Ingen tegn på depression.

Hej alle. 
Sagen er den at jeg er kommet lidt i kløerne hos det offentlige (fordi jeg selv har søgt derhen), men nu begynder generelt bare at græde hver gang jeg snakker med folk der arbejder indenfor det offentlige .. Kommune, læge, skolevejleder alle .. Og det er selvom jeg ikke har noget at frygte, men har bare en kæmpe frygt for at miste min barn! 

Så derfor har bad jeg om at snakke med nogen, har lige skiftet læge, så der ville jeg ikke ned først, så tog en snak med min konsulent fra kommunen. Men jeg græd hver gang jeg snakker med hende. Hun var så bekymret for det, at jeg nu i dag tog til lægen for at snakke med en. 

Tog mig sammen og kom afsted, og fik afvide jeg ingen tegn på depression har, og det er trods at jeg begyndte at græde overfor lægen, før jeg overhovedet fortalte ham noget. 

Jeg ønsker ikke at græde så meget .. men græder bare hver eneste gang jeg snakker med "offentligt" ansatte, og nu når lægen siger det ikke en depression jeg har, ja hvad er det så? Andre der har haft det sådan med hensyn til at græde overfor de offentlige? 

nej du er bare møg hammer nervøs og tænker for meget over tingene og ja der sker en masse inde i hoved på mig tro mig jeg har også i perioder jeg bryder totalt sammen fordi mit hoved har fået nok.... også hvis tingene er svære og jeg er en der skal kunne styre den situation jeg er i og hvis jeg ikke kan det har jeg det sååå svært...

idag var jeg nede og skal i praktik et nys sted og i håb om elevplads i den sidste ende og det er jo VIDUNDERLIGT!!! men lige nu er jeg ikke glad jeg er nervøs for at starte fordi det er nyt er nervøs for alt det der skal ske og skal ud af mine trykke rammer og har sådan lyst til at bryde sammen men ja det er bare min uvished der går amok...

håber det jeg skriver giver lidt mening

En depression er jo meget mere end bare at græde...

er du lige blevet mor, eller hvor gammel er barnet??

nu er jeg selv depressiv, men det første år af Liljes liv frygtede jeg også offentlig ansatte, specielt med min baggrund, jeg var bange for at jeg ikke var god nok som mor.

jeg tænker at det mere er din generelle frygt for ikke at slå til som mor, hvis du er bange for at miste dit barn. Miste barn kan man også på mange måder, og det er det, det offentlige kan gøre hvis de finder grundlag for det (og tror jeg bestemt ikke der er ved dig....)

Men sæt sig ned, prøv at tænk over hvad der kommer gennem dit hoved når du kan mærke gråden, og ligeså når du tænker offentlig ansatte

VIPpigen skriver:

En depression er jo meget mere end bare at græde...

er du lige blevet mor, eller hvor gammel er barnet??

nu er jeg selv depressiv, men det første år af Liljes liv frygtede jeg også offentlig ansatte, specielt med min baggrund, jeg var bange for at jeg ikke var god nok som mor.

jeg tænker at det mere er din generelle frygt for ikke at slå til som mor, hvis du er bange for at miste dit barn. Miste barn kan man også på mange måder, og det er det, det offentlige kan gøre hvis de finder grundlag for det (og tror jeg bestemt ikke der er ved dig....)

Men sæt sig ned, prøv at tænk over hvad der kommer gennem dit hoved når du kan mærke gråden, og ligeså når du tænker offentlig ansatte

Nej jeg er slet ikke ny i faget som mor .. 
Mit barn er snart 3 år. 

Ja måske jeg skal prøve at ligge mærke til hvad det er der gennem hovedet når jeg er afsted til samtale.
Tak for kram! 

B&J skriver:

nej du er bare møg hammer nervøs og tænker for meget over tingene og ja der sker en masse inde i hoved på mig tro mig jeg har også i perioder jeg bryder totalt sammen fordi mit hoved har fået nok.... også hvis tingene er svære og jeg er en der skal kunne styre den situation jeg er i og hvis jeg ikke kan det har jeg det sååå svært...

idag var jeg nede og skal i praktik et nys sted og i håb om elevplads i den sidste ende og det er jo VIDUNDERLIGT!!! men lige nu er jeg ikke glad jeg er nervøs for at starte fordi det er nyt er nervøs for alt det der skal ske og skal ud af mine trykke rammer og har sådan lyst til at bryde sammen men ja det er bare min uvished der går amok...

håber det jeg skriver giver lidt mening

Helt sikkert. Rart man ikke er helt alene, fordi det med det er folk man ikke helt føler sig tryg ved, det spiller nok en stor rolle for mine "gråd"udbrud 

Anonym skriver:

Helt sikkert. Rart man ikke er helt alene, fordi det med det er folk man ikke helt føler sig tryg ved, det spiller nok en stor rolle for mine "gråd"udbrud 

det gør det ved mig og jeg har haft så mange socialrådgiver at det gør helt ondt og jeg håber aldrig jeg skal bytte mere for hende jeg har nu hjælper mig rigtigt meget og der betyder så meget for mig