Trodsalder!

Åååh hvor er jeg dog træt af den f.... trodsalder!! Min datter på 3 år og 2 mdr. er i øjeblikket ved at udvikle sig til en sand djævel og det kræver virkelig AL min tålmodighed at være sammen med hende i mange timer ad gangen. Hendes humør skifter konstant, hun går fra at være glad og i hopla til at være et stor-skrigende monster på 5 sekunder. Det er virkelig fra den ene yderligere til den anden. Hun kommanderer rundt med os og gør man ikke som hun vil have det, slår hun ud i skrig og skrål, smider sig på gulvet eller slår, sparker og spytter (det er ikke så tit, men det sker). Jeg er virkelig tit på bar bund i forhold til opdragelse synes jeg. Jeg er ret skrap og til tider nok ikke så pædagogisk, men jeg vil virkelig ikke finde mig i at blive kostet rundt af en 3 årig! Siger man "nej det vil jeg ikke have" til noget, så kan man være helt sikker på at så gør hun det alligevel. Hun er meget selvstændig, kan og vil alt selv og er sprogligt helt med og har været det længe. Derudover er hun for nylig blevet børnehavebarn og har fået nogle ældre veninder og det kan man tydeligt mærke! Pludselig siger hun "av for satan" og spytter (??)

Er jeres 3 årige også stride? Og hvordan håndterer I jeres temperamentsfulde børn i samme alder?

daniel er 3,3år..

og han vender også ind imellem, og hvis han vil have vi skal give ham hans nusse dyne siger vi nej den ligger ude i køkken eller hvor den ligger, han er stor nok til selv at hente den ...

eller hvis han siger jeg vil ikke have tøj på hvor vi så siger jamen det skal du slut. også hjælper vi ham, selv om han vrider sig og skriger jamen så får han det på. han skal ikke vinde de små stride kampe...

eller hvis han siger han vil ud nu. så siger vi jamen du skal finde dine sko og jakke før kommer du ikke ud ind i mellem gider han ikke og bliver også sur der jamen så kan man ikke komme ud.

hvis vi er ude og handle og han flipper (har vi dog kun prøvet 2gange) fordi han ikke lige må få et eller andet jamen så hedder det Nej ikke idag og hvis han bliver sur jamen så lad ham dog, vi har lært ham han gerne må være sur og ked af det, og hvis han siger dumme mor eller far jamen det må han gerne sige for det er helt okay vi kan være dumme

men ja det kan være en hård kamp, men han skal ikke vinde de små kampe fordi så bliver det kun værre når engang han bliver så stor han kan styre mere selv

95% af det du skriver lyder som min Isabella......

Hun kan være så sød og glad og dejlig og pling, ud afbødet blå kan hun vende på en tallerken og være sindssygt sur og hysterisk.

Og hun er SÅ stædig og SÅ selvstændig. Vil bestemme alt, hele tiden....

Hold fest det er træls.....

Føler mig også til tider temmelig upædagogisk
Og aner vitterligt ikke hvordan jeg tackler hende bedst muligt....