Hvordan lære jeg at snakke om problemerne??

jeg får det så dårligt, når jeg vil snakke problemer i vores forhold,manden tilsidesætter mig og vores børn men jeg kan alligevel ikke få det sagt til at at jeg føler mig så forsøgt og at ungerne savner ham!

Hvad gør i når i syntes i er uretfærdig behandler?

Nu kan jeg godt få det sagt også lige ud af posen men når du ikke kan hvad med du skriver det ned i en bog som han kan svare i???? forså kan i begge læse tilbage osv... så det ikke er et stykke papir der bliver smidt væk.

men ved ikke om det er en løsning for dig når du ikke er så god til at snakke om det for det er jo vigtigt

Kommer til bunds i hvad der er der gør at du ikke får det sagt?

Er du bange for hans reaktion? Er du bange for han vil se din som en mokke? Er det noget med selvtilliden? Hvad er det der gør at du ikke kan sige til din mand: 

Det kan godt være du ikke oplever det på samme måde, men min oplevelse af vores nuværende situation er at vi ikke bliver prioriteret nok, jeg savner dig og børnene savner dig. Kan vi tale om det? Hvordan oplever du vores samliv?

Prøv at skrive ned hvad du vil sige. Det er sikkert meget værre i dit hoved end når du lige får det skrevet.

Det jeg skrev foroven er jo ikke så slemt og så fortæller du hvordan du oplever situationen uden at sige at det er det eneste rigtige, da du også giver rum til at han kan fortælle hvordan han oplever situationen

Men held og lykke. Håber det løser sig for jer

mor:) skriver:

Kommer til bunds i hvad der er der gør at du ikke får det sagt?

Er du bange for hans reaktion? Er du bange for han vil se din som en mokke? Er det noget med selvtilliden? Hvad er det der gør at du ikke kan sige til din mand: 

Det kan godt være du ikke oplever det på samme måde, men min oplevelse af vores nuværende situation er at vi ikke bliver prioriteret nok, jeg savner dig og børnene savner dig. Kan vi tale om det? Hvordan oplever du vores samliv?

Prøv at skrive ned hvad du vil sige. Det er sikkert meget værre i dit hoved end når du lige får det skrevet.

Det jeg skrev foroven er jo ikke så slemt og så fortæller du hvordan du oplever situationen uden at sige at det er det eneste rigtige, da du også giver rum til at han kan fortælle hvordan han oplever situationen

Men held og lykke. Håber det løser sig for jer

Præcis!

Bange for hvordan han ser mig, hvordan han ser mig som mor, kone osv.

Vi er aldrig sammen, han laver tit noget med drengene, går ude og makker eller andet, jeg sidder altid alene inde om aften, putter altid vores børn, har børnene alene i weekenderne, fordi han har så mange projekter

Omvendt laver han meget FOR os, han ordner brænde, bilerne, alt udenfor

men vi savner ham

tak for råd