykelister

Man tænker lige en ekstra gang over alle tingene når man har børn

Men held og lykke med kortet, synes det var hyggeligt at tage kørekort

Ååh det er også sådan nogle ting jeg frygter.. Det er ikke så meget min egen kørsel, men alle de idioter der er derude som har haft kørekort i mange år og derfor er ret uopmærksomme på min diamantlast.. Men vi køber os jo en Berlingo og ingen bil skriger familiebil mere end den synes jeg hehehehe

Muhmi skriver:

... Og jeg er vildt spændt... Jeg er 28 år gammel og har aldrig prøvet at tage kørekort før.. Det er kun på grund af at vi skal flytte ud i huset at én af os bliver nødt til at få kørekort, for det er da ikke helt med min gode vilje... Ved ikke helt hvorfor.. Men har bare altid brugt offentlig transport og har været meget glad for bare at blive transporteret de steder jeg skulle hen og så har jeg aldrig rigtig været glad for biler..

Ja det sutter røv at man har så meget ventetid med offentlig transport og at man SKAL være færdig og klar på et bestemt tidspunkt for at muligheden for transport er der.. Men det har måske alligevel lidt været sådan en måde man aldrig helt bliver voksen på, hvis du forstår? Lidt sådan, hmm, uden ansvar agtigt...

Jeg kan godt køre bil, ingen problemer der, men det er jo så voksent at have bil, hus, børn og alt det der og jeg synes det går stærkt lige for tiden... OG så er det jo ret farligt ude på de veje, med alle de tosser der ikke overholder vigepligt eller fuldt stop osv. og det er sådan meget grænseoverskridende at jeg skal til at være SÅ opmækrsom når jeg skal transpoteres.. Og ikke mindst transportere diamantlasten omme bagi... 

 

Hvordan klarede i alle de tanker oppe i hovedet da i tog kørekort efter i blev forældre? Jeg tænker lidt at jeg ikke er den eneste med de her tanker

Hej jeg fik kørekort for 7 måneder siden i en alder af 26 Det var mere en gammel drøm Jeg havde var træt af offentlige transporter ville gerne selv køre i bil og ikke være afhængig af tiden :-) er super glad for det man bliver hurtig doven når først man har fået kortet gider dårligt tage cyklen ned i byen for at handle nu

Enirt skriver:

Jeg er også selv lige begyndt på kørekort. Jeg har nu glædet mig til at komme i gang for har villet ha et i et stykke tid. Min svigermor bor i vestjyllang og vi i århus og grundet at hun har slid gigt så kan ikke køre så tit og helst ikke langt. Så vi ser hende ikke ret tit. Nu har vi så fået en søn og jeg synes jo det ville være pragtfuldt bare lige at låne en bil og så køre afsted. Så skal hun ikke ud at køre for at hente os og vi kan have alt det baggage med vi vil uden at skulle slæbe alt for meget.

Teorien syne jeg er nem og meget lige til, så det tror jeg ikke bliver et problem for dig.

Manøvrebane/kravlegården er en fed oplevelse. Og ja der kommer man helt sikkert til at føle sig voksen når man selv manøvrer bilen rundt i langsom fart. Men det er kun dig og ingen anden i bilen.

Min første køretime var også for mig lidt angst provokerende. At det var mig der skulle styre og ude blandt alle de andre biller og så skulle man have meget mere fart på en i kravlegården.

Men man vender sig hurtig til det og kørelæren sidder jo lige ved siden af i diagere dig hele tiden og du har ikke det fulde ansvar fra starten af. Det er har din kørelærer og det er ham der skal holde øje med at alt kører som det skal. Du skal bare lære at betjene bilen til at starte med.

Håber du kommer godt i gang og at du kommer til at nyde at køre bil.

Åårh, det bliver sgu bare så spændende hehehe

Jeg har også glædet mig helt vildt til at komme igang og det er også spændte/glædes-sommerfugle jeg har i maven.. Men puuuh, jeg ved godt det kun er teori i aften men så er der jo næsten ingen vej tilbage agtig hehehe

Tænk at jeg stadig kan blive pylder af at skulle blive voksen som om det at få børn ikke var nok hehehe

bobbles skriver:

Hej jeg fik kørekort for 7 måneder siden i en alder af 26 Det var mere en gammel drøm Jeg havde var træt af offentlige transporter ville gerne selv køre i bil og ikke være afhængig af tiden :-) er super glad for det man bliver hurtig doven når først man har fået kortet gider dårligt tage cyklen ned i byen for at handle nu

Hehe, vi bliver nødt til at være så dovne desværre, for de nærmeste indkøbsmuligheder ligger 7 kilometer væk og det går altså bare ikke med to unger under 3 år hehe

Det vi også gør når vi flytter derud er at købe os helt nye cykler så vi idet mindste har dem og kan cykle rundt omkring.. Det skal heller ikke blive FOR dovent hehehe

Muhmi skriver:

Åårh, det bliver sgu bare så spændende hehehe

Jeg har også glædet mig helt vildt til at komme igang og det er også spændte/glædes-sommerfugle jeg har i maven.. Men puuuh, jeg ved godt det kun er teori i aften men så er der jo næsten ingen vej tilbage agtig hehehe

Tænk at jeg stadig kan blive pylder af at skulle blive voksen som om det at få børn ikke var nok hehehe

Ja tænk at man stadig kan det.  Et eller andet sted i ens hovede så bliver man jo ikke ældre, man er stadig mors lille pige og ens søskende er jo ikke særlig gamle osv. osv. og så vågner man op en gang i mellem ved sådanne lejligheder og opdager at verden og livet er forsat i rivende fart selvom man ikke lige er fuldt med inde i hovedet