Hejsa.
Mor og far holder sølvbryllup nu her..
i den forbindelse vil jeg godt holde en tale. Jeg ved godt i ikke kender dem eller mig, men kunne i tænke jer at læse den igennem og lige give en melding på om den er total kedelig og lang eller hvordan?
skulle jo gerne være sådan at resten af forsamlingen (100 mennesker) ikke sidder og sover mens jeg snakker .
DEN ER LANG..
Kære mor – hjertelig tillykke med dagen og hvor ser du flot ud!
Kære far – et forsinket tillykke med din dag, som jo var i lørdags – tøjet hjælper på det.
Mor og far har altid haft hver deres bryllupsdag – far er gift pinselørdag, så der har han bryllupsdag og mor har på datoen d. 21. maj. Er der nogen der undre sig over at festen bliver holdt i dag d. 21. maj??
Ud ad til er det jo nok mor der står med det sidste ord når det kommer til bestemmelser, men jeg har egentlig altid haft på fornemmelsen at det har passet far rigtig fint at være fri for det.
Mor og far elsker at rejse – det kan vidst ikke komme bag på nogen i denne forsamling. I bus har de rejst i mange forskellige lande, men intet slår vidst Frankrig. Det der med at skulle i Monets have hvert år og gerne flere gange om året har nu aldrig sagt mig noget, men hvis man husker hvordan haven i Hanstholm så ud da de købte huset og hvordan den så ser ud nu, er der vidst ingen tvivl om at vi har med have elskere at gøre.
Far har godt nok brugt mange timer sammen med Knud-Erik – der er blevet samlet sten til den store guldmedalje, og jeg tror 90 % af de pigsten der er blevet samlet i Skjoldborg, nu ligger i Hanstholm. Hvis ikke i mor og fars have, så hos naboerne.
Far elsker haven, og har nogen brug for hjælp med netop dette, står han altid klar.
Jeg kan huske da han brækkede foden og jeg skulle slå græsset – det var med en far der sad i sin kørestol og holdte et VÅGENT øje med om jeg nu gjorde det rigtigt.
Far er generelt en meget tålmodig mand, men det er altså kun hvis det er noget han synes om at lave. Se nu deres drivhus. De ting den mand selv har lavet – det er jo ufatteligt, men kommer det til strøm, saml selv møbler eller andet som kan kaldes pullerarbejde er det nok ikke lige min far der skal tilkaldes.
Mor har været hjemmegående stort set al den tid jeg har, kunne huske og med en far der var meget på farten har det selvfølgelig resulteret i et tæt forhold.
Jeg har måske nogle gange udnyttet situationen en lille bitte smule. Da far arbejde for Hanstholm turistfart havde mor bilen – hvilket selvfølgelig resulterede i en pige som absolut ikke kunne gå eller cykle i skole. At have en mor hjemme, som vækker en om morgenen, laver morgenmad til en som blev serveret i sengen og derefter kørte mig i skole – tjae jeg er nok den mest forkælede i min søskendeflok.
Mor kan man vidst roligt sige er en habil maler. Tapetsering og maling er der vidst også flere i forsamlingen der har fået hjælp til – inklusiv mig selv.
Hvis der ikke lige er noget hjemme man kan give sig til, nu hvor haven er tip top og drivhuset også er, kan man jo altid male. Enten kan huset skifte farve, ja og gør den det, så skal stakittet jo også. Ellers kan man jo male stuen eller tage ud og hjælpe andre med at male.
Hun har før sagt til mig at, nu må jeg ikke flytte mere, for nu har hun altså malet hver gang jeg er flyttet, men i bund og grund tror jeg hun nyder når jeg flytter og har brug for hjælp til maling. Det håber jeg, for jeg ringer nok lidt ofte.
Mor har egentlig døjet med mange ting og har været på sygehuset ad flere omgange.
Da det altid er mor der laver maden hjemme – ikke fordi far ikke kan – skulle vi jo finde på noget når mor ikke var hjemme. Altså de første dage skulle vi jo selvfølgelig hente noget på grillen, men det bliver alligevel lidt kedeligt i længden – så far måtte til kødgryderne. Kødsovs blev det til og der var nok til 2 dage. Så hjemme hos mor og far går kødsovs under navnet: ”festmåltidet”.
At jeg blev landmand lagde vidst ikke lige i kortene. Gode karakterer i skolen og selvfølgelig direkte på handelsskolen efter niende klasse – jeg skulle være revisor som Jan.
Efter et år på handelsskolen kom jeg så hjem og fortalte, at jeg altså ville have et sabatår og arbejde som ung pige i huset og passe heste på et stutteri i Farsø.
Jeg husker tydeligt fars reaktion – som ikke var positiv, han mente jeg ville blive udnyttet sådan et sted. Han havde selvfølgelig ret, men jeg elskede det.
Det kunne altså ikke slå mig ud at far egentlig sagde nej.
Ja, for jeg ligner jo nok min mor lidt og har talegaverne i orden, så intet kunne stoppe mig, lange snakke og mange rigtig gode argumenter fra min side og jeg tog af sted.
Efter det år skulle jeg jo så starte i skole igen. Det gik fint – den første måned. Jeg havde nu fundet ud af at jeg simpelthen ikke kunne sidde stille på en stol resten af mit liv. Jeg brugte nok ikke timerne helt effektivt og sad og søgte efter noget andet at give mig til.
Morsø landbrugsskole havde tilfældigvis det år et opstartshold som landmand i november. Nu havde jeg fundet det jeg ville.
Det var heller ikke lige først i fars øjne – nok fordi han selv kender branchen og i hans øjne vil jeg jo altid være fars lille pige.
Men igen – med talegaverne i orden og et overbevisende – ”jamen far – det er jo altså fordi du altid har haft mig med ud og køre traktor når du har kørt for Knud-Erik at jeg gerne vil” blev det sådan.
At jeg i dag er landmand har absolut ikke gjort far/datter forholdet værre. Da far kørte beton ringede han ofte når de var i gang med et nyt spænende projekt med staldudvidelse eller nybyggeri indenfor landbruget. Han skulle engang køre til en landmand i Aggersund med beton og han ringede om ikke jeg ville med, for det så bare fantastisk godt ud der.
Jeg er både glad for jeg blev landmand fordi det er det jeg gerne vil, men også fordi jeg nu har mere at snakke med min far om end jeg nogensinde har haft.
Nu vil jeg lade jer alle få ro igen og slutte af med at sige mine forældre en stor tak for al den hjælp i har givet mig gennem tiden og jeg håber selvfølgelig den vil fortsætte. Ikke mindst nu hvor vi skal have en lille håber vi at vi kan gøre nytte af mormor og morfar.
Hjertelig tillykke med dagen og tak.
SKÅL!
Tak hvis du nåede så langt
og hvis nogen gendkender mig på talen
