er jeg for meget eller?

hej piger

jeg beklager jeg er ano
men det har jeg lige brug for at være, da jeg ikke ved om det er mig der er for meget..

til sagn..
manden unger kommer i seng kl 21 hvilket er fint da de er 7 & 8 år
jeg går så i seng omkring kl 22 og hvornår manden går i seng det ved jeg ikke.. da kl er 02:30 i nat der ringer mandens ven og spøger om min mand kan hente ham og nogle andre pga de har lavet noget lort i en brændert, manden siger selvfølgelig ja også bliver jeg noget muggen pga vi har hans unger og de skal kl kl 06:45 og manden er ikke god til at stå op i forvejen med mindre jeg kalder 3-4 gange på ham først..
og med det resultalt at manden køre ud efter dem og hans ven er så blevet taget af politiet (ikke første gang det er sket)
jeg vælger så og gå i seng igen.. da kl er 04:30 ringer jeg så til manden og høre om han er på vej hjem og han siger ja..
det vil sige at han først næsten lige er kommet hjem..
og jeg ved at manden ikke aiger nej til øl, så er sikker på han også har drukket..
skal lige siges at jeg venter voers første barn sammen også..
det vil sige at hvis han så gør det igen på et andet tidspunkt , så står jeg med alle ungerne selv..
føler lidt at hans venner er MEGET vigtiger end hans egen børn er.. da han ikke rigtig laver noget med hans børn..
det er mig der gør det...
samt at det er mig der passer alle dyrne..
han har meget med at "overlade" ungerne til mig, pga han vil ind og sove i løbet af dagen.. og føler lidt at ungerne ikke har en "far" da han ikke laver noget med dem.. når hans tøs på 8år spøger om han vil med ud og lave noget, fejer han det væk med at sige: det ved jeg ikke eller nej det gider jeg ikke..
og jeg har ligesom prøvet at snakke med ham om det.. men føler ikke det trænger ind og hvad skal jeg så gøre når voers barn kommer til verden.. så føler det hele hænger på mig..
og jeg må indrømme at jeg er ved at være noget træt af det hele tiden er mig og at han ikke kan lave noget med ungerne...

ligger jeg for meget i det eller ?

undskyld det blev lidt langt

Puha ved slet ikke hvad jeg skal sige til det, men jeg mener absolut ikke, at du ligger for meget i det.... 

Havde du ikke været gravid, så havde det været meget nemt at sige løøøøøb, men nu er der bare meget mere på spil.

Han må simpelthen hanke op i sig selv og få sine priorteringer i orden.

Håber I finder en løsning på det 

delimus skriver:

Puha ved slet ikke hvad jeg skal sige til det, men jeg mener absolut ikke, at du ligger for meget i det.... 

Havde du ikke været gravid, så havde det været meget nemt at sige løøøøøb, men nu er der bare meget mere på spil.

Han må simpelthen hanke op i sig selv og få sine priorteringer i orden.

Håber I finder en løsning på det 

1000 tak for dit dejlige svar
troede at jeg lagde for meget i det.. men det kan jeg godt se at det gør jeg ikke.. han har det problem at hans egne behov kommer før børnenes og sådan er det jo ikke.. ungerne SKAL altid komme først.. og det har jeg ligesom også prøvet at forklare ham.. hvilket at jeg håber inderligt at han tager til sig...
også for det nye barns skyld, for ellers står jeg med alle ungerne hvilket jeg syntes er unfair.. fordi hans venner osv kommer først..