I snart 4 år har vi gået i uvished omkring projekt baby. Der skete intet!
. . . . .
I oktober stod jeg med en positiv test (efter 3½ år). Jeg var lykkelig og splittet på samme tid. Jeg turde ikke glæde mig. - og ganske rigtigt jeg mistede spontant.
Nå HCG var hurtigt ude af kroppen og kort tid efter stod jeg igen med en positiv test = jeg glædede mig ikke, jeg turde ikke! Og ganske rigtigt = en biokemisk graviditet!
Nu står jeg her. Trods alt der er sket holder jeg stadig hovedet oppe. Jeg tror på lykken kommer til os!
Nogle dage er gode og andre dårlige = dog udgør de gode den største del!
Jeg har accepteret situationen er som den er, og hold da op hvor bliver man lettet over at kunne dæmpe sine frustrationer på den måde.
Nå men hvad ville jeg egentlig med dette indlæg?
Jeg vil sende et kæmpe kram til de mennesker herinde fra der har støttet mig gennem projektet, lyttet til mig og vist mig at jeg ikke er den eneste der er i denne situation. Det har betydet ALT!
Husk på at selvom det hele virker sort - er der altid lys forenden af tunnelen 
Og at vi af modgang bliver stærkere!
Jeg plejer ikke at oprette så lange indlæg herinde, men jeg havde lige brug for at dele min historie og sende en tanke til andre der kæmper -
for os alle.
Anmeld