Hvad siger jeg til mine børn?

Jeg er i den triste situation, at min kæreste og jeg er gået fra hinanden, han er ikke far til mine børn, men mine børn har kendt ham i 9 måneder, og de er begge rigtig glade for ham. Han har tidligere været misbruger og da han har genoptaget sit misbrug nu, har jeg valgt at vi ikke skal være sammen mere.

Men hvad siger jeg til mine børn? De er 6 og 8 år. Jeg er selv rigtig ked af det, og har undgået at snakke med dem om det, da jeg er bange for jeg ville bryde helt sammen. Men han plejer at være på besøg rimelig tit, så bliver nødt til at fortælle dem nu hvad der foregår, kan ikke blive ved med at finde på undskyldninger.

Desværre er han rigtig sur på mig nu, og da han ryger hash hver dag skal han ikke se mine børn mere.

Har I nogen erfaringer med at fortælle børn sådan noget? Vil gerne have de kommer igennem det så godt som muligt, men hvor ærlig skal man være?

Håber på lidt svar herinde, kunne virkelig godt bruge et godt råd.

Jeg synes du skal sige det til dem som det er, at du og x ikke er sammen længere, og det betyder at de ikke vil se ham så meget længere. Sig det kort og præcis, og giv dem mulighed for at stille spørgsmål. Jeg synes du skal få det sagt nu, for de kan helt sikkert fornemme på dig, at du er trist, og kommer derfor til at bruge "krudt" på at finde ud af, hvad der trykker dig. 

Hvis du skulle begynde at græde, så er det altså ikke verdens undergang. Skulle det ske, så sig at du er lidt ked af det, men at du er okay!

Anonym skriver:

Jeg er i den triste situation, at min kæreste og jeg er gået fra hinanden, han er ikke far til mine børn, men mine børn har kendt ham i 9 måneder, og de er begge rigtig glade for ham. Han har tidligere været misbruger og da han har genoptaget sit misbrug nu, har jeg valgt at vi ikke skal være sammen mere.

Men hvad siger jeg til mine børn? De er 6 og 8 år. Jeg er selv rigtig ked af det, og har undgået at snakke med dem om det, da jeg er bange for jeg ville bryde helt sammen. Men han plejer at være på besøg rimelig tit, så bliver nødt til at fortælle dem nu hvad der foregår, kan ikke blive ved med at finde på undskyldninger.

Desværre er han rigtig sur på mig nu, og da han ryger hash hver dag skal han ikke se mine børn mere.

Har I nogen erfaringer med at fortælle børn sådan noget? Vil gerne have de kommer igennem det så godt som muligt, men hvor ærlig skal man være?

Håber på lidt svar herinde, kunne virkelig godt bruge et godt råd.

Du skylder dem at fortælle det, og snart. Børn har en fantastisk evne til at vide at der foregår noget, så selvfølgelig fornemmer de at noget er anderledes - men mor siger ikke noget, hvad holder hun skjult?

Sig det som det er, sig til dem, at du gerne lige vil fortælle dem, at du og ham ikke skal være kærester mere, for selvom i før var glade for hinanden, så elsker i nu ikke hinanden mere og skal ikke ses. De skal ikke sættes ind i detaljer - den slags bekymringer/oplysninger skal de ikke gå med. Men hvis de har spørgsmål, så svar dem åbent og ærligt og kun på det de spørger om. 

Mamalou skriver:

Jeg synes du skal sige det til dem som det er, at du og x ikke er sammen længere, og det betyder at de ikke vil se ham så meget længere. Sig det kort og præcis, og giv dem mulighed for at stille spørgsmål. Jeg synes du skal få det sagt nu, for de kan helt sikkert fornemme på dig, at du er trist, og kommer derfor til at bruge "krudt" på at finde ud af, hvad der trykker dig. 

Hvis du skulle begynde at græde, så er det altså ikke verdens undergang. Skulle det ske, så sig at du er lidt ked af det, men at du er okay!

Ja, du har ret, jeg tror sagtens de kan fornemme noget, har heller ikke spurgt til ham de sidste dage, så tror de ved det har noget med X at gøre at jeg er ked. Og de derfor ikke spørger mere, for at tage hensyn til. Og det er jo ikke fair... tak for dit svar 

DitteFisk skriver:

Du skylder dem at fortælle det, og snart. Børn har en fantastisk evne til at vide at der foregår noget, så selvfølgelig fornemmer de at noget er anderledes - men mor siger ikke noget, hvad holder hun skjult?

Sig det som det er, sig til dem, at du gerne lige vil fortælle dem, at du og ham ikke skal være kærester mere, for selvom i før var glade for hinanden, så elsker i nu ikke hinanden mere og skal ikke ses. De skal ikke sættes ind i detaljer - den slags bekymringer/oplysninger skal de ikke gå med. Men hvis de har spørgsmål, så svar dem åbent og ærligt og kun på det de spørger om. 

Tak for svar, vil snakke med dem når du kommer fra skole i morgen. Er bare lidt bange for de spørger hvorfor vi ikke kan være kærester mere, kan jo ikke så godt fortælle sandheden, det forstår de jo ikke.

Anonym skriver:

Tak for svar, vil snakke med dem når du kommer fra skole i morgen. Er bare lidt bange for de spørger hvorfor vi ikke kan være kærester mere, kan jo ikke så godt fortælle sandheden, det forstår de jo ikke.

Du kan jo bare fortælle dem, at du og ham var uenige om nogle ting i hans liv - uden at uddybe, så længe de ved, at det er sådan landet ligger og at du er okay med situationen, så skal de nok 'komme over det'. Fortæl dem, at det er sådan det skal være, og det er bedst sådan de vil jo også helst at mor er glad. 

helt klart husk at fortælle at det ikke er deres skyld... børn er mestre i at sætte det som deres skyld når forældrene er ked af det...

dette er erfaring fra mig selv, kæresten, familie og venner og veninder der desværre netop oplevede at gå alene med tankerne...

Jeg ville bare fortælle dem det som det var.

Børn forstår meget mere end man tror. (Nu kender jeg jo ikke dine børn, men jeg kunne godt have håndteret det som 6 årig)